TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
BLACK WEEK - 70% RABAT PÅ LB+

TEST: Fitbit Sense

Smart, men trænger til en opdatering

Fitbit Sense er knaldgodt til det meste, men svigter på et par grundlæggende ting.

Af / 11/12/2020 - 16:16
Fitbit Sense

Home mener

  • Overskuelig integration med Fitbit-app’en, rigtig god batterilevetid og nyttige sensorer. Skarp og tydelig skærm.
  • Træg respons, mangler fysiske knapper, moderat understøttelse af tredjeparts-apps. EKG-understøttelse uvis.

Fitbit har længe været blandt de bedste til fitness-trackere og træningsure, men de er ikke helt lykkedes med smart-funktionerne, i hvert fald ikke på samme niveau som de bedste i klassen.

Et Apple Watch er stadig de facto-standarden for, hvordan et smart-ur kan være, men denne gang er Fitbit meget tættere på målet.

Den nye Sense-model er det smarteste Fitbit-ur hidtil, og det er mere smart-ur end fitness-tracker. Selv om det med bl.a. indbygget GPS også er glimrende som det sidste.

Fitbit Sense er udstyret med sensorer, der måler og advarer om stress. Det tjekker ikke kun puls, men også hjerterytme – EKG – og måler temperaturen på huden. Det er selvfølgelig også aktivitetsmåling, som holder styr på både træningsmål og daglige rutiner, der opfanges af alle sensorerne.

EKG-funktionen er i øjeblikket ikke tilgængelig i Norden, og i skrivende stund er det usikkert, hvornår den kommer. Fitbit vil ikke svare på, om Sense overhovedet vil kunne opdateres med EKG-måling i 2021, så hvis måling af elektrokardiogram er vigtigt for dig, er det næppe det rigtige smart-ur.

Annonce
Fitbit Sense 5 scaled 1
Måling af puls. (Foto: Lasse Svendsen)

Rigtig god batterilevetid

Med alle de andre funktioner kan det bruges fra morgen til aften. Det fungerer fint som almindeligt armbåndsur i kontortiden og er et glimrende træningsværktøj om aftenen.

Den knapløse urkapsel er ikke særlig stor. Med lidt over 40 mm i begge retninger er størrelsen ret unisex, og den skarpe touch-skærm er altid tændt, så man ikke behøver at røre ved den for at se, hvad klokken er.

Som med så mange andre smart-ure kan man skifte urskive på skærmen, lige fra de helt minimalistiske med kun visning af timer og minutter til de langt mere komplekse med aktivitetsmål, dato, vejrudsigt og meget mere.

Men underligt nok har det ikke 24 timers tidsvisning. Hvis det har, er muligheden for at skifte mellem 12 og 24 timer i hvert fald godt begravet i Fitbit-app’en. Som ellers er et skoleeksempel på, hvordan man sorterer og viser komplekse data i en app. Fitbit-brugere ved, hvad vi taler om, og dem, der ikke gør, vil blive glædeligt overrasket over, hvor overskuelig app’en er at navigere i.

Fitbit Sense 7 scaled 1
Sæt dine egne træningsmål og konkurrér med dig selv. (Foto: Lasse Svendsen)

Batterilevetiden på Sense jorder Apple Watchs beskedne 18 timer, før det skal oplades, ved at “tikke” i næsten en hel uge. Mere end seks dage, ifølge Fitbit, hvis man ikke har aktiveret “altid tændt”-skærmen, og det er ikke en overdrivelse.

Læs også Det bedste smart-ur Apple har opdateret deres smart-ur med EKG- og iltmåling samt flere sensorer end før, og har kort og godt lavet det bedste smart-ur til dato.

Batterilevetiden falder selvfølgelig, hvis man f.eks. løber med GPS-sporing aktiveret, men opladningen går hurtigt, og det tager kun en god halv time at oplade fra rødt til ca. 80 procent batterikapacitet.

Fitbit Sense 8 scaled 1
Sensorer til alt, også EKG, men den er ikke aktiv endnu. (Foto: Lasse Svendsen)

Uret har også fået ny oplader, der hægter sig til bagsiden med en magnet og sidder godt under opladning.

Det understøtter Fitbit Pay, hvor dette er tilgængeligt, har Bluetooth til musikafspilning og har derudover understøttelse af en række funktioner:

• Vandtæt ned til 50 m
• Søvnmonitor
• SpO2 iltmåling
• Pulsmåling
• Åndedrætsfrekvens
• Hudtemperatursensor
• Stressmåling
• Menstruationscyklus
• Hjerterytmemonitor, EKG (understøttes foreløbig ikke i Norden)

IMG_6532 IMG_6531
<
>
Fitbit Premium er en betalingstjeneste, der er gratis de første par måneder.

