TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
Få fuld adgang til alt LB+ indhold

: Samsung Galaxy Xcover 3

Robust økonomimodel til skoletasken

Xcover 3 byder ikke på nogen teknologiske revolutioner, men til gengæld masser af vandtæt snusfornuft.

Af / 26/02/2016 - 06:00
Samsung Galaxy Xcover 3

Home mener

  • Den mest diskrete telefon i testen – og den billigste. Hvis du bare skal have en budgettelefon, som du ikke behøver at passe på, er den perfekt.
  • Teknologisk set befinder den sig ikke ligefrem i frontlinjen. Skærmen har den laveste opløsning i testen, og lagerpladsen er begrænset.

Samsung Galaxy Xcover 3 ligner umiddelbart en almindelig mellemklassetelefon i et lidt klodset design – hvad den sådan set også er. Xcover-telefonerne er i praksis standardtelefoner, der er forsynet med en beskyttende kofanger hele vejen rundt. Bagdækslet af plast er også lidt mere robust, men der er ikke nogen fiksfakserier i form af gummiforede dæksler på hovedtelefon- og USB-stik for at sikre dykkerevnen. Trods dette er Xcover 3 IP67-certifceret og kan altså klare en dukkert på op til en halv time på en meter vand.

(Foto: Producent)
(Foto: Producent)

Ligesom LG V10 har Xcover 3 udskifteligt batteri. Holder til SIM-kort og microSD-kort befinder sig sammen med batteriet bag det aftagelige bagdæksel. Som en smart detalje kan telefonen mærke, hvis dækslet er løst, og advarer om det.

Skærmen er med 4,5 tommer den mindste i testen. Opløsningen på 800 x 600 punkter er okay, men det vil ikke ligefrem være en fornøjelse at arbejde med regneark i Google Sheets på den. Processoren er en 1,5 GHz med fire kerner. Der er 1,5 gigabyte RAM og 8 gigabyte lager. Det dækker de flestes behov, men ynder du at installere nye apps dagligt og have mange kørende i baggrunden, bliver der hurtigt for lavt til loftet.

I den fysiske test klarede Xcover 3 sig – ligesom de andre – uskadt gennem strabadserne. I ét tilfælde måtte bagpladen dog klikkes på plads, mens både bagside og batteri faldt af i et andet forsøg. Vi oplevede det samme under testen af forgængeren, men efter at være klikket sammen igen virkede alt normalt.

 

Annonce

Benchmarks

En Geekbench 3-score på 575 i single-core og 1.742 i multi-core placerer Samsung Xcover 3 i mellemklassen. Browsermark-testen (1.019) viser, at man skal regne med lidt ventetid på de tungeste hjemmesider.

3D-grafiktestene 3DMArk og AnTuTu 6 er ikke Xcover 3’s livret. Telefonen gennemførte dem, men lad være med at prøve at køre Asphalt 8 på den!

I batteritesten – der er langt vigtigere for toughphones – kørte Xcover 3 i fem timer og syv minutter, før skærmen slukkede. Det er langt bedre end de fleste normale smartphones.

Sammenlignet med LG og Runbo virker Samsung langsom, men ydelsen er faktisk udmærket – og højere end alle i den forrige toughphone-gruppetest. Til dagligdags opgaver som netsurf, Facebook, vejrudsigten og Rejseplanen vil du ikke møde problemer.

 

(Foto: Producent)
(Foto: Producent)

Konklusion

Samsung Galaxy Xcover 3 er en kompakt og fornuftig smartphone, der kan holde til langt mere end almindelige budgettelefoner. Den er kraftig nok til at klare normale apps, og selv om den ikke kan konkurrere med de kraftigste i testen, er den faktisk en glimrende telefon til prisen. Den kunne f.eks. være god til skoletasken eller vandreturen.

Også i denne test:

Runbo F1

Til den modebevidste værkstøjskasse

F1 er Runbos robuste bud på en elegant phablet. Bag det maskuline ydre gemmer der sig en udmærket smartphone.

Kolossalt solidt bygget phablet med udmærket skærm og god hastighed plus en batteritid, der bare bliver ved og ved. Plads til to SIM-kort.
En virkelig stor telefon, der kræver rummelige lommer. Designet er alt andet end diskret. Ingen særlige håndværkerfunktioner. Mere hukommelse ville være et plus.
Læs hele testen

CAT S40

Mærkevare uden særlige fordele

Du kan få en telefon med samme navn som støvlerne og gravemaskinen, men du får også lov til at betale for det.

Tillidsvækkende design. Skærmen er klar og med udmærket opløsning i forhold til størrelsen. 4G er også på plads.
Testens langsomste telefon. Ydelsen står ikke mål med prisen, og 1 gigabyte ram er for lidt til en moderne smartphone.
Læs hele testen

LG V10

Luksusmodel med skuldre af stål

V10 er en “civil” telefon, der er bygget så solidt, at den godt må blive længe oppe og lege med de hårde drenge.

Robust topmodel fra LG med superskærm og masser af plads og kræfter. Dobbelt selfie-kamera og lynhurtigt net. Imponerende byggekvalitet.
Den er ikke vandtæt. Ydelsen er flot, men ikke helt på niveau med de bedste premium-smartphones. Prisen er dog i top. Kort batteritid.
Læs hele testen
John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

TILBUD - 49 kr første måned

Fuld adgang til alt LB+ indhold

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

LB+ Total 6 måneder

Fuld adgang til alt indhold i 6 måneder

49 kr / første mnd
108 kr / mnd
108 kr / mnd
Med LB+ får du:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores partnere i LB+ Advantage Club
  • Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
  • Deaktivering af annoncer
  • L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!

Forfinet og forbedret – men mere af det samme

Som sædvanlig et godt køb

OnePlus holder kadencen

Meget Pixel for færre penge

God men hypet tablet

Er Xiaomis nye topmobil for dyr?

Mål blodtryk med dit ur

Køb den, hvis du vil være beta-tester

Den bedste mobil du aldrig ser

Honor Magic7 Pro zoomer ind, hvor andre giver op

Oneplus rammer plet med top-of-the-line mobil

Apple iPad mini 7 har masser af kræfter, men savner innovation