TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

: Apple iPhone 6

En ny start for iPhone

Med de sidste ulemper ryddet af vejen kan iPhone 6 lokke desertørerne tilbage.

Af / 18/12/2014 - 00:01
Apple iPhone 6

Home mener

  • Skærmen er fremragende og har endelig fået en nyttig størrelse. Som sædvanlig kan man mærke, at der er tale om en topmodel. Den er sindssygt hurtig og har bedre batterilevetid og bedre kamera.
  • Kameraet har ikke optisk billedstabilisering som på Plus-modellen, NFC virker kun med Apple Pay, og designet er ikke så stilrent som forventet.

Som sædvanlig har Apples designere gjort et fremragende stykke arbejde, og telefonen føles godt i hånden takket være materialevalget og de afrundede kanter.

Den enorme skærm indebærer, at iPhone er blevet større end før, men det er samtidig den tyndeste nogensinde. Kontrast og farvegengivelse er fremragende. Og selv om Apple på nogle punkter må se sig slået af Samsung og Sony, har iPhone 6 alt i alt en af de bedste mobilskærme på markedet.

Den store nyhed ved kameraet er, at det bruger fasedetektion til at finde fokus, hvilket Apple kalder Focus Pixels. Det går virkelig hurtigt af et mobilkamera at være og fungerer også ved video-optagelse. I svag belysning får man fuldt brugbare billeder med mindre støj og flere detaljer end før. I dagslys får man skarpe og levende billeder med gode farver. iPhone har dermed fortsat det kamera, der giver flest vellykkede billeder.

Den øgede skærmstørrelse giver plads til flere ikoner på skærmen, og man kan se mere af websiderne på én gang. Desuden kan nogle apps i liggende tilstand give ekstra indhold, ligesom på iPad. Det er en mere dramatisk forskel, end man skulle tro, og iPad bliver ikke brugt så hyppigt nu, hvor iPhone også duer hjemme i sofaen.

At kunne dobbeltklikke på hjemknappen for at flytte ikoner inden for tommelfinger-rækkevidde er praktisk, men ikke så nødvendigt som på Plus-modellen.

Annonce

Konklusion
De, der tidligere afviste iPhone på grund af den håbløst lille skærm, kan nu genoverveje. iPhone 6 har ikke kun fået flere pixels, men er også blevet mere nyttig med flere anvendelsesmuligheder. Skærmkvaliteten er desuden blandt ​​de bedste på markedet, og kameraet er lynhurtigt og pålideligt.

Med iOS 8 er telefonen blevet om muligt endnu mere fleksibel. Apple er måske ikke længere først, men nok bedst.

Også i denne test:

Samsung Galaxy S5

Vandtæt præstationsmonster

Galaxy S5 byder både på overraskelser og skuffelser, men det endelige resultat er positivt.

Endelig en støv- og vandtæt Galaxy. Praktisk fingeraftrykslæser giver bedre sikkerhed. Skærmen er fantastisk, og batterilevetiden er rigtig god.
Den føles ikke som en topmodel med sin næsten ubehagelige bagside, og kameraet er ikke blandt de bedste i dårligt lys.
Læs hele testen

HTC One M8

HTC gør det igen

Sidste års bedste Android-smartphone er blevet endnu bedre på næsten alle punkter.

En opdatering af sidste års bedste Android-telefon, som gør den bedre på næsten alle punkter. Den er lynhurtig, har et lækkert design og nye, brugervenlige funktioner. Og nu kan hukommelsen udvides med microSD-kort.
HTC One M8 kommer kun på markedet i Danmark i en version med maksimalt 16 gigabyte indbygget lager. Kameraet skuffer, når omgivelserne er for lyse.
Læs hele testen

Nokia Lumia 930

Den bedste Nokia nogensinde

Nokia slår til med en ny topmodel, der har bedre ydelse og en strålende skærm.

Den højopløste og lysstærke skærm er fremragende, og det samme er det lysfølsomme kamera. Med aluminiumramme føles Lumia 930 som en topmodel. Generøst udbud af gode apps.
Desværre er processoren ikke den nyeste model, hvilket ville have givet bedre batteritid. Og synd, at man ikke kan udvide lagerpladsen. Selv om der kommer flere og flere apps til Windows Phone, mangler mange af de kendte stadig.
Læs hele testen

LG G3

Endelig topklasse fra LG

En nem og hurtig luksustelefon med imponerende skærm og kamera.

Stor og vanvittig højopløst skærm. God brugervenlighed med simpel brugerflade og få unødvendige apps. Fremragende kamera med hurtig fokus.
Dårlig højttaler, der dumt nok sidder på bagsiden. Den strømslugende skærm trækker batterilevetiden ned.
Læs hele testen

Sony Xperia Z3

Den mest robuste kameratelefon

Sonys flagskibstelefon er et større skridt fremad, end man umiddelbart skulle tro.

Nu er den fuldstændig støv- og vandtæt. Det i forvejen glimrende kamera er blevet endnu bedre, og både billed- og lydkvalitet er i top.
Småt med lagerplads, så man er nærmest nødt til at sætte hukommelseskort i.
Læs hele testen
Jonas Ekelund
(f. 1969): Journalist og nyhedsredaktør. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Årets basis-iPhone haler ind på Pro-serien

Tilbage på toppen

Det perfekte kompromis?

Foldbar magi?

For sent og for dyrt

Endnu nemmere at holde øje med helbredet

Denne iPhone kan du godt springe over

Kronen på værket

En god mobil du kan beholde længe

Virker Pixel-magien også på det foldbare format?

Lækkert og sejt træningsur

Flere forbedringer i samme pakke