Vi er efterhånden vant til, at Android-telefoner skal fylde en hel del, så alene med sin lille skærm på 4 tommer og i øvrigt uanselige størrelse skiller HTC Desire X sig ud fra mængden. Der er sparet lidt på både design og materialer for at holde prisen nede. Mest af alt ligner Desire X en lidt mindre udgave af de mange sorte Android smartphones, som der går tretten på dusinet af efterhånden.
Og for at starte med det negative, så har HTC da også sparet både på processoren, som blot er på 1 GHz og af typen dual-core; på hukommelsen, som er på uimponerende 768 megabyte; og på lagerpladsen, der kun er på 4 gigabyte, men heldigvis kan udvides via et microSD-kort på op til 32 gigabyte. Og det mærker man, når man bruger telefonen i det daglige. Især hvis man ellers er vant til dyrere smartphones, der er hurtigere i vendingen. Det tager altid et lille sekund, før der sker noget, hvad enten man bladrer mellem hjemmeskærmene eller vil starte en app, og det bliver irriterende i længden.
Brugerfladen, som er HTC Sense lagt oven på Android ICS, er ellers brugervenlig og nem at komme i gang med, og telefonens lille skærm er også en fornøjelse at kigge på. Det samme gælder de billeder, som kameraet kan tage i dagslys. Bliver det mørkt, må man dog regne med et betydeligt fald i billedkvaliteten, og som noget ret usædvanligt er der ikke noget frontkamera på Desire X, så man kan altså ikke videotelefonere eller skype med vennerne. Et lidt underligt fravalg.
Med indbygget Beats Audio byder telefonen til gengæld på rigtig fin lydkvalitet – især hvis man er til rock, hiphop eller andre musikgenrer, der profiterer af god bas og kraftig lyd.
Konklusion
Der skal hugges en hæl og klippes en tå for at få en smartphone ned under 2.000 kroner i pris, og her er det gået ud over ydelsen og hukommelsen. Lagerpladsen kan man selv udvide via microSD, men denne telefon skal man ikke købe, hvis man forventer straksafregning ved kasse 1, hver gang man foretager et valg på skærmen. Sidstnævnte ser ellers fin ud med gode, varme farver, og HTC Sense søger for en brugervenlig oplevelse. Kameraet tager fine billeder i dagslys, men især lydkvaliteten stikker hovedet frem i positiv forstand. Det dér Beats Audio-logo er åbenbart ikke blot til pynt.
Også i denne test:
Windows Phone 8S by HTC
Fortræffelig lyd
Men glimrende lyd er ikke nok til at få 8S by HTC til at skille sig ud fra mængden.
Sony Xperia Go
Får bægeret til at flyde over
Xperia go er virkelig både vand- og støvtæt, men den skæmmes af en alt for lille skærm med så lav en opløsning, at vi ikke har set magen i årevis.
Samsung Galaxy Xcover 2
Samsung Galaxy Xcover 2
Xcover 2 er en Galaxy S III mini, der kan tåle tæsk, vand og at blive møgbeskidt.
Samsung Galaxy S III mini
Navnet snyder
Lad dig ikke narre til at tro, at denne smartphone blot er en skrumpet version af Samsungs tidligere flagskibsmodel, for det er den ikke.
Nokia Lumia 620
Den perfekte teen-mobil
Og med i købet får man en masse funktioner fra de langt dyrere modeller.
Huawei Honor 2
Topmodel til budgetpris
Huawei forsøger at sparke døren ind til det europæiske smartphone-marked med gode mobiltelefoner til billige priser.
Huawei Ascend W1
Frisk fra Windows-fabrikken
Huawei forsøger at sparke døren ind til det europæiske smartphone-marked med gode mobiltelefoner til billige priser.
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer