TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

: HP Elite x2 1012 G1

Robust business-blærbar

HP’s arbejdshest holder strøm længe og klarer sågar en tur på gulvet.

Af / 17/11/2016 - 13:25
HP Elite x2 1012 G1

Home mener

  • HP’s maskine er lavet til arbejde og egner sig netop godt til regneark og Word-dokumenter. Byggekvaliteten er solid, og batteriet er det bedste i testen.
  • Skærmen er alt for mørk, og stylus-pennen er ikke tænkt med i designet og må derfor dingle i en tynd snor.

Det er ikke til at se det, men HP har primært tænkt denne tablet til business-segmentet. Almindelige dødelige kan dog også sagtens være med, idet maskinen udgør et godt alternativ til f.eks. Microsofts Surface-serie.

Elite x2 er hurtig i brug og har alt, hvad man kan ønske sig af en moderne 2-i-1-maskine. Særlig det bagbelyste tastatur er godt at skrive på, idet det har en tilpas vandring, der giver et godt klik. B&O har været med inde over lyden i maskinen, men det er desværre ikke noget, man hører i brug, hvor maskinen hverken spiller specielt højt eller godt. Det er faktisk ret ærgerligt.

Solidt bygget

Der hvor HP Elite x2 virkelig udmærker sig, er i sin solide konstruktion. HP hævder, at maskinen kan tåle at blive tabt på gulvet, og selv om det ikke er noget, jeg har efterprøvet, er det tydeligt at mærke, at der er tale om en solid sag.

Skærmen er ligeledes sikret mod stød og slag og derfor udstyret med gorillaglas, der sikrer, at den kan tåle en del, før der ses revner eller ridser. Desværre er den også en af de mest lyssvage i testen, hvilket er en skam, da farver og kontrastniveau ellers er mere end godkendt.

Annonce

Som det hør og bør sig i en business-bærbar, er der på bagsiden en fingeraftrykslæser, så du slipper for at huske kodeord. Det er en smart detalje, som også jeg gerne så indført i almindelige maskiner uden for business-segmentet.

Lidt malurt i bægeret

Desværre er der et par småting, der forplumrer det overordnede billede. Først og fremmest er der den medfølgende pen, som godt nok fungerer udmærket på skærmen, men ikke har noget sted at fæstnes til maskinen bortset fra en tynd snor. Det er for fesent!

Et andet punkt, der ikke virker særlig gennemtænkt, er den måde, tastaturet klæber sig til skærmen på. Som på de øvrige hybrider af denne type kan det enten ligge helt fladt eller lidt skråt op mod skærmen. Desværre er magneten her ikke helt kraftig nok til, at den bliver hængende i den skrå position, hvilket især er irriterende, når man sidder med den i skødet.

Konklusion

HP Elite x2 er måske ikke tænkt til andre end business-folk, men det bør ikke skræmme almindelige mennesker væk. Maskinen er proppet med funktionalitet og det i et solidt og lækkert kabinet. Tastaturet er godt at skrive på, men har det desværre med at løsne sig fra skærmen, som samtidig er lige lovlig mørk.

Til sidst er der højtalerne, som simpelthen spiller alt for lavt, ligesom den medfølgende stylus-pen mangler et sted at sidde fast. For mange småting trækker karakteren ned, som derfor ender i den lunkne ende.

Også i denne test:

ASUS ZenBook Flip UX360UA

Kraftkarl med tablet-funktionalitet

Skæringen fra ASUS er både smuk og hurtig og kan spille højt.

ASUS leverer ubetinget testens bedste højttalere og det i en lækkert indpakning. Tastaturet er godt at skrive på, og det er rart med lys i tasterne.
Vi kunne godt have ønsket os nogle flere og kraftigere hængsler, da skærmen kan vippe lidt. Derudover er den også lidt mørk og uskarp.
Læs hele testen

Acer Switch Alpha 12

Billig, men god kopi

Acer går Microsoft i bedene og slipper ganske godt fra det.

Hos Acer får du fuld valuta for pengene. Det bagbelyste tastatur følger med som standard, og takket være vandkøling er den dejlig lydløs.
Trods vandkølingen kan maskinen blive lidt varm. Batteriet er et af de dårligste i testen.
Læs hele testen

Microsoft Surface Pro 4

Lidt for dyr og lidt for lækker

Microsoft Surface Pro 4 er et produkt, der emmer af kvalitet.

Det her er virkelig et kvalitetsprodukt! Skærmen er skarp og lækker, og den medfølgende pen er præcis nok til både tekst og tegning.
Tastaturet følger ikke med i prisen og koster alene ca. 1.000 kroner. Blæserne larmer lidt rigeligt under pres, og batteriet dør alt for hurtigt.
Læs hele testen

Lenovo Yoga 900s

Møglækker hybrid

Lenovo har forstået at lave en tynd og lækker hybrid, der kører langt på literen.

Lenovo Yoga 900s er pivlækker at se på og vil fint passe ind på enhver kaffebar. Hængslerne er de bedste, vi endnu har set, og maskinen har en fin lang batterilevetid.
Tastaturet er alt for fladt, ligesom størrelsen på tasterne gør, at man tit rammer forkert. Som arbejdshest er maskinen for underdimensioneret.
Læs hele testen
Mikael Hansen
(f. 1982): Freelancejournalist på L&B Home. Mikael startede som tech-journalist hos Gamereactor i 2006. Derfra gik turen til magasinet GEAR, hvor han også fik bred erfaring foran et kamera. En kandidatgrad senere vendte han retur som journalist på Lyd & Billede og sidenhen som redaktør for TechRadar. Mikael skriver om alt fra fra PC’er til smartphones, smart home, lyd og gaming.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Mange bække små

En lille guldklump

Vi har testet Netgears nye populære Wi-Fi 7-mesh

AI gode gange tre

Mesh med Wi-Fi 7 giver bred og lynhurtig dækning

Samsung Galaxy Book 4 Edge er god til studerende og folk på farten

Yoga på den kloge måde

Moderne CPU - gammeldags skærm

Tæt på perfekt begynder-PC

Er PC’en blevet klogere?

Fin computer – sløv skærm

Fire headsets til dit nye kontorliv