TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

TEST: Amazon Kindle Paperwhite 5

Nærmest perfekt til at læse og lytte på engelsk

Verdens mest berømte e-bogslæser har stadig overlegne egenskaber.

Af / 08/04/2023 - 10:32
Amazon Kindle Paperwhite 5

Home mener

  • Føles med sine 205 gram næsten vægtløs, og verdens største boghandel er lige ved dine fingerspidser. Synkroniseringen er selvfølgelig perfekt med Kindles app på telefonen.
  • Reklamer og engelsk menu. Og det er besværligt at få danske bøger lagt ind på den.

Amazon er eksperter i at tjene penge, så selvfølgelig udsætter de dig for reklame for alle mulige andre bøger, de sælger, når du ikke lige er i gang med at læse i den, du allerede har erhvervet. Kindle findes i en reklamefri version, som du betaler ekstra for, og det er nok værd at overveje, hvis du ikke gider blive eksponeret for alverdens forslag til, hvad du skal læse, hver gang din e-bogslæser går i sleep mode. 

Når det så er sagt, så ER det verdens største boghandel, du har i din hånd, og hvis du er typen, der læser bøger på engelsk, kan det næsten ikke blive bedre (og billigere). Amazon er giganten, vi både elsker og hader, fordi den er så svær at komme udenom. Og hver eneste dag kan du få gratis bøger leveret fra forfattere på jagt efter ratings, som kan få dem op ad Amazons bestsellerlister.  

Hvis du insisterer på at læse bøger på dit eget sprog, er Kindles løsning, at du sender dem via e-mail til den. Din Kindle har sin egen unikke e-mail-adresse, og det fikse er, at f.eks. Saxo.com samarbejder med Kindle, så hvis du køber en bog der, kan du med et enkelt klik overføre den til din Kindle. I hvert fald hvis du har fortalt Amazon, at mailadressen fra Saxo er til at stole på. Når det er klaret, virker det bare, og bogen er overført i løbet af et par minutter. 

Ulempen er, at du kun kan sende de bøger, som du rent faktisk har købt. Ikke dem, du har adgang til via streaming. Det samme gælder e-bøger, du har lånt på biblioteket. Eneste mulighed for at streame er Amazons egen streamingtjeneste, Kindle Unlimited. 

 Hør bøgerne 

Hvis du ønsker at udnytte Kindles evne til at afspille lydbøger, skal du vide, at den er designet til streamingtjenesten Audible, som ikke er tilgængelig i Skandinavien. Du kan dog tegne et abonnement på den britiske version og på den måde få adgang til de mange engelsksprogede lydbøger. Hvis du ikke er interesseret i et abonnement, kræver det en større søgning at finde lydbøgerne, og modsat e-bøgerne får du dem ikke kastet i nakken. 

Annonce

Kindle har som de fleste andre e-bogslæsere ikke en højttaler indbygget, men det er nemt og smertefrit at tilslutte et par hørepropper via Bluetooth. 

Så lad os forudsætte, at du bare elsker at læse bøger, du har købt og betalt, eller at du kan nøjes med at streame via Kindles egen tjeneste. Hvad får du så for pengene? 

 Lille og lækker 

Du får intet mindre end en genial lille e-bogslæser. Den er intuitiv, reagerer hurtigt og glitcher langt mindre end konkurrenterne. Og så er den faktisk ganske elegant at se på med sine runde former og det minimalistiske udtryk.  

Der er virkelig tænkt over brugervenligheden (UX), og de fleste vil kunne føle sig hjemme i den på meget kort tid. Alt er enkelt: lys og farve på skærmen, skrifttype og -størrelse, opslag i den indbyggede ordbog. Den kan endda oversætte enkelte ord eller sætninger til både dansk, norsk, svensk og finsk, hvilket unægteligt er praktisk, når nu den helst vil have dig til at læse engelske bøger.  

 Konklusion 

Læser og lytter du på engelsk, og har du det fint med at lægge dine mønter hos Amazon, er der nærmest ingen tvivl: Kindle er skræddersyet til dig. Den kompenserer for sin monogame tilgang til bogshopping ved at være testens absolut billigste e-bogslæser. 

Men hvis du egentlig helst vil bruge den som en generisk e-bogslæser og gerne vil læse bøger fra andre kilder, bliver du formentlig hurtigt træt af dit køb. 

Karakter
Amazon Kindle Paperwhite 5
Basic

Også i denne test:

Onyx Boox Nova Air 2

Overlegen testvinder

Denne e-bogslæser kan næsten alt, hvad du kan drømme om.

Styresystemet Android giver talrige muligheder for at læse fra forskellige platforme. Indbygget mikrofon og højttaler samt pen og avanceret notetagning.
Ikke vandtæt, og trods 25 sprogmuligheder i indstillinger er ingen af dem skandinaviske. Kabinettet virker skrøbeligt på trods af, at det er en metallegering.
Læs hele testen

Kobo Sage

Ergonomisk Amazon-konkurrent

E-bogslæseren til dig, der ikke gider støtte den amerikanske mastodont

Dansk menu og ligger godt i hånden. Statistik over din aktivitet.
Mangler mange skandinaviske bøger i sin shop. Ikke egnet til streaming, og nogle funktioner virker kun ved tilkøb af en pen.
Læs hele testen
Pernille Redder
(f.1977) Journalist på L&B Home. Pernille har arbejdet som journalist og redaktør i TV-branchen siden 2003. Blandt andet på DR, TV 2 Øst, TV 2 Fyn og som redaktør på Copenhagen TV Festival. Pernille skriver ærligt og kontant om alt det, der gør livet som blandt andet husejer og forælder sjovere og nemmere.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Årets basis-iPhone haler ind på Pro-serien

Tilbage på toppen

Det perfekte kompromis?

Foldbar magi?

For sent og for dyrt

Endnu nemmere at holde øje med helbredet

Denne iPhone kan du godt springe over

Kronen på værket

En god mobil du kan beholde længe

Virker Pixel-magien også på det foldbare format?

Lækkert og sejt træningsur

Flere forbedringer i samme pakke