Så langt, så godt

Mange af sensorerne viser data fra de aktiviteter, man har givet sig af med, i app’en, men løbe- eller svømmeture er lette at tjekke direkte på uret. Som også kan måle aktiviteter med SmartTrack, der genkender, hvilken slags aktivitet man er begyndt på, og måler den automatisk.

Det fungerer faktisk fint. I hvert fald formåede uret at adskille løb fra fodbold, og hvis man vil, kan det også sættes til at måle daglige aktiviteter. Fra man står op, til man går i seng. Det er også værd at nævne, at det har Active Sound Minutes, som er en indstilling, der varsler én, når man når et bestemt træningsmål.

Sensorerne til måling af iltmætning gav i øvrigt samme resultat som på et Apple Watch 6, og søvnmonitoren, som kræver, at man har uret på armen om natten, kan også bruges som vækkeur, så man bliver vækket, når man sover lettest, og ikke fra dyb søvn.

På den måde mener Fitbit, at man vil føle sig mere oplagt, når man vågner.

Fitbit Sense 10 scaled 1
Billedet taler for sig selv. (Foto: Lasse Svendsen)

Så uret er også en sundhedsmonitor. Det måler ikke alene søvnmønstre og puls – og EKG, når og hvis det bliver tilgængeligt – det holder også øje med, om man er stresset (som om man ikke selv kan mærke det). Det bruger sensorer til at tjekke elektrodermal aktivitet (EDA) ved hjælp af små elektriske impulser, der måler hudtemperatur og sved, og advarer, hvis det registrerer et stigende stressniveau.

Det fungerer faktisk fint. Man starter med at åbne EDA-app’en på uret. Derefter skal man holde hånden over skærmen i op til to minutter, mens sensorerne måler, og resultatet kan man se på skærmen og i Fitbit-app’en.

Fraværet af EKG-måling kan mange af os sagtens leve med. Fitbit Sense har så mange andre kvaliteter, at de fleste vil være meget tilfredse med den måde, det kombinerer almindelige smart-funktioner med god trænings- og aktivitetsmåling på.

Fitbit Sense 9 scaled 1
Fraværet af knapper og lejlighedsvis træg respons reducerer brugervenligheden på ​​Fitbit Sense. (Foto: Lasse Svendsen)

Men på ét punkt rammer designet af uret ved siden af.

Fitbit har nemlig valgt et knapløst design. Det fungerer fint det meste af tiden – man presser bare fingrene let mod urets sider, og ellers rører man ved touch-skærmen og swiper opad, nedad og til siderne for at betjene funktionerne.

Det tager dog lidt tid, så vær tålmodig. Responsen kan være træg, og Sense er ikke i nærheden af at være lige så hurtigt som Apple Watch SE. Nogle gange reagerer touch-feltet på siderne slet ikke, andre gange skal man trykke både to og tre gange, før skærmen reagerer, og intet af det fungerer, hvis man har handsker på.

Våde fingre kan også være et problem, og jeg oplevede, at jeg ofte måtte tørre tommel- og pegefinger af på jakken for at kunne stoppe måling af en aktivitet.

Bare én knap, der kunne bruges som start/stop-knap, ville have hjulpet meget. Hører I, Fitbit?

Fitbit Sense 6 scaled 1
Fitbit Sense er et glimrende træningsværktøj, med visse mangler. (Foto: Lasse Svendsen)

Konklusion

Fitbit Sense er et glimrende smart-ur, der er udstyret med mange nyttige funktioner. Det er også et fremragende træningsur, og havde det ikke været for nogle betjeningsmæssige kiksere, ville det have scoret en højere karakter.

Usikkerheden omkring EKG-måling gør os også tøvende over for Sense som hverdags- og træningsur. Når funktionen er annonceret, må man kunne forvente at få den på et eller andet tidspunkt i nær fremtid.

Den træge betjeningsmæssige respons kan forbedres med en firmware-opdatering. Ved samme lejlighed bør Fitbit også lægge EKG-måling ind, ellers kan vi kun give Fitbit Sense en anbefaling med forbehold.

 

Karakter
Fitbit Sense
Basic
Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

70%

Black Week Tilbud

70% På LB+ Total i 12 måneder!

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

39,- / mnd
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Hold ørerne frie

Sparet på de forkerte ting

Jabra bliver endnu barskere

Ingen undskyldninger

Få styr på din puls

Smart-ur eller træningsarmbånd?

Når hundrededele tæller

God træningsmakker

Vild, vildere, Jabra?

Sjov løsning

Hold styr på dit helbred – det er nemmere end du tror

Fokus på bevægelse