Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

: LG G4

Læderklædt med superkamera

LG’s nye topmodel har sejere materialevalg og et kamera, der slår de fleste andre.

Skrevet af / 22/05/2015 - 01:55
LG G4
Jonas Ekelund

LG G4I Lyd & Billede #5 2015 kæmper HTC One M9, Huawei P8, Motorola Nexus 6, Samsung Galaxy 6 edge og LG G Flex 2 om titlen som sommerens hotteste smartphone. Nu har LG udsendt en ny topmodel, og det er tid til at se, hvordan den klarer sig.

LG’s G-serie har altid været først med den nyeste teknologi, men i lang tid virkede de ikke rigtig som premium-telefoner. Det ændrede sig alt sammen med G3, som kun havde få mangler og var en af vores favoritter sidste år. Med den nye G4 har LG forbedret skærmen, opdateret kameraerne og givet brugeren mere kontrol over slutresultatet fra dem. Desuden fås den ud over de tidligere metalliske bagsider også med forskelligfarvede bagsider i læder.

LGG4_H815_Ceramic-460x315

Udseende og konstruktion
Det, der virkelig skiller sig ud ved G4, er bagsiderne. Den fås i metallisk grå, guld og hvid eller – for en ekstra femhundredelap – i brunt, sort eller rødt læder med et guld-bagcover oven i hatten. Derimod ser fronten mere eller mindre ud som på den forrige model, hvilket er lidt synd, når konkurrenterne nu alle sammen satser hårdt på design. Ligesom på LG G Flex er hele telefonen svagt buet, men ikke lige så markant, og den er ikke bøjelig, men har en stiv metalramme.

LG-G4-curved-460x100

Skærm
Skærmen er lige så stor som sidst og har samme vanvittige qHD-opløsning, hvilket giver en fantastisk punkttæthed. Selv om den nu overgås af Samsung Galaxy S6. Men det er mere end nok til at give en utrolig detaljeskarphed, så selv lille tekst bliver tydelig. LG har også forsynet den nye IPS-skærm med Quantum Dot-teknologi, som giver bedre lysstyrke, betydelig forbedret kontrast og større farverum. Kort sagt fremragende billedkvalitet.

LG-G4-camera-460x277

Kamera
Ligesom kameraet på G3 bruger G4 laserfokus, hvilket giver meget hurtig og præcis fokusering. Det nye er, at den også bruger infrarødt lys i en såkaldt Colour Spectrum Sensor, som skulle give bedre hvidbalance. Men frem for alt har LG nu lavet et kovending, når det gælder indstillinger. G3 havde kun et par motivprogrammer, men G4 har fuld manuel kontrol over hvidbalance, lukkerhastighed, ISO og fokus. Og kan gemme billeder i råformat til billedbehandling.

camera-settings-460x288

Både det fremad- og det bagudrettede kamera har fået højere opløsning, men først og fremmest mere lysstærk optik. Desuden er den optiske billedstabilisering forbedret. Og resultatet er spektakulært. I dårligt lys bliver billederne tilstrækkelig lyse uden mærkbar billedstøj, mens detaljerne bevares, og farverne ser naturlige ud.
Under gode forhold fokuserer den hurtigt, hvidbalancen er fin, og selv med automatikken tager den næsten altid fremragende billeder.

Sushi i god belysning.
Sushi i god belysning.
Sushi i dårlig belysning
Sushi i dårlig belysning

Lyd
Den indbyggede monohøjttaler er af en eller anden grund rettet bagud. Det giver problemer, hvis man lægger telefonen ned, og man kommer let til at dække højttaleren med hånden. Den kan spille højt, men så skurrer den også betragteligt. Desværre fulgte QuadBeat 3 hovedtelefonerne ikke med vores testeksemplar, så vi kan ikke bedømme, hvor meget bedre end standardhovedtelefoner de er. Med et par anstændige hørebøffer lyder mobilen omtrent lige så godt som gennemsnittet.

LG-QuadBeat-3-Earphones-LG-G4-Accessories-460x347

I brug
Ligesom tidligere har LG placeret knapperne på bagsiden, hvilket kan kræve lidt tilvænning. Man kan dog tænde den ved at banke på skærmen, og man kan vælge et bankemønster for at låse den op. Brugerfladen UX 4.0 er fin og virker ikke overlæsset. Smart Notice giver dig notifikationer om ting, du har brug for at vide, såsom vejret eller kommende møder. Vi kan også godt lide, at telefonen ikke kommer overbebyrdet med apps, men at man kan vælge, hvilke nogle man vil have.

LG-G4-hand-460x605

https://www.youtube.com/watch?v=Quo5E0xysXU

Ydelse
I modsætning til mange andre nye topmodeller anvender G4 ikke en Snapdragon 810 processor, men en 808. Det er nok smart i betragtning af de varmeproblemer, som 810 har haft. Men den er “kun” sekskernet. Præstationen i Geekbench ligger dog på linje med konkurrenterne: 1.135 i single-core og 3.570 i multi-core. I Browsermark – som måler web-browserens ydelse – klarer den sig også godt med en score på 2.107. Derimod halter G4 bagefter på den grafiske ydelse, som ikke er meget bedre end Sony Xperia Z3.

Skærmbillede 2015-05-22 kl. 01.23.51

LG-G4-Antutu-460x649

Konklusion
LG G4 er en værdig efterfølger til G3 og forbedret på de fleste områder. Skærmen har bedre lysstyrke og kontrast. Ydelsen er skruet i vejret, selv om den ikke slår nogen rekorder. Kameraet er blevet endnu bedre i svagt lys og giver mere korrekte farver. Vi kan også godt lide de nye læderklædte bagsider, man kan få. Det eneste, der virker lidt trist, er at LG ikke har turdet være lige så frække med designet som konkurrenterne. Alt i alt endnu en topmodel, der vækker besiddetrang!

Home mener

Lysstærk skærm med fremragende kontrast. Kamera med manuel kontrol, der også lykkes i svagt lys. Plads til hukommelseskort samt udskifteligt batteri. Moderat batterilevetid. Den grafiske ydelse er ikke i top. Føles ikke så luksuriøs, som den ser ud, og designet er lidt kedeligt.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Godt kommet igen, OnePlus!

Lille men kraftfuld

AI begyndelse er svær

Ikke helt overbevisende

Oneplus konkurrerer med sig selv

Gaming-mobilen er et speedmonster

Er det virkelig en ny model?

OnePlus 12 går skridtet videre

Smart-uret til mænd (og andre med store håndled)

Lige så stærk som sin storebror

Xiaomi har lyttet til kritikken

Google udfordrer Apple og Samsung på tid

Scroll to Top