Der kommer så mange modeller fra Motorola, at det er lidt svært at følge med. For et år siden testede vi budgetmodellen Motorola One, som for et par måneder siden blev fulgt op af One Vision, der pludselig ikke længere var en basismodel. For bare et halvt år siden kom Moto G7, som fandtes i hele fire forskellige udgaver. Nu følges den så op af Moto G8 Plus, der kun kommer i en enkelt version. Mildt sagt forvirrende for kunderne.
Udseende og konstruktion
At G8 faktisk er billigere end forgængeren, kan mærkes – om ikke andet, så på at glasbagsiden nu er erstattet af plast. På den anden side er det mere robust, og eftersom der medfølger et cover, vil de fleste sikkert ikke bemærke det. Man skal være lidt forsigtig med vand, da den kun er “sprøjtesikker”.
De centrerede kameraer gav G7 et særpræget udtryk, mens de på G8 sad langs kanten, hvilket gjorde det lettere at forveksle den med konkurrenterne.
Skærm
Med Motorola One Zoom fik vi faktisk en OLED-skærm, men da prisen på G8 Plus er lavere, må vi her nøjes med et LCD IPS-panel. Opløsningen er mere end nok til den store skærmstørrelse, så man ikke kan se individuelle skærmpunkter.
Lysstyrken er ganske god for klassen, men automatikken er lidt for følsom. Farvegengivelsen er ikke helt nøjagtig, men det er til at leve med. Udfasningen til selfie-kameraet er heller ikke specielt forstyrrende.
Kameraer
Hvad kameraerne angår, så kan de fem cirkler på bagsiden let narre én til at tro, at der er tale om et luksuriøst firedoblet kamera som på Xiaomi Mi Note 10. Men i realiteten er en af dem blitz, en af dem afstandsmåler og en af dem dybdemåler. Så er der hovedkameraet tilbage, som er det mere og mere almindelige 48 megapixel kamera. Men det anvender quad pixel-teknologi til at opnå bedre lysfølsomhed, hvilket betyder, at man faktisk “kun” får 12 megapixel opløsning.
Billedkvaliteten er omtrent, som man kan forvente i prisklassen, dvs. sammenlignelig med Samsung Galaxy A40 og Sony Xperia 10. Under gode forhold tager G8 Plus helt okay billeder, der egner sig fint til sociale medier, selv om den har en tendens til at overeksponere. Den har også problemer med lyse områder i HDR-scener. Desuden er den langsom, hvilket gør, at billederne nogle gange ikke er i fokus.
I svagt lys anbefaler den at bruge natindstillingen, som faktisk er rigtig god. Men den kan selvfølgelig ikke følge med de allerbedste mobilkameraer, når vi skruer helt ned for lyset.
Det tilbageværende kamera er det, man kalder et actionkamera, dvs. et vidvinkelkamera med ekstra stabilisering, der kun er beregnet til video. Det unikke ved det er, at det er monteret den “forkerte” vej, så det filmer i liggende tilstand, selv om man holder mobilen lodret. Måske er det løsningen på de mange videoer på nettet, der vender forkert? Til gengæld er det ringe, at vi ikke får et ultravidvinkel- eller teleobjektiv med så mange linser på bagsiden!
I brug
Heldigvis har Motorola ikke ændret så meget på Androids standardudseende. De har dog tilføjet nogle praktiske funktioner, såsom at skærmen ikke slukker, når man ser på den. Og at man kan tænde kameraet ved at vifte med telefonen.
Fingeraftrykslæseren er pænt gemt i M-logoet på bagsiden, selv om vi havde foretrukket at have den på forsiden. Der er også ansigtsoplåsning, men det er ikke pålideligt nok til at kunne anbefales.
Ydelse
Indvendig finder vi den moderne mellemklasseprocessor Snapdragon 665, en fornuftig opgradering i forhold til 636-modellen i G7. Det har givet en forøgelse af ydeevnen på ca. 15 procent til både beregninger og spilgrafik.
Det er ganske vist kun det halve af luksusmodellerne, men mere interessant er det at sammenligne med mobiler i samme prisklasse fra andre producenter. Her er den faktisk 20-40 procent hurtigere, med ca. 50 procent hurtigere spilgrafik. Endnu rarere, så er batteriet øget til hele 4.000 mAh, så det næsten kan holde til to dages brug.
Konklusion
Det store problem ved Motorola G8 Plus er, at den reelt kun har et enkelt stillbilledkamera. Alle konkurrenterne har også et vidvinkel- og/eller et teleobjektiv. Det såkaldte actionkamera er mere en gimmick, der hører hjemme i en specialmodel.
Ellers er der ikke nogen større fejl ved telefonen. Den er hurtigere og har bedre batterilevetid end forgængeren, men er stadig billigere. Motorola gør imidlertid sig selv en bjørnetjeneste ved at have så mange modeller i samme prisklasse, hvilket gør det svært at svare på, hvorfor man skulle vælge netop denne.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer