Det testeksemplar, vi fik af Polar Ignite 2, minder lidt mere om et træningsur rent udseendemæssigt end Lily, men det er let at skifte remmen ud og gøre det så lækkert, man vil. Urkapslen på vores testeksemplar var neutral Black Pearl, men hvis du undgå, at det ligner et træningsur, kan du f.eks. vælge rosa guld og lyserød sammen med en mere luksuriøs rem.
Det er et ret stort ur, men da det har blødt afrundede kanter, er det ikke noget, der generer, selv om man bruger det hele døgnet. Man kan selv vælge udseende på skærmen med forskellige temaer og farver.
Samme skærm reagerer lidt ujævnt. Selv om jeg selv synes, at jeg gør præcis det samme, hver gang jeg prøver at ændre visning ved at swipe let hen over skærmen eller bekræfte et valg med et tryk, fungerer det indimellem slet ikke, og min tålmodighed bliver sat på en prøve.
Bevægelsesstyringen er i det hele taget problematisk. For indimellem sker der ingenting, når jeg løfter armen for at se på uret. Selv om jeg gør det efter alle kunstens regler. Men med et lille ryk med håndleddet får det som regel i gang – hvis jeg er heldig.
Som med de flest andre ure i træningssegmentet giver Polar besked, når man får en SMS, et opkald eller andet, der kan være af interesse. Hvis man altså har valgt at indstille det sådan. Det fungerer også godt på Ignite 2.
Men – og det er et ret stort men – når man får et video-opkald på Messenger (noget, der ikke er ualmindeligt i dag, hvor vi praktiserer social afstand og i stedet holder kontakten med både lyd og billede, så det bliver lidt mere personligt), så går der koks i det.
Uret indikerer et indgående opkald med at vibrere, og det er, som det skal være. Man tager mobilen frem og svarer – men uret holder ikke op med at vibrere! Man skal manuelt slå vibrationen fra på selve uret på den lille knap på siden eller på et X på skærmen. Også når man selv ringer til nogen, insisterer uret på at vibrere, indtil man slår det fra manuelt. Utrolig irriterende!
Da Ignite 2 trods alt er et træningsur, er det sådan, vi har valgt at bruge det, og så holder batteriet ca. tre dage i stedet for de fem, som Polar opgiver.
Polar Ignite 2 – god træner
Som sædvanlig får man mest ud af sit træningsur, hvis man bruger det døgnet rundt, og ved at sove med uret på kan man se, hvor godt man har restitueret om natten.
Polar Ignite 2 måler din puls, hjertefrekvensvariation og åndedrætsfrekvens de første fire timer af din søvn og giver dig et tal på en skala mellem -10 og +10, hvor det normale niveau er omkring nul. Det, sammen med din søvnstatus (f.eks. REM og dyb søvn), giver dig et godt overblik over, om din krop er klar til hård fysisk anstrengelse eller ej.
Er du en af dem, der godt kan lide at gå all-in? Som har en tendens til at køre lidt for hårdt på og derefter gå død efter et par uger? Eller har du måske svært ved at variere din træning? Så er dette ur rigtig smart for dig. Det har nemlig funktionen FitSpark, der giver dig konkrete tips til, hvad du skal træne, baseret på din søvnkvalitet, restituering, og hvad og hvordan du tidligere har trænet.
Uret fortæller dig, præcis hvad du skal træne næste gang. Det viser endda forskellige øvelser, og det vibrerer og giver lyd fra sig, når det er tid til næste øvelse. Så er der ikke nogen undskyldning for ikke at træne!
Her kunne jeg dog godt have tænkt mig lidt mere pondus fra uret med en tydeligere indikation af, hvornår det er tid til slappe af eller skifte øvelse. Når jeg træner, vil jeg gerne høre høj musik og have fuld fokus på øvelsen, ikke på at mærke efter, om eller hvornår uret vibrerer.
I app’en Polar Flow kan man få en masse interessante oplysninger, bl.a. hvilken effekt de forskellige træningspas har givet, og hvilke energikilder der er brugt mest af (kulhydrater, protein og fedt).
Konklusion
Hvis du først og fremmest vil have et godt og informativt ur for at få et bedre overblik over din træning og restituering, men helst ikke vil have et, der lugter langt væk af træningsur, så er Polar Ignite 2 absolut en mulighed.
Det kan gøres så pænt og lækkert, som man vil, og at det giver forslag til aktivitetstype og også konkrete øvelser er et stort plus for dig, der mangler fantasi eller har brug for et ekstra los i r*ven for at komme i gang med træningen!
Også i denne test:
Garmin Lily
God kombination af pænt og smart
Med Lily Sport og Classic viser Garmin, at det er muligt at kombinere smart og stiligt i samme produkt.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer