TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

TEST: CMF by Nothing Phone 1

Den bedste budgetmobil, vi nogensinde har testet

CMF by Nothing Phone 1 er selvfølgelig ikke den bedste smartphone på markedet. Men til prisen er der ingen over og ingen ved siden af.

Af / 11/09/2024 - 09:14
CMF by Nothing Phone 1

Home mener

  • Lækkert, farverigt og genialt lavpraktisk design. Stor lysstærk og farverig S-AMOLED-skærm med 120 Hz opdateringsfrekvens. Godt hovedkamera med velfungerende portrætfunktion. Imponerende god ydelse til prisen, og batterilevetiden er nærmest uovervindelig.
  • Kameraet må undvære billedstabilisering og optisk zoom. Det har heller ingen ultravidvinkel-linse. Mobilen har heller ikke NFC og må i øvrigt nøjes med IP52-certificering.

CMF er et selvstændigt budgetmærke fra teknologivirksomheden Nothing. Carl Pei, medstifter af mobilproducenten OnePlus, står bag Nothing, som senest har lanceret den relativt prisbillige mobil Phone (2a).

Men med CMF ønsker Nothing at introducere “rent og tidsløst design til budgetkategorien”, og da de første produkter – CMF Watch Pro og CMF Buds Pro – blev lanceret i 2023, lovede Carl Pei højere kvalitet end normalt for prisklassen.

Den første smartphone fra budgetmærket, CMF by Nothing Phone 1, lever i den grad op til dét løfte. Faktisk er Phone 1 tæt på at være en bedre mobil end førnævnte Nothing Phone (2a), der er mere end 1.000 kroner dyrere. Og helt sikkert er det, at CMF-mobilen er et væsentligt bedre køb end alle andre smartphones i samme prisklasse. Her får man så meget mobil for pengene, at vi har svært ved at få armene ned.

CMF Phone 1
CMF Phone 1 ligner lidt en iPhone med sin helt flade skærm og afrundede hjørner. Det samme gælder knappernes udformning og placering på mobilen. (Foto: Peter Gotschalk)

Design og konstruktion

Set forfra ser CMF Phone 1 ud som sine Nothing-kolleger. Den ligner altså lidt en iPhone med sin helt flade skærm og afrundede hjørner. Det samme gælder knappernes udformning og placering på mobilen.

CMF Phone 1
Vores testeksemplar har en mat sort bagside, men CMF Phone 1 fås også i farverne blå, grøn og orange, og der sidder tilmed små skruer langs siderne på bagcoveret, så man kan udskifte det med et cover i en anden farve. (Foto: Peter Gotschalk)

Bagsiden er en anden snak. Væk er Nothings sædvanlige Glyph Interface, der kan ses gennem transparent plast. Vores testeksemplar har i stedet en mat sort bagside, men CMF Phone 1 fås også i farverne blå, grøn og orange, og der sidder tilmed små skruer langs siderne på bagcoveret, så man kan udskifte det med et cover i en anden farve. En lille skruetrækker følger med de udskiftelige bagsider.

Annonce

I nederste højre hjørne finder man desuden dét, der ved første øjekast kan ligne en slags drejekontrol, men faktisk bare er en stor skrue, man kan fjerne for i stedet at fæstne enten en støttefod eller en nøglesnor til mobilen. Det er lavpraktisk og intet mindre end genialt. Sjældent har en mobil føltes så solid og anvendelig.

CMF Phone 1
I nederste højre hjørne finder man dét, der ved første øjekast kan ligne en slags drejekontrol, men faktisk bare er en stor skrue. (Foto: Peter Gotschalk)

Pas dog på med at tage med CMF Phone 1 med i bad eller udendørs, hvis det regner meget. Mobilen må nøjes med en IP52-certificering, så den kan kun klare lidt støv og vandstænk.

cmfphone1_fod cmfphone1_ring
<
>
Man kan fjerne skruen for i stedet at fæstne enten en støttefod eller en nøglesnor til mobilen. Det er lavpraktisk og intet mindre end genialt. (Foto: Peter Gotschalk)

Skærm og lyd

Til trods for den lave pris er CMF Phone 1 udstyret med S-AMOLED-skærm. Sågar med en opdateringsfrekvens på 120 Hz og en maksimal lysstyrke på 2.000 nit, hvilket er vanvittigt til prisen.

Skærmbilledet er farverigt og står skarpt, og takket være HDR+ er der heller ikke noget at udsætte på kontrasten. Kort og godt er niveauet langt over, hvad vi havde forventet. Bemærk dog, at skærmen ikke er beskyttet af nogen form for Gorilla Glass eller lignende forstærket glas.

CMF Phone 1
CMF Phone 1 er udstyret med S-AMOLED-skærm. Sågar med en opdateringsfrekvens på 120 Hz og en maksimal lysstyrke på 2.000 nit. (Foto: Peter Gotschalk)

På lydsiden må man nøjes med én indbygget højttaler, så der er ingen stereolyd, hvis man gamer eller ser video uden hovedtelefoner.

Kamera

Kameraet er ikke fancy på nogen måde. Det primære kamera er på 50 megapixel og understøttes af en dybdesensor, mens selfie-kameraet er på 16 megapixel.

