Det engelske udtryk “to rove” betyder noget i stil med “at rejse omkring”, og det er netop hensigten med HP’s all-in-one pc, Envy Rove 20. Den skal både kunne bruges som stationær pc, der uden større besvær kan flyttes rundt fra værelse til værelse i hjemmet, og så som – meget stor – tablet. På bagsiden har Envy Rove 20 en stand, der slås ud ved et ordentligt trykseksten på et dertil indrettet håndtag, og ved hjælp af standen kan skærmen stå af sig selv i den vinkel, man nu foretrækker.
Det er helt klart at foretrække at bruge Envy Rove 20 på denne måde – med tilhørende Bluetooth-mus og -tastatur – for ideen om en 20 tommers tablet, som man sådan lige kan tage på skødet, lyder måske nok fristende, men en moppedreng på knap 5,5 kilo er simpelthen for tung at sidde med i mere end et par minutter ad gangen. Små børn vil ikke engang kunne løfte Envy Rove 20, der dermed til dels svigter sit eget koncept. Dertil kommer, at skærmens touch-funktion reagerer langsomt, hvilket bare forstærker klumpedumpe-indtrykket.
Kræv ikke for meget
Skærmbilledet er ellers pænt, og skærmen er med en opløsning på 1600 x 900 så at sige født med et filmvenligt 16:9 format. Den gode lyd står Beats Audio for – hvad enten man benytter de eksterne højttalere eller slutter hovedtelefoner til computeren – og brugt i køkkenet, på terrassen eller på børneværelset er HP Envy Rove 20 en rigtig familievenlig pc, der er glimrende til filmvisning, streaming og lignende. Og også ganske hæderlig til spil, hvis de ikke er for tunge.
Den rå ydelse er nemlig ikke noget at råbe hurra for. Med et Geekbench 3 resultat på 886 (single-core) og 1.900 (multi-core) er den langsommere end eller på niveau med de fleste nyere smartphones (sic!) på markedet, så forvent ikke, at Envy Rove 20 er noget fartmonster, for det er den langtfra.
Konklusion
Som all-in-one pc, der tilmed kan flyttes fra værelse til værelse uden for meget besvær, er HP Envy Rove 20 en ganske praktisk og familievenlig løsning. Skærmbilledet i 16:9 format er pænt, og lyden er decideret glimrende, så Envy Rove 20 kan sagtens bruges til at vise film og video i køkkenet eller på børneværelset.
Men HP vil gerne have os til at tro, at computeren også kan bruges som en stor tablet, der kan tages på skødet og bruges af flere personer ad gangen. Desværre er Envy Rove 20 med sine knap 5,5 kilo alt for tung til, at det er et realistisk scenarie. Desuden reagerer touch-skærmen alt for langsomt på input. Det hjælper ikke på reaktionsevnen, at computerens ydeevne kun er på niveau med en typisk smartphones.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer