Det er lidt svært at finde ud af, hvad man skal kalde ASUS fonepad. Der findes efterhånden en del af de såkaldte ”phablets” på markedet, og her er der tale om overdimensionerede smartphones – Samsung Galaxy Note II er nok den mest kendte af slagsen – typisk med en skærm på mellem 5,5” og 6”, der altså er så stor, at telefonen kan spille dobbeltrollen som tablet i en snæver vending. Deraf navnet ”phablet”, som er en sammenskrivning af ”phone” og ”tablet”.
Men med fonepad har ASUS nærmest opfundet sin egen omvendte produktkategori, nemlig en lille tablet, som i en snæver vending kan spille dobbeltrollen som telefon. Og hvis man nu spørger sig selv, om det ikke kan komme ud på ét, så er svaret nej, det kan det ikke. For hvor en ”phablet” har vist sig at være en god idé, der faktisk har gang på jorden, så viser det sig, at en 7” tablet ikke på nogen fornuftig måde kan anvendes som mobiltelefon, uanset hvor meget man prøver!
Størrelsen gør en forskel
Med mindre man render rundt med store, barkede mandehænder, ser det allerede fjollet ud, hvis man telefonerer med en ”phablet”. Men når skærmen bliver 7” stor som på ASUS fonepad, så hopper kæden af. Det ser helt og aldeles latterligt ud, når man holder fonepad op til øret og snakker løs.
Det er vigtigt at understrege, at ASUS vitterlig har forestillet sig fonepad som en erstatning for en rigtig smartphone. Man behøver bare læse efter på firmaets hjemmeside, hvor de blandt andet skriver ”Fonepad er en tablet, der bevarer fleksibiliteten fra en smartphone, men som eliminerer behovet for at have to forskellige apparater.” Og hertil må vi bare sige: Nej, ASUS, det gør fonepad ikke. Nuvel, man kan løse den æstetiske og praktiske udfordring i at holde 7”-kæmpen oppe til øret ved i stedet at bruge et Bluetooth headset, men god fornøjelse med at finde et par normale jeans eller shorts, hvor fonepad passer ned i bukselommen.
Ja, ASUS, I har lavet en tablet, der kan bruges som mobiltelefon, men nogen reel erstatning for en smartphone bliver fonepad nu aldrig.
Ligner en succes
Nuvel, fonepad er først og fremmest en – billig – tablet-computer, og hvis der er noget, ASUS er gode til, så er det at fremstille tablet-computere. Både i den dyre (for eksempel ASUS Transformer Pad Infinity) og i den billige ende (ASUS Google Nexus 7). Faktisk var vi i 2012 så begejstrede for førnævnte Nexus 7, som ASUS fremstillede for Google, at vi kårede den som Årets Tablet.
Og fonepad ligner Nexus 7 på rigtig mange måder. De koster først og fremmest næsten det samme. Dernæst kommer begge med en IPS-skærm på 7” og en opløsning på 1280 x 800 pixels. Begge har 1 GB RAM og leveres i versioner med 16 GB lager. De fås begge med 3G HSPA+ mobilt internet, og der sidder også nogenlunde samme batteri på godt 4.000 mAh i begge produkter. Godt nok fås fonepad også i en version med 3 MP kamera, men den er ikke til salg i Skandinavien, så vores fonepad må nøjes med samme 1,2 MP frontkamera, som sidder i Nexus 7. Og begge produkter kører Android 4.1 Jelly Bean.
Alligevel viser vores test, at der er afgørende forskel på de to produkter, og det skyldes primært én ting, nemlig processoren. Hvor der i ASUS Google Nexus 7 sidder en 1,2 GHz NVIDIA Tegra 3 quad-core processor, så er fonepad udstyret med en 1,2 GHz Intel Atom Z Series single-core processor. Det vender vi tilbage til.
Eneste anden, væsentlige forskel på de to produkter er, at fonepad lader brugeren udvide hukommelsen via microSD-kort op til 32 GB, hvilket må siges at være en enorm stor fordel.
