TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

Test: Apple iPad Mini (2019)

Fuldvoksen iPad i lommeformat

Endelig en mini-model af iPad, der ikke går på kompromis på ydelse eller skærm.

Af / 15/05/2019 - 16:25
Apple iPad Mini (2019)

Home mener

  • Meget rejsevenligt format. Kompromisløs ydelse. Fremragende skærm. God batterilevetid.
  • Kunne have haft smallere kanter og dermed endnu mere handy størrelse. Understøtter kun den gamle pen.

Da den oprindelige iPad blev lanceret i 2010, fandtes der kun den ene model. Det varede helt til introduktionen af 4. generation i 2012, før Apple også fremviste den lettere håndtérbare mini-model. Sidstnævnte blev opdateret årligt indtil 2015, og iPad 4 blev faktisk stadig solgt indtil for nylig.

Men det virkede, som om Apple havde droppet udviklingen af mini til fordel for budgetmodellen af iPad. Det var derfor en glædelig overraskelse, da Apple for nylig lancerede den nye mini sammen med den genoplivede iPad Air.

New iPad air and iPad mini with Apple Pencil 03182019 54408
(Foto: Apple)

Udseende og brug

Efter i mange år at have brugt 10-13 tommers iPads er mini et kært gensyn. Man glemmer let, hvor meget mere fleksibel en 8 tommers tablet er. Både fordi man faktisk kan holde den i én hånd, og fordi den kan være i inderlommen på en jakke.

Den er derfor et glimrende valg til kortere rejser, når man vil have noget større end mobilen, men ikke har en taske med. Forskellen i forhold til en mobil er dog mindre end før, med tanke på iPhone XS Max’ 6,5 tommers skærm. På farten kan man nu også bruge mobildata, hvis man køber “Cellular”-modellen, enten med fysisk SIM-kort eller eSIM.

Men frem for alt bliver man glad for, at Apple ikke har holdt igen på mini-modellen. Den har endelig fået lamineret skærm, så der ikke er noget gab mellem glas og skærmpanel. Og skærmen er lige så god som på den nye Air, med både fuld farvegengivelse og tilpasning til det omgivende lys. Væsentlig bedre end på den billige iPad.

Annonce

Til forskel fra de tidligere modeller, som altid haltede bagefter fuldstørrelsesmodellen, er det indvendige også helt nyt. Med samme processor som i iPhone XS er mini et rigtigt lille præstationsmonster. Den har også kraftigt forbedret batterilevetid. Apple angiver konservativt ti timers brug, men den klarede 18,5 timer i Geekbench-batteritesten. Hvilket er mange gange mere end den gamle mini.

New iPad Mini Apple Pencil with hands drawing 03162019 54410
Også mini-modellen understøtter nu Apples pen til noter og skitser. (Foto: Apple)

Konklusion

Apples mindste iPad-model havde mange fans, der foretrak størrelsen til korte rejser eller som fjernbetjening til det smarte hjem. Siden de holdt op med at opdatere den i 2015, er protesterne væltet frem. Vi er derfor glade for at gense den i moderne aftapning.

Og sikke en genkomst! Den har nu en fuldt moderne skærm med fremragende farvegengivelse, samme lynhurtige ydelse som iPhone XS, understøttelse af Apple Pencil og glimrende batterilevetid. Alle med en aldrende mini bør opgradere. Og for dem, der synes, at mobilen er for lille på rejsen, men som ikke vil have en taske med, er iPad mini den perfekte størrelse. Den kan lige glide ned i inderlommen.

picture2 picture4
<
>
(Foto: Apple)
Karakter
Apple iPad Mini (2019)
Jonas Ekelund
(f. 1969): Journalist og nyhedsredaktør. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Årets basis-iPhone haler ind på Pro-serien

Tilbage på toppen

Det perfekte kompromis?

Foldbar magi?

For sent og for dyrt

Endnu nemmere at holde øje med helbredet

Denne iPhone kan du godt springe over

Kronen på værket

En god mobil du kan beholde længe

Virker Pixel-magien også på det foldbare format?

Lækkert og sejt træningsur

Flere forbedringer i samme pakke