Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

: CAT S50

Gammel vin på nye magnumflasker

CAT S50 er stor og lækker, og den har en god skærm, samt 4G. Men den er i bund og grund en maxiudgave af B15Q.

Skrevet af / 08/10/2014 - 08:00
CAT S50
John Alex Hvidlykke

Designerne hos Bullit Mobile Ltd., der står bag CAT-telefonerne, har travlt for tiden. Det er kun to måneder siden, vi testede den dengang nye B15Q toughphone, men nu er der en ny og større model, S50, på gaden. Skærmstørrelsen er vokset fra 4” til 4,7”. Af hensyn til skærmen er telefonen nødvendigvis vokset i størrelse, men tykkelsen er faktisk mindsket. CAT S50 måler 12,7 millimeter i tykkelsen.

Cat_S50_RHS_web
CAT S50 er større, men tyndere end forgængeren. 12,7 mm er flot for en robust 4,7” telefon.

Robusthed
Lige som de øvrige mobiler med CAT-navnet på er der tale om en toughphone, altså en mobil, der tåler en hård behandling. S50 er certificeret til IP67 og opfylder desuden MIL SPEC 810G. Den første certificering handler om støv- og vandtæthed: S50 er fuldkommen støvtæt, og kan desuden tåle at være under 1 meter vand  i op til 30 minutter. Den anden certificering betyder, at den er godkendt til brug i militæret, og at den kan tåle 1,8 meters fald på betongulv. Telefonen kan i øvrigt bruges ved temperaturer fra -25 grader til 55 plusgrader, og skærmen kan betjenes med våde fingre.

Cat_S50_Back_web
Bagsiden er fast monteret og dermed helt tæt, i modsætning til B15Q, hvor det skulle trykkes på plads.

På B15Q-modellen havde vi nogle betænkeligheder ved tætheden da bagsiden skulle tages af for at komme ind til batteri, SIM- og SD-kort. I S50 sidder SD- og SIM-kort bag gummiforseglede dæksler i stedet.

God skærm
Skærmen er både blevet større og bedre, og opløsningen er nu oppe på respektable 1.280 x 720 pixels, svarende til normale 4,7” smartphones i den bedre ende (f.eks. Sony Xperia Z3 Compact).  Den er både klar og lysstærk, hvilket er ekstra nødvendigt på en mobil, som kan forventes at blive brugt udendørs. Bagkameraet er også blevet opgraderet til 7,7 megapixels. Her er kvaliteten dog ikke imponerende. Forsidekameraet på 0,3 megapixels inviterer på ingen måde til morsomme selfie-skud. Hvilket måske er i orden, når telefonen er beregnet til at blive brugt, imens man arbejder med tunge og farlige ting.

March på stedet
Da vi modtog telefonen med hasteforsendelse fra London og besked om, at CAT havde sendt en high-end-toughphone på markedet, havde vi forventet, at der også på ydelsen ville være sket store forandringer. Det er dog ikke tilfældet. Hvor forgængeren havde en 1,3 GHz quad-core processor fra Mediatek, er den nye telefon forsynet med en Snapdragon fra Qualcomm. Ligeledes quad-core, men med en arbejdshastighed på 1,2 GHz. Det er udmærket, og CAT ligger stadig i den bedste ende af toughphonemarkedet. Men det er march på stedet, frem for det ventede tigerspring. Og high-end er det altså ikke.

Udtrykt i tal er ydelsen fra S50 da også så godt som identisk med B15Q. Geekbench 3 giver en score på 1.088 i multi-core og 330 i single-core. Tallene for forgængeren var henholdsvis 1.161 og 348. Den grafiktunge Antutu 4-benchmark giver et resultat på 17.368 (17.697 for B15Q). Altså en ubetydelighed ringere end hos den ældre model. I Browsermark kunne S50 lige akkurat nå at komme først: 1.063 imod 910 hos B15Q. Tallene er på ingen måde imponerende, når man sammenligner med CATs egen B15Q, men i retfærdighedens navn er der tale om to telefoner, som begge er rigtig hurtige.

Konklusion:
Flere mobilproducenter, herunder Sony, har haft succes med at fremstille kompaktudgaver af deres topmodeller. CAT er gået den modsatte vej, og har lavet en forstørret version af B15Q. Målt med de alen er CAT S50 en udmærket opgradering, som byder på 4G og bedre skærm. Hvis du købte en B15Q i sensommeren, og i øvrigt er tilfreds med nethastigheden og skærmkvaliteten, er der dog ingen grund til at opgradere til den nye model. Ydelsen på de to telefoner er nemlig i praksis identisk. Kun skærmen, nethastigheden og prisen er vokset.

Home mener

Skærmen er både større og meget bedre end på B15Q. Quad-core-processoren giver telefonen en respektabel hastighed, og der er 4G/LTE. Den er ikke blevet en tøddel stærkere end forgængeren, og kameraerne er på trods af større opløsning ikke noget at prale af.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Supermobil på budget

Godt kommet igen, OnePlus!

Lille men kraftfuld

AI begyndelse er svær

Ikke helt overbevisende

Oneplus konkurrerer med sig selv

Gaming-mobilen er et speedmonster

Er det virkelig en ny model?

OnePlus 12 går skridtet videre

Smart-uret til mænd (og andre med store håndled)

Lige så stærk som sin storebror

Xiaomi har lyttet til kritikken

Scroll to Top