Da de nye iPhone-modeller først kommer om et par måneder, må Apple repræsenteres af den større 7 Plus-model. Det kan dog være interessant at se, hvordan denne ældre model klarer sig mod de nyeste Android-mobiler.
Hvad angår udseendet, har den en af de flotteste bagsider med lækre metallic-farver, især den nye røde. Rammen omkring skærmen ser dog gigantisk ud i forhold til Galaxy S8. Men støv- og vandtæthed er et plus.
Skærmen har høj nok opløsning til at opleves som skarp og detaljeret, selv om den ikke er på niveau med de bedste af konkurrenterne. Men den er lysstærk og har et rigtig godt farveomfang.
Kameraet klarer sig pænt, omend farverne er lidt afdæmpede i forhold til konkurrenterne. I svagt lys får man relativt lidt billedstøj, men hvidbalancen hælder mod det gule. Derimod er det ekstra zoomobjektiv svært at slå, når man gerne vil tættere på motivet.
iPhone er nu en af de få, der har fingeraftrykslæseren på forsiden, og det er også den i testen, der fungerer bedst. En anden fordel er iOS og integrationen med Apples øvrige økosystem. Hvis man har en Mac, en Apple TV og/eller et Apple Watch, så arbejder de sammen på en måde, som Android ikke er i nærheden af. Men det er irriterende, at man skal huske hovedtelefonadapter, hvis man vil bruge hørebøffer med 3,5 mm stik.
Med Samsungs nye Exynos-, Huaweis Kirin- og Qualcomms Snapdragon-processorer kunne man tro, at Apple var blevet overhalet. Men A10 Fusion-processoren er stadig et fartmonster. Uanset om vi kører syntetiske tests på systemydelse og grafik eller mere praktiske tests som web-applikationer, ligger iPhone 7 helt i top. Derimod er batteriet et svagt punkt, og man bør aktivere strømbesparingen før en lang dag.
Konklusion
Det er nok de færreste, der står og vakler mellem en iPhone og en Android-telefon. De fleste har allerede valgt side, og hvis man foretrækker Apple, har man sandsynligvis enten købt syveren eller besluttet sig for at vente på næste model. Men det er interessant at se, hvor godt den stadig følger med konkurrenterne.
Ydelsen er i top, skærmen er udmærket, og kameraet klarer sig godt. Derimod begynder den store ramme omkring skærmen at se forældet ud. Hvilket ifølge rygterne vil blive ændret på næste model …
Home mener
Vand- og støvtæt. Utrolig ydelse. Både vidvinkel- og teleobjektiv. Meget hukommelse er dyrt. Kræver adapter til hovedtelefoner. Moderat batteritid.
Vejl. pris 6900 kr
Specifikationer
Operativsystem: iOS 10
Skærm: 5,5” IPS, 1920 x 1080, 401 ppi
Processor: 2,3 GHz Apple A10 Fusion quad-core
Hukommelse: 3 GB ram / 32-256 GB lager
Kameraer: 12 MP f/1.8 og f/2.8 + 7 MP f/2.2
Trådløst: Wi-Fi ac, Bluetooth 4.2, NFC (Apple Pay)
Mål og vægt: 158 x 78 x 7,3 mm / 188 g
Batteri: 2675 mAh – 21 timers tale, 16 dages standby
Pris: 6.900 kroner
Web: apple.dk
Også i denne test:
Årets top-telefoner
Huawei P10 Plus
Flagskib med potentiale
Store forbedringer giver store forhåbninger, men det problematiske kamera skuffer.
Sony Xperia XZ Premium
Monsterskærm og slowmotion
Sony giver os en flagskibsmodel, der udmærker sig på mange områder.
LG G6
Beskeden, men imponerende
LG har droppet de vilde gimmicks og satser på en god, hæderlig smartphone.
Samsung Galaxy S8+
Samsungs store genkomst
Efter svigtende tillid viser sydkoreanerne med Galaxy S8, hvor skabet skal stå.
HTC U Ultra
Smart, men satset
U Ultra er HTC’s bedste telefon i lang tid, men det er for lidt og for sent.
Vil du læse hele artiklen?
Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.
Allerede abonnent? Log ind.
-
Prøv LB+ i 30 dageKun 29,-
Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.
-
LB+ Total i 12 mnd93.25 kr/mnd
Du sparer 312 kr