TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

: ASUS MeMO Pad 7 ME572CL

En lille perle

ASUS MeMO Pad 7 ME572CL er muligvis klejn, men den kan sagtens bide skeer med de store drenge.

Af / 15/12/2014 - 01:00
ASUS MeMO Pad 7 ME572CL

Home mener

  • Især til prisen får man fremragende ydelse, lækker billedkvalitet og bundsolid byggekvalitet.
  • Lyden er en kende for bastung, touch-funktionaliteten kunne være bedre, og rammen omkring skærmen er meget bred. Kameraet tager grumsede billeder i dårlig belysning, og tablet’en er fyldt med bloatware.

Vi lod selv producenterne byde ind med produkter, efter at vi havde sagt til dem, at vi gerne ville teste den absolut bedste tablet, de havde på programmet. Så da ASUS stillede op med den nyeste inkarnation af deres 7 tommers MeMO Pad-model, studsede vi noget. Vi havde nemlig regnet med, at den lille Intel Atom-baserede tablet ville blive kørt over af konkurrenterne på alle punkter, men det har vist sig ikke at være tilfældet.

Faktisk har ASUS MeMO Pad 7 ME572CL overrasket positivt, og der er ingen tvivl om, at man her får et rigtig godt produkt, der sagtens kan gøre sig gældende i tablet-superligaen.

MeMO Pad 7 er udstyret med en glimrende lille 7 tommers skærm, som kommer med Full HD-opløsning og deraf følgende høj pixeltæthed. Billedet er skarpt, og farvetemperaturen er overbevisende naturlig. Kun kontrasten kunne være en smule bedre, ligesom touch-funktionen ikke altid reagerer så præcist, som man kunne ønske.

Kameraet tager hæderlige billeder, der dog hurtigt bliver grumsede og uskarpe, hvis belysningen ikke er optimal.

Lyden er god med masser af bund. Så meget bund, faktisk, at nogle vil finde den lidt for bastung. Der mangler nemlig lidt skarphed i de højere frekvensområder, men alt i alt er lyddelen absolut godkendt.

Annonce

Intel får bedre og bedre fodfæste på markedet for mobile enheder, hvor firmaer som Qualcomm ellers har sat standarden i årevis med deres Snapdragon-processorer. Men den Intel Atom Z3560 64 bit quad-core processor, der sidder i MeMO Pad 7, lader intet tilbage at ønske.

Benchmark-testen giver et glimrende resultat, og når vi udsætter tablet’en for et tungt spil som Asphalt 8: Airborne, kører alt i olie. App’en starter omgående, og vi oplever ingen lags. Vi er dog ikke begejstret for ASUS’ egen Android-brugerflade, ZenUI, der fylder tablet’en med apps, som vi garanterer for, at du aldrig får brugt.

MeMO Pad 7 ME572CL er solidt bygget, selv om den er fremstillet af plastic, og vi har intet at udsætte på det generelle kvalitetsindtryk. Tabletten er meget aflang og er designet til at ligne den slags håndtasker, som nogle kvinder sværger til. Samtidig er rammen omkring skærmen – især på højre og venstre side på den horisontale led – meget bred, hvilket næsten får MeMO Pad 7 til at ligne en miniatureudgave af et fladskærms-tv fra 2008.

 

Konklusion
Skærmkvaliteten er fremragende med et skarpt og meget naturtro billede, og lyden er absolut godkendt, selv om bassen får lige lovlig meget plads i lydbilledet. MeMO Pad 7 kører store, grafiktunge apps uden at kny, og resultatet af benchmark-testen bekræfter, at Intel, der har produceret tablet’ens processor, er nogen, som vi skal regne med fremover på markedet for mobile enheder.

Vi var tæt på at kåre MeMO Pad 7 som testens bedste køb, men i sidste ende trækker problemer som et halvdårligt kamera, bloatware og vrøvl med touch-funktionaliteten for meget ned i den samlede vurdering.

Også i denne test:

Apple iPad Air 2

Mere vil have mere

iPad Air 2 er den bedste tablet på markedet. Præcis ligesom forgængeren var.

Verdens slankeste tablet, brugervenligt og luksuriøst design, uovertruffen ydelse og imponerende billedkvalitet. Og nu med Touch ID.
Den knap, der kunne tænde og slukke for lyden, har måttet lade livet. Hukommelsen kan ikke udvides.
Læs hele testen

Sony Xperia Z3 Tablet Compact

Tredje gang er lykkens gang

Sony Xperia Z3 Tablet Compact er den tredje high-end tablet fra Sony, og det er også den bedste.

Glimrende skærm, høj ydelse og masser af funktioner – herunder vand- og støvtæthed – kombineret med et let og slankt design. Alt sammen til en rimelig pris.
Lydbilledet mangler saft og kraft, og kameraet lever ikke helt op til forventningerne.
Læs hele testen

Samsung Galaxy Tab S 10.5

Bedste. Skærm. Nogensinde.

Med Galaxy Tab S har Samsung endelig fået en ægte flagskibs-tablet.

Uovertruffen skærm med smukke farver og høj opløsning. Ydelsen er også i top, ligesom designet er let, slankt og robust. Masser af god funktionalitet og gratis indhold.
Lydkvaliteten er egentlig fin, men lydstyrken kunne være bedre.
Læs hele testen

Lenovo Yoga Tablet 2 Pro

En ordentlig moppedreng

Det er ikke størrelsen, det kommer an på, Lenovo!

Gode indbyggede stereohøjttalere, som suppleres af en subwoofer. Den store skærm er god til spil og video, og så har tablet’en sågar indbygget projektor!
Lenovo får ikke nok ud af den store skærm, almindelige apps kører ujævnt i daglig brug, og med et sæt hovedtelefoner er lyden flad og kedelig.
Læs hele testen
Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Foldbar magi?

For sent og for dyrt

Endnu nemmere at holde øje med helbredet

Denne iPhone kan du godt springe over

Kronen på værket

En god mobil du kan beholde længe

Virker Pixel-magien også på det foldbare format?

Lækkert og sejt træningsur

Flere forbedringer i samme pakke

For godt til at være sandt?

Massiv opgradering af Pixel Watch

Fremragende software i OK mobil