I sommers fik Xperia-serien en genstart, hvor man meget passende kaldte den første model Xperia 1. En vellykket model med opsigtsvækkende 21:9-format på skærmen. Spørgsmålet var, om den ville blive fulgt af en mere lommevenlig Xperia 1 Compact, som mange fans efterlyste. Og nu har vi så fået en model, der mere eller mindre er magen til, bare i mindre format. Men hvorfor man har valgt at kalde den Sony Xperia 5, forstår vi ikke.
Designet er vellykket, og vi er især glade for den sobre vinrøde model. Den virker yderst velbygget, hvilket bekræftes af, at det er mest resistente Android-mobil i testen. IP68 betyder, at den er helt vandtæt. Men man skulle tro, at den var smurt ind i sæbe, da den har en irriterende evne til at falde af bordet helt af sig selv.
Den lange, smalle skærm er mindre anvendelig i det mindre format, og vi ville hellere have haft en kortere telefon.
I betragtning af at Sony laver den kamerasensor, som mange af konkurrenterne bruger, har det altid undret os, at de ikke selv kan finde ud af at lave bedre mobilkameraer. Med Xperia 1 tog de et godt skridt fremad, især med hensyn til video. Men de er stadig ikke med helt fremme.
Kameraet har fortsat åbenlyse problemer med HDR, idet det har svært ved at fange lyse og mørke partier i samme billede. Også i mørke er den langt bagefter konkurrenterne.
Takket være en moderne processor er Xperia 5 kun et skridt bagefter OnePlus 7T i vores benchmark-tests. Og hvad spilgrafik angår, slår den faktisk iPhone 11.
Selv om batteriet er mindre end konkurrenternes, formår den at holde næsten lige så længe takket være smarte strømbesparende funktioner. Vi får også hurtigopladning efter PD-standarden, så man ikke behøver en eksotisk specialoplader.
Konklusion
Bag navnet Sony Xperia 5 gemmer der sig faktisk en kompakt version af det tidligere flagskib Xperia 1. Skærmens spændende 21:9-format gør den smal og behagelig i hånden, men toppen af skærmen er svær at nå. Den har også overraskende god batterilevetid. Selv om det er Sonys bedste kameramobil, er konkurrenterne en tand skarpere.
Hvis du absolut ikke vil have en stor mobil, men alligevel have ydelse i top, så er den det rigtige valg.
Også i denne test:
Samsung Galaxy A80
Spændende kameraeksperiment
Takket være det roterende kamera kan man tage fremragende selfies, men ulemperne vejer tungt.
OnePlus 7T
Prisbillig præstation
Snublende tæt på Pro-modellen, der kun er et halvt år gammel, og i nogle tilfælde bedre.
Motorola One Zoom
Stor zoom til lille pris
Motorola har sparet de rigtige steder og giver enestående værdi for pengene.
Huawei P30
Glimrende zoom
Havde det ikke været for storebror P30 Pro, ville vi have endnu større ros til kameraet.
Apple iPhone 11
Den fornuftige iPhone-model
Næsten alle fordele og få ulemper til en markant lavere pris end luksusmodellen.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer