TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

: iPhone 5C

Tilbage til rødderne

Den nye, ”billigere” iPhone 5C er blot en farverig iPhone 5, der ser ud og føles som en iPhone 3GS.

Af / 05/11/2013 - 08:31
iPhone 5C

Home mener

  • En iPhone-klassiker er født Robust og brugervenligt design Den knivskarpe retina-skærm Understøtter nu alle LTE-frekvenser
  • Prisen er pebret for en mellemklassemodel

Apple har lanceret en ny iPhone. 5S hedder modellen, og den erstatter iPhone 5 som firmaets topmodel. Men hvor IT-giganten fra Cupertino plejer at lade sidste års model træde et skridt tilbage og forblive i sortimentet som mellemklasse-model, så fik vi i år i stedet iPhone 5C, og den gamle iPhone 5 er allerede helt forsvundet fra hylderne.

Bogstavet C efter navnet står for ”Colour” (farve, red.), og stærke farver er en af de eneste forskelle, der er på iPhone 5 og iPhone 5C. Hvor førstnævnte kom med et hus af aluminium, så kommer efterfølgeren i fem forskellige farver, som er hvid, gul, blå, grøn og pink! Gæt selv tre gange, hvilken farve denne skribents anmeldereksemplar har…

Jep! Den er hot pink! Tak, Apple...
Jep! Den er hot pink! Tak, Apple…

Nå, men udover farverne, som jo heldigvis findes for enhver smag, så er iPhone 5C i modsætning til forgængeren fremstillet af plastic, der dog er forstærket på indersiden med en metalramme, hvilket giver et gedigent og robust indtryk. Og netop plastic-designet giver mindelser om en af tidligere tiders mest populære iPhone-modeller, nemlig den sorte eller hvide 3GS’er fra 2009, så selvom 5C-modellen er helt ny i iPhone-familien, så føles den alligevel velkendt og meget… iPhone-agtig, hvilket helt klart er ment som en ros.

iPhone 5C både ligner og føles som den klassiske iPhone 3GS fra 2009.
iPhone 5C både ligner og føles som den klassiske iPhone 3GS fra 2009.

Det er meget godt gået at bryde så radikalt med en designtradition, som man må sige, Apple gør ved at sende grønne, gule, blå og lyserøde iPhones på gaden, og så alligevel opnå, at produktet føles velkendt fra første færd.

iPhone 5 med to ændringer
Skifter man fra en iPhone 5 til en iPhone 5C vil der altså ikke være meget nyt under solen bortset fra plastic-designet og de smarte farver. Med undtagelse af to, små ændringer, så er iPhone 5 og iPhone 5C nemlig identiske, hvad angår al indmaden og de tekniske specifikationer. Men den ene forskel, skal nok gøre en del brugere glade. iPhone 5C understøtter nemlig alle danske LTE-bånd (både 800 MHz, 1800 MHz og 2600 MHz), hvilket vil sige, at kunder hos TDC Mobil nu også kan surfe med 4G-hastigheder. Det var ikke muligt med iPhone 5, der kun understøttede 1800 MHz-båndet blandt de danske LTE-frekvenser, mens TDC Mobil gør brug af 2600 MHz-frekvensen.

Annonce

Den anden ændring er, at iPhone 5C har fået plads til et lidt større batteri (på 1510 mAh i modsætning 1440 mAh), hvilket ifølge Apple skulle forlænge taletiden med to timer.

For en god ordens skyld har vi benchmarket både iPhone 5 og iPhone 5C med Geekbench 3, og fik helt identiske resultater (709 single-core / 1278 multi-core), hvilket er helt på niveau den præstation vi kan måle fra noget kraftigere quad-core processorer i Android-telefoner.

iphone-5c

Konklusion
Apple har begået en lille genistreg med iPhone 5C. Efter lanceringen er mange kloge hovedet gået op i, at Apple vist nok sælger mange flere iPhone 5S’ere end 5C’ere, men det er som at sammenligne æbler og bananer. Den relevante sammenligning er at spørge sig selv, hvor mange gamle iPhone 5’ere Apple mon havde solgt i samme periode, hvis firmaet kun havde lanceret 5S’eren.

Selvfølgelig er en iPhone 5, som har fået en tur i farveladen, men ellers ikke har forandret sig nævneværdigt, ikke længere nogen topmodel, men det er en robust mellemklassemodel, som på alle punkter er lige så god, som iPhone 5 hele tiden har været. En iPhone 5C i lommen eller i hånden føles som at vende tilbage til rødderne. Også selvom den er pink med kermit-farvet cover!

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Årets bedste tilbud

Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

4,- / for 4 uger
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Tilbage på toppen

Det perfekte kompromis?

Foldbar magi?

For sent og for dyrt

Endnu nemmere at holde øje med helbredet

Denne iPhone kan du godt springe over

Kronen på værket

En god mobil du kan beholde længe

Virker Pixel-magien også på det foldbare format?

Lækkert og sejt træningsur

Flere forbedringer i samme pakke

For godt til at være sandt?