Moto Z2 Force er et forsøg på at kombinere sidste års supertynde Moto Z og den mere solide Z Force. Og nok er den stadig imponerende tynd, men det er tydeligt, at den er tænkt til at bruges med de såkaldte Mods – tilbehørsmoduler. Uden sådan et er den ikke rar at holde på, og bagsiden ser langtfra elegant ud.
At plasticskærmen vitterlig er brudsikker, tvivler vi ikke på, men den får alarmerende nemt ridser. Og den er hverken certificeret som vand- eller støvafvisende.
Den højopløste OLED-skærm har fremragende sort, men farverne er ubalancerede, og lysstyrken imponerer ikke. Ligesom Huawei P10 har den et ekstra kamera med sort-hvid-sensor. Og også her giver det mulighed for dybde-effekter og baggrundssløring. I godt lys tager kameraet gode billeder, omend med lidt overdrevet farvemætning. Men manglende billedstabilisering gør, at billeder i svagt lys bliver uskarpe, mørke og fulde af støj.
Ideen med tilbehørsmoduler er ikke dum, især hvis man holder fast ved formatet over flere generationer (i modsætning til det kortlivede eksperiment med LG G5). Der findes alt fra ekstra batteri og trådløs opladning til kraftigere højttalere og bedre kameraer.
Oplevelsen af softwaren er god med kun få unødvendige justeringer af brugerfladen, men også et par nyttige ekstrafunktioner. USB-C som hovedtelefonstik er derimod endnu mere usædvanligt end Lightning.
Som man kan forvente, når specifikationerne ligner alle andre topmodellers, har den glimrende ydelse, der kun adskiller sig marginalt fra konkurrenterne. Den klarer sig dog bedre end de andre i mere virkelighedsnære tests som AnTuTu og PCMark. Hvilket fortæller os, at der ikke er fiflet med hukommelse og hastighed. Batteriet er mindre end på mange andre mobiler, men Z2 Force er energieffektiv nok, til at det holder til en hel dag.
Konklusion
Moto Z2 Force er en god smartphone, der kunne have været glimrende, hvis der ikke var lavet så mange kompromiser. Den er meget tynd, men batteriet er temmelig lille. Den har en brudsikker skærm, men bliver let ridset. Den har to kameraer, men præsterer stadig under snit. Og den har masser af tilbehørsmoduler, men virker nøgen og akavet uden.
Hvis man derimod gerne vil kunne sætte et bedre kamera eller et større batteri på sin telefon, er det en fordel, der kan opveje manglerne.
Også i denne test:
Apple iPhone 8 Plus
Den bedste kameratelefon
iPhone 8 Plus er ikke alene den hurtigste smartphone, men også den, der tager de bedste billeder.
Sony Xperia XZ1
Kamera-tryllekunstner
Sony kombinerer mange gode funktioner, men det er kameraets væld af muligheder, der imponerer.
Samsung Galaxy Note 8
Nogle gange er størst også bedst
Note 8 er en smart og veltrimmet arbejdspartner, langt fra fordums monster-phablets.
Nokia 8
Metervare fra Nokia
Det er ikke nok at proppe de hurtigste komponenter ind. Man skal også have et USP (Unique Selling Point), og “Bothies” er bare ikke nok.
Asus Zenfone 4
Fotomodel fra Asus
Asus vil være en medspiller på smartphone-markedet. ZenFone 4 henvender sig til mobilfotografen, der vil se det store billede.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer