TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

TEST: Asus ROG Phone 8 Pro

Du finder ingen hurtigere mobil

Hvis hastighed er alfa og omega, er en gaming-mobil svaret. Asus ROG Phone 8 er lige nu den hurtigste telefon i verden.

Af / 29/01/2024 - 09:00
Asus ROG Phone 8 Pro

Home mener

  • Den absolut kraftigste mobil på markedet. Hurtigere end de fleste laptops. Det mere diskrete ydre vil tiltale mange.
  • Hvis du bruger telefonen uden den eksterne køler, bliver den varm! Dyrere end de fleste laptops.

Imens Asus’ fremragende Zenfone-mobiler for altid vil forblive en hemmelighed for de fleste, går det lidt bedre for ROG-modellerne. Her er Asus nemlig på hjemmebane, og de taler til et publikum, der allerede kender dem som producent af solidt gaming-grej.

Asus ROG Phone 8 blev præsenteret på CES-messen i Las Vegas i begyndelsen af januar, og vi har haft mulighed for at føle den nærmere på tænderne. Herunder at opklare spørgsmålet om, hvem, der har brug for en så speciel og ekstrem smartphone.

Others 04 WW
ROG Phone 8 Pro er selvfølgelig vandtæt efter IP68. (Foto: Asus)

Diskret udseende

Designmæssigt afviger ROG Phone 8 markant fra sine forgængere. Den er nemlig ikke spor markant i designet. Væk er sci-fi-agtige farveskemaer, RGB-lys og bagsidedisplay. Kun Anime Vision, der er er matrixdisplay af 341 LED’er, lyser op på kommando, og afslører, hvad der gemmer sig indeni. Men når den ligger i hånden, ligner den enhver anden high end-mobil.

Skærmen på ROG Phone 8 er en lækker og flot AMOLED-skærm på 6,8 tommer.

ROG Phone 8 Pro Group Photo 04p
(Foto: Asus)

Sammenlignet med tidligere udgaver af ROG Phone er den hverken blevet større eller mere højtopløst. Heller ikke hurtigere. Men 2.448 x 1.080 pixel og 165 Hz opdateringshastighed er sådan set også fuldt ud tilstrækkeligt. Asus har i stedet brugt alt krudtet på at gøre skærmen lysstærk. Den har fået et fleksibelt panel fra Samsung med en lysstyrke på 1.600 nit i gennemsnit og hele 2.500 nit maksimum!

Annonce
ROG Phone Daglys wide ROG Phone Dagslys normal ROG Phone Nat2 ROG Phone nat1 ROG Phone indendørs
<
>
Indendørsfoto. Telefonen blev lanceret på CES-messen i Las Vegas. (Foto: John Alex Hvidlykke, L&B Home)

Teleoptik – omsider

Tidligere generationer af ROG Phone har fået kritik for at mangle den dedikeret teleoptik, men den mangel er nu udbedret med en 32 Mp optik med 3X optisk zoom og pixel binning. Dertil er der op til 32 gange digital zoom. De digitalt opblæste billeder er ikke knivskarpe, men absolut brugbare. Og det er sig selv lidt af et særsyn.
De øvrige kameraer følger recepten fra tidligere modeller: En 50 Mp vidvinkeloptik med 120 graders synsfelt til det meste. Og en 13 Mp supervidvinkel til landskaber og andre situationer, hvor det hele skal med.

Læs også OnePlus 12 går skridtet videre OnePlus 12 har meget at leve op til. Heldigvis lever den - næsten - op til forventningerne.

Frontkameraet på 32 megapixel er heller ikke overraskende. Men hvorfor ændre på en fungerende recept? Og Asus ROG Phone 8 er en telefon, der vil blive købt for hastighed, frem for fotografiske kvaliteter.

Det kunne have været spændende, hvis Asus havde kopieret det opfindsomme gimbalsystem fra Zenfone 10. Men den er stadig ene om at kunne filme super-steady video.

ROG Phone Zoom 0.7 ROG Phone Zoom 1 ROG Phone Zoom 2 ROG Phone Zoom 3 ROG Phone Zoom 10D ROG Phone Zoom 30D
<
>
10X digital zoom giver stadig et brugbart resultat. (Foto: John Alex Hvidlykke, L&B Home)

Ekstern køler – når det går hedt til

Varme er et problem for alle gaming-enheder. For den hurtige processor og grafikkort (som i mobiltelefonen er integreret i processoren) bruger masser af strøm. At få spil(d)varmen væk kan være svært nok i en computer. Men det er langt sværere i en mobiltelefon, hvor der ikke er plads til køleplader og blæsere.

Gaming 04 WW
Når der skal games, kan en ekstern køler holde temperaturen i ave. (Foto: Asus)

Asus løsning hedder AeroActive Cooler X, og er en ekstern blæser, der klikkes på bagsiden af telefonen og får strøm fra den midterste USB-port. Køleren indeholder ikke blot en blæser, men også et peltier-element, der er en elektronisk komponent, der flytter varme fra den ene side til den anden, når der sættes strøm på elementet. Køleren kan drives af telefonens batterier, men skal der games hårdt, skal USB-laderen tilsluttes. Ud over køling giver AeroActive Cooler også telefonen fysiske trigger-knapper til spil.

Ingen trådløs opladning

Asus har forsynet ROG Phone 8 med et batteri på 5500 mAh. Det svarer nogenlunde til tidligere modeller. Desværre har man heller ikke denne gang fundet plads til at give mobilen trådløs opladning. Til gengæld får man en oplader med i kassen, hvilket efterhånden er et særsyn. Der oplades med 30 W, hvilket er acceptabelt, men kun halvt så meget som de hurtigste konkurrenter.

Benchmarks

Det er ikke første gang, at underhunden Asus er løbet med førstepladsen, når det gælder mobilhastighed. Senest skete det med Zenfone 10 sidste sommer. Men ingen har gjort det så overbevisende som ROG Phone 8.

I processortesten Geekbench 6 opnår ROG Phone 8 et resultat på 2.264 i single-core og 7.204 i multicore. Især sidstnævnte er flot, da det er ca. 20% bedre end Zenfone 10 (med Snapdragon 8 Gen 2) opnåede i samme test. Og den var dengang markedets hurtigste Android-mobil.

Der hvor fårene for alvor skilles fra bukkene, er imidlertid i 3D-grafiktesten AnTuTu 10, hvor ROG Phone 8 sprænger skalaen med et resultat på 2,1 millioner. Det er en tredjedel højere end Zenfone 10’s gamle rekord, der retfærdigvis siden er blevet slået.

Læs også Den er kun lille udenpå Zenfone 10 befæster Asus’ position som kongen af kompakte flagskibsmobiler. Til gengæld er det småt med revolutionerne.

Ifølge AnTuTus egen rekordliste er det eneste, der har opnået højere score, en iPad Pro 6. Så man kan med god ret sige, at ROG Phone 8 i skrivende stund er den hurtigste smartphone i verden.

Også GFXBench T-Rex-testen rykker ROG Phone 8 grænsepælene med et resultat på 9.312 frames, der er en tredjedel højere end Snapdragon Gen 2-baserede mobiler.

ROG Phone selfie Rog Phone Macro
<
>
Selfiekameraet udfører opgaven glimrende. (Foto: John Alex Hvidlykke, L&B Home)

Batteritesten ender med et mere gennemsnitligt resultat på 7:56 timer. Det giver i praksis en til to dages brug, og på linje med konkurrenternes flagskibe.

Konklusion

Asus ROG Phone 8 befæster Asus’ position som leverandør af de hurtigste mobiltelefoner på markedet. Den ekstreme hastighed skyldes først og fremmest Snapdragon 8 Gen 3-processoren, der er et betydeligt skridt fremad i forhold til anden generation af samme processor.

Da Snapdragon-processorerne er blandt de mest populære hos mobilproducenterne, vil der naturligvis komme lige så hurtige mobiler på markedet i årets løb. Indtil der kommer en ny processorgeneration sidst på året – hvorefter vi vil se kapløbet gentage sig.

Noget kan dog blive anderledes denne gang, da Snapdragon 8 Gen 3 er så dyr, at flere mobilproducenter har valgt at bruge andre og billigere processorer. I hvert fald til alt andet end den absolutte topmodel.

De tidligere ROG Phones har været meget specialiserede telefoner. ROG Phone 8 har også de ekstra features, som virtuelle ”Air” triggere og en særdeles virkelig blæserkøling. Men designmæssigt har Asus denne gang valgt at underspille gaming til fordel for et diskret ydre. Så kan man håbe på, at Asus måske dermed kan nå ud til et lidt bredere publikum.

Karakter
Asus ROG Phone 8 Pro
High End
John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilbage på toppen

Det perfekte kompromis?

Foldbar magi?

For sent og for dyrt

Endnu nemmere at holde øje med helbredet

Denne iPhone kan du godt springe over

Kronen på værket

En god mobil du kan beholde længe

Virker Pixel-magien også på det foldbare format?

Lækkert og sejt træningsur

Flere forbedringer i samme pakke

For godt til at være sandt?