Falder igennem på ydelsen
Muligheden for at udvide hukommelsen er faktisk det eneste fortrin, fonepad kan bryste sig af i forhold til Nexus 7. På alle andre punkter kommer tablet-computeren, der også ville være en mobiltelefon, til kort over for forgængeren.
Hvor Nexus 7 imponerede med lynhurtige reaktioner, når man navigerede rundt i systemet – vi skrev, at det var som om ”ens finger går i ét med skærmen” – så reagerede fonepad til tider trægt på kommandoer og berøringer, da vi testede den. Det var som om, den havde hård hud på berøringsfølsomheden, og vi oplevede tit nul reaktion, når vi ville bladre rundt mellem hjemmeskærmene eller flytte widgets og ikoner.
I sig selv er skærmen heller ikke noget at skrive hjem op. Den er nemlig ikke særlig lysstærk, heller ikke i ”outdoor mode”, og selv det fremragende ASUS Splendid-værktøj, hvormed brugeren kan kalibrere skærmen mere præcist, end vi har set det på nogen anden tablet, er ikke til meget hjælp.
Trægheden er skærmen dog næppe skyld i. I stedet må vi vende tilbage til den Intel-processor, som ASUS har sat i fonepad, angiveligt for at sikre en længere batteritid. Vi oplevede dog ikke, at batteritiden havde forbedret sig nævneværdigt i forhold til forgængeren, Nexus 7, men til gengæld viser vores benchmark-test med testværktøjet Geekbench, at ydelsen har fået et gevaldigt gok i nøden på grund af den langsommere processor. Hvor Google Nexus 7 scorer 1512 point i Geekbench-testen, må fonepad nøjes med ydmyge 565, hvilket faktisk er det dårligste resultat for nogen tablet, vi nogensinde har testet. Retfærdigvis skal det siges, at fonepad klarer sig en del bedre i Browsermark 2-testen, hvor den scorer 1986 point, hvilket kun er en smule dårligere end iPad 4, der fik 2318 point i samme test for et par måneder siden.
Men alt andet lige er fonepad simpelthen alt for sløv og tung at danse med, og efter vores mening er det ikke noget hverken muligheden for at udvide hukommelsen eller muligheden for at bruge enheden som telefonen kan opveje.
Skidt og kanel
Endnu et hak i tuden skal fonepad have for en netværksdel, der ikke helt virker efter hensigten. Vi oplevede således gang på gang problemer med såkaldt handover mellem Wi-Fi og mobilt internet via 3G. Har man aktiveret Wi-Fi i Android, skal systemet fungere sådan, at tablet-computeren foretrækker Wi-Fi-netværket, hvis det er tilgængeligt, og når man så igen bevæger sig udenfor, så genoprettes 3G-forbindelsen automatisk. Bare ikke med fonepad, som konsekvent ikke kunne håndtere genoprettelsen af forbindelsen til det mobile internet. Det hjalp ikke engang at slukke og tænde for mobildata i indstillingerne. Kun efter en genstart af enheden kunne man igen få kontakt til 3G-netværket. Mildest talt irriterende!
Stor ros skal fonepad til gengæld have for en fremragende lydkvalitet, som er drevet af ASUS’ egen SonicMaster-software. Og det endda uden B&O’s ICEpower-forstærker, som ellers sidder i mange af de ASUS-enheder, der er udstyret med SonicMaster. Kort og godt er det en fornøjelse at lytte til musik på fonepad, som byder på en kraftig og dynamisk lyd samt masser af EQ-indstillinger, så brugeren selv kan skrue på lyden.
Konklusion
Men den gode lyd og muligheden for at udvide hukommelsen er også de eneste positive ting, vi kan komme i tanke om, hvis vi skal sammenligne fonepad med ASUS’ egen Google Nexus 7-tablet. Og den sammenligning er oplagt, fordi de to produkter koster det samme og i øvrigt ligner hinanden nærmest som to dråber vand. Og når fonepad så har problemer med netværksdelen, yder markant langsommere og har en lyssvag og temmelig lyssvag skærm, så er valget for os oplagt. Glem fonepad og køb en Nexus 7 i stedet. Den er et langt bedre køb!