Ingen af linserne har optisk zoom eller billedstabilisering, og man må også undvære ultravidvinkel, men alligevel bliver billederne gode med tilstrækkelig dynamik og kontrast, så længe man ikke udsætter kameraet for dårlige lysforhold. Portrætfunktionen, understøttet af dybdesensoren, giver også pæne resultater.

CMF Phone 1
Det primære kamera er på 50 megapixel og understøttes af en dybdesensor. (Foto: Peter Gotschalk)

Ydelse og funktioner

Til prisen kan man ikke forvente den dyreste og nyeste Snapdragon-processor fra Qualcomm. I stedet har Nothing udstyret CMF Phone 1 med den samme MediaTek Dimensity 7300, der sidder i den dobbelt så dyre Edge 50 Neo, som Motorola netop har lanceret i Beograd.

Vi har selvfølgelig udsat Phone 1 for lidt af hvert, herunder YouTube-videoer, browsing af websider og et par af de største og mest grafikkrævende spil, vi kunne finde i Google Play-butikken. Og på intet tidspunkt blev mobilen brandvarm eller begyndte at opføre sig underligt.

cmfphone1 brunnen
Når lysforholdene er gode, tager CMF Phone 1 glimrende billeder med gode farver og kontrast. (Foto: Peter Gotschalk)

I vores benchmark-tests præsterer CMF Phone 1 helt på niveau med den førnævnte og væsentligt dyrere Nothing Phone (2a), og blandt andre sammenlignelige smartphones kan vi nævne Honor Magic6 Lite, der vel at mærke også koster en tredjedel mere end Phone 1. Vi skal helt op og betale det dobbelte for en premium-mobil som OnePlus Nord 4, før CMF Phone 1 ikke kan følge med længere. Bortset når det gælder batterilevetiden, hvor Phone 1 med sit 5.000 mAh batteri kan klare sig mindst lige så lang tid uden opladning som væsentligt dyrere modeller.

Mobilen har Android 14 samt den nyeste version af Nothing OS, som har sit helt eget designsprog og æstetiske udtryk. Og overflødige apps er der heller ingen af. Fans af en helt ren Android-oplevelse bør altså skæve til CMF Phone 1, for den er udstyret med en nærmest minimalistisk version af styresystemet, stort set udelukkende med Googles egne apps. Blot fremstår brugerfladen i det meget særegne Nothing OS-design bestående af bl.a. egne skrifttyper og widgets tegnet med prikker i en sort-hvid farvekombination.

cmfphone1 dybde
Takket være dybdesensoren tager CMF Phone 1 også gode portrætbilleder med bokeh-effekt. (Foto: Peter Gotschalk)

Dog må man nøjes med at opdatere operativsystemet to gange, hvor Nothing lover tre års sikkerhedsopdateringer. Og mobilen har ikke NFC, så den kan altså ikke bruges til at betale trådløst via Google Wallet.

Til gengæld kan den indbyggede hukommelse udvides med op til 2 yderligere terabyte via microSD-kort, hvilket ikke ret mange andre mobiler kan klare nu om stunder.

Kameraet er ikke specielt fancy, men det kan da optage video i slow motion. (Video: Peter Gotschalk)

Konklusion

Selvfølgelig er CMF by Nothing Phone 1 ikke den bedste smartphone i verden. Den må nøjes med en MediaTek Dimensity 7300-processor, IP52-certificering, én 50 megapixel kameralinse og én indbygget højttaler. Og så må den undvære NFC samt optisk zoom og billedstabilisering.

Men kameraet klarer alligevel opgaven mere end tilfredsstillende, S-AMOLED-skærmen har et knivskarpt og lysstærkt skærmbillede samt en opdateringsfrekvens på 120 HZ, og det kæmpestore 5.000 mAh batteri holder strøm i flere dage, hvor man altså slet ikke behøver at oplade mobilen. Og det lækre design med udskiftelige bagsider samt den store skrue, man kan fjerne for i stedet at fæstne enten en støttefod eller en nøglesnor til mobilen, er så lavpraktisk og gennemtænkt, at det må kaldes genialt. Android-entusiaster vil i øvrigt elske Nothing OS-brugerfladen.

Og når man tager prisen i betragtning burde det slet ikke kunne lade sig gøre. CMF Phone 1 (med 256 gigabyte indbygget lager, modellen med 128 gigabyte er endnu billigere!) sælges til under 2.000 kroner, og i den prisklasse er vi vant til elendige mobiler som HMD Pulse Pro, som er så middelmådig, at man nærmest er bedre tjent med en gammeldags mobil i nye klæder som Nokia 3210.

Men CMF Phone 1 beviser, at en fremragende smartphone ikke behøver at koste mange penge. Den er i skrivende stund bedre end alle andre mobiler i samme prisklasse, og giver så meget værdi for pengene, at det næsten er for godt til at være sandt.

Karakter
CMF by Nothing Phone 1
Basic
Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Årets basis-iPhone haler ind på Pro-serien

Tilbage på toppen

Det perfekte kompromis?

Foldbar magi?

For sent og for dyrt

Endnu nemmere at holde øje med helbredet

Denne iPhone kan du godt springe over

Kronen på værket

En god mobil du kan beholde længe

Virker Pixel-magien også på det foldbare format?

Lækkert og sejt træningsur

Flere forbedringer i samme pakke