I år er Apples navngivning af deres telefoner blevet tydeligere end før. Sidste års basismodel iPhone XR er kort og godt blevet til iPhone 11, mens luksusmodellen XS er blevet til iPhone 11 Pro.
Denne basismodel har en størrelse midt mellem de to Pro-modeller med en enklere skærm, lidt lavere batterilevetid og uden teleobjektiv. Ellers ligner den Pro-modellen meget, inklusive trådløs opladning, som mange af konkurrenterne i testen må undvære. Tidligere farver som hvid, sort og rød er suppleret med pastelgul, grøn og lilla.
Til forskel fra de nogle gange lidt plasticagtige konkurrenter har iPhone 11 en kraftig metalramme. For- og bagside er dækket af glas, og selv om det er ridseresistent, er det selvfølgelig ikke brudsikkert. Men det er den mest resistente telefon i testen; den kan tåle to meters vanddybde i 30 minutter. Den eneste konkurrent, der kommer i nærheden, er Sony Xperia 5.
Den mest åbenlyse nyhed ved kameraet er det nye ultravidvinkelobjektiv. Det gør det ikke bare lettere at tage gruppefotos, men også at fange storslåede udsigter. Ellers er det meste faktisk sket indvendig, hvor den nye Deep Fusion-billedprocessering løfter billedkvaliteten til et nyt niveau.
Fra at have ligget sidst er Apple nu tilbage i førerfeltet. iPhone 11 er endda blandt dem, der tager de bedste billeder i svagt lys.
Apples A13 Bionic-processor har ikke bare givet billedkvaliteten et løft, men også løftet app-ydelsen mere end rigeligt. I vores benchmark-tests er der tale om ren udklassering, idet iPhone nu er dobbelt så hurtig som konkurrenterne. På 3D-grafik må den dog se sig slået af Sony og OnePlus.
For en gangs skyld kan vi heller ikke klage over batteriet. Det holder en time længere end på iPhone XR og XS, men ikke helt så længe som på iPhone 11 Pro Max. Men irriterende, at man skal betale ekstra for hurtigopladeren.
Konklusion
Den almindelige iPhone 11 er ikke noget dårligt alternativ til den absurd dyre 11 Pro. Man får samme fremragende billedkvalitet og ydelse plus næsten lige så god batterilevetid. Det, man må undvære, er teleobjektivet, og så er skærmen “bare” glimrende i stedet for fantastisk.
Sammenlignet med konkurrenterne i testen har den også trådløs opladning og bedre beskyttelse mod vand. Med tanke på den 30 procent lavere pris er iPhone 11 det smarte valg.
Også i denne test:
Sony Xperia 5
Mere lommevenlig topmodel
På alle områder undtagen navnet er det den kompakte version af Xperia 1, som vi har ventet på.
Samsung Galaxy A80
Spændende kameraeksperiment
Takket være det roterende kamera kan man tage fremragende selfies, men ulemperne vejer tungt.
OnePlus 7T
Prisbillig præstation
Snublende tæt på Pro-modellen, der kun er et halvt år gammel, og i nogle tilfælde bedre.
Motorola One Zoom
Stor zoom til lille pris
Motorola har sparet de rigtige steder og giver enestående værdi for pengene.
Huawei P30
Glimrende zoom
Havde det ikke været for storebror P30 Pro, ville vi have endnu større ros til kameraet.
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer