TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

: Apple iPhone 6s

Smartere, hurtigere og mere stabil

Ny iPhone 6s imponerer med innovative funktioner og overlegen ydeevne.

Af / 09/10/2015 - 11:28
Apple iPhone 6s

Home mener

  • Betydeligt forbedret ydeevne. 3D Touch er genialt. Kameraerne er et stort skridt fremad.
  • Den store hukommelse koster kassen. Middelmådig batterilevetid. NFC virker kun med Apple Pay.

Sidste år fik vi endelig en iPhone med en større skærm, og nu er det tid for den opdaterede S-model. Som sædvanlig betyder det, at designet er det samme, imens indmaden er forbedret.

Ud over den obligatoriske forøgelse af hastigheden er mobilen også forbedret med væsentlige nye funktioner. Det mest bemærkelsesværdige træk er 3D Touch, som giver en ny måde at interagere med apps. Men også kameraerne er blevet opgraderet, især selfiekameraet.

Udseende og design
Den eneste måde at opdage, at nogen har fået den nye S-model er, hvis de har valgt den nye rosa-guldfarve. Men telefonen er faktisk også en anelse tykkere og tungere end sin forgænger. Den er også blevet mere robust, og Apple bruger nu den samme aluminium som i Apple Watch Sport. Glasset skulle desuden være væsentligt stærkere. Folk, der har skilt iPhone 6s ad, har rapporteret om nye forseglinger, der tyder på, at telefonen er vandtæt. Men dette har Apple ikke kommenteret officielt.

iPhone6s-RoseGold-BackFront-HeroFish-PR-WEB
Kun den pink-gyldne udgave adskiller sig synligt fra sidste års model. Foto: Apple

Skærm
Noget, der ikke er rørt ved, er skærmen. Den har stadig den samme skæve skærmopløsning, men med tilstrækkelig punkttæthed til at bære betegnelsen “Retina”. Lysstyrken er god, kontrasten i orden, og farvegengivelsen fremragende. Men uanset, at det er lige så godt som sidste års model, har konkurrenterne i mellemtiden gjort betydelige fremskridt. Den når ikke den samme billedkvalitet som Samsungs nye skærme eller den hysteriske 4K-opløsning på Sony Xperia 5 Premium.

iphone-6s-camera1
Foto: Jonas Ekelund, Lyd & Billede

Kamera
Man kan nu endelig tage selfies i 5-megapixel opløsning. Hele skærmen kan her anvendes som en blitz, og det fungerer godt. Man kan nu optage video i 4K, og time-lapse video har fået billedstabilisering. Slår man Live Photos til, filmer mobilen samtidig med, at der tages snapshots. Hovedkameraet er blevet opgraderet til 12 megapixels. Men takket være en sensor med isolerede pixels, ny billedprocessor og bedre støjreduktion skulle det ikke reducere billedkvaliteten.

Annonce
Sushi-light-iPhone-6s
Madbillede i godt lys. Foto: Jonas Ekelund, Lyd & Billede
Sushi-dark-iPhone-6s
Samme ret i dårligt lys. Foto: Jonas Ekelund, Lyd & Billede

Og vi må indrømme, at det holder. Under normale lysforhold oplevede vi bedre billeddetaljer og lidt bedre farver. Kameraet håndterer også vanskelige situationer som modlys bedre. I svagt lys betød det en dramatisk forskel med betydeligt lysere billeder, der stadig havde mindre støj og bedre detaljer. Samtidig var farverne korrekte. Vi var også tilfredse med selfiekameraet og imponerede over billedstabiliseringen på time-lapse video.

Brug
Paradenummeret på iPhone 6s er 3D Touch, en funktion vi første gang så på Apple Watch. Det betyder, at skærmen ikke kun registrerer, hvor du trykker, men også hvor hårdt. Ved at trykke på et ikon kan du få “højreklikmenuer” frem med de mest almindelige funktioner. Eller du kan trykke på en e-mail for at få forhåndsvisning, og trykke hårdere for at åbne den helt. Når flere apps understøtter denne funktion, vil det betyde hurtigere og smartere betjening af din mobiltelefon. Vi er helt solgt.

iPhone6s-Hand-SafariQuickAction-PR-WEB
Foto: Apple

Fingeraftrykslæseren er også blevet betydelig hurtigere. Faktisk så hurtig, at man nu kan komme til at låse telefonen helt, når man bare ønskede at tænde skærmen for at se uret. Men vi er ikke overbeviste af Live Photos. Det er da en sjov gimmick, men indtil funktionen også understøttes i andre mobiler og på sociale medier, får det næppe den store betydning

Ydeevne
En ny processor i mobilen har bragt ydeevnen op til nye rekordniveauer. En Geekbench-score på 2387/4376 er 50% hurtigere end iPhone 6, og grafikken er 60% hurtigere. Hvilket også gør iPhone 6s til den hurtigste af alle mobiltelefoner lige nu! Mere mærkbart ved daglig brug, er det dog, at den større hukommelse gør det hurtigere at skifte mellem apps uden at skulle genindlæse indholdet. Batteriet er faktisk blevet mindre, men batterilevetiden er sammenlignelig med den tidligere model.

Antutu-iPhone-6s1

Konklusion
Hvor den tidligere model krævede lidt tilvænning for at vise sig fra den bedste side, imponerer 6s fra starten. 3D Touch er let at lære, og pludselig mangler den på alle andre mobiler. Apple har endnu en gang fået os til at spekulere på, hvorfor ingen har gjort det før. Vi har også fået væsentligt opgraderede kameraer, især til selfies. Dertil kommer, at det er den hurtigste telefon på markedet. Generelt er det en kostbar, men anbefalet opgradering.

Læs også vores første indtryk for flere billeder og video

Jonas Ekelund
(f. 1969): Journalist og nyhedsredaktør. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Årets basis-iPhone haler ind på Pro-serien

Tilbage på toppen

Det perfekte kompromis?

Foldbar magi?

For sent og for dyrt

Endnu nemmere at holde øje med helbredet

Denne iPhone kan du godt springe over

Kronen på værket

En god mobil du kan beholde længe

Virker Pixel-magien også på det foldbare format?

Lækkert og sejt træningsur

Flere forbedringer i samme pakke