TEST: Nokia 3210 (2024)

“Tager du ikke lige en uge på digital detox og tester den nye Nokia 3210?” spurgte chefredaktøren. “Bare en uge!” tilføjede han, som om han kunne fornemme rædslen i mit blik.

Begrebet “digital detox” har floreret i over et årti, men jeg har foreløbigt formået at undgå det. Altså indtil nu, åbenbart.

Efter sigende var det forskere, som brugte udtrykket først for at beskrive fænomenet, der bogstaveligt talt indebærer, at man trækker stikket og lægger skærmene væk.

Og digital detox har i den grad vundet indpas. Der er skrevet bøger, udgivet guides og lad os bare slå fast, at den fælles forståelse af begrebet er, at en digital detox er en periode, hvor man slukker for sine digitale produkter for ligesom at mærke sig selv og sine omgivelser igen. Det har folk åbenbart brug for.

I Finland har HMD, som ejer brandet Nokia, øjnet muligheden for at hoppe med på trenden, og efter de tidligere har relanceret Nokia 3310 (2017), 8210 og 5710 (2022), er turen kommet til klassikeren over alle klassikere, Nokia 3210. Mobilen, som alle de seje havde dengang, hvor jeg bare ejede en mørkeblå Ericsson med antenne. 

Fortid og nutid smelter sammen i designet

Sammenlignet med den gamle Nokia 3210, er det dog nemt at se forskel. På Nokia 3210 anno 2024 er skærmen med sine 2,4 tommer markant større og i farver. Mobilens farver har også fået et skud 2024 med varianterne Y2K Gold (gul) og Scuba Blue, selvom der også findes også en variant i Grunge Black til de mere konservative. 

Den originale 3210 var i metal og vejede 151 gram, mens den nye er i plastic og vejer under det halve. For det eneste, som reelt stadig vejer noget, er batteriet, der sidder løst i kabinettet, præcis som i gamle dage. 

Telefonen ligger godt i hånden med sin ikoniske, buede form, og den kan uden problemer være i lommen på selv de strammeste jeans.

Testen

Selvom det er forbundet med en vis sørgmodighed, går det nemt at skifte simkortet fra min iPhone til 3210, for det er det samme SIM-kort, der skal i begge telefoner. Det klassiske Nokia-logo lyser op, og efter jeg har indtastet PIN-koden, er jeg simpelthen inde i telefonen og klar til at komme i gang. Det må siges at være hurtig ekspedition. Og allerede nu står det klart, at Nokia 3210 vil kunne fungere fint som en reservetelefon, fordi det er så nemt at få den op at køre.

Men livet med Nokia 3210 viser sig hurtigt at være en udfordring, for telefonen er som standard udstyret med en infernalsk høj tastelyd. Jeg bliver stresset af at lede efter en knap til at slå den fra, og den digitale detox går fløjten, da jeg via min gamle smartphone, som stadig er på Wi-Fi, må lede efter og til sidst finder en video på YouTube, der viser, hvordan man fjerner lyden. 

Menuen er ikke intuitiv, som man kender det på en smartphone, og da jeg konfererer med en bekendt, som faktisk ejer en af Nokias relancerede telefoner, bekræfter han, at menuen er sværere at finde rundt i, end han huskede det fra de gamle telefoner.

Nye features

Inde bag skærmen, knapperne og det farvestrålende ydre gemmer sig en internetbrowser, en Facebook-app, en FM-radio og ikke mindre end ni forskellige spil, hvoraf klassikeren Snake (nu i farver) naturligvis er et af dem. Og hold nu fast: Telefonen har Bluetooth! Så du kan med andre ord lytte til FM-radio i trådløse høretelefoner, hvilket må appellere til blandt andre håndværkere, der ikke har brug for en smartphone, mens de er på arbejde.

Endnu en fornyelse er, at telefonen kører på 4G-netværket, hvilket betyder, at det går relativt hurtigt at finde mit yndlingsnyhedssite i 3210’erens internetbrowser. Men telefonen kommer alligevel til kort, for siden er ikke optimeret til så lille en skærm, og det er en temmelig rodet affære at forsøge at blive opdateret på nyhederne. Så lige på det felt, tvinger 3210 dig nærmest til digital detox. Browseren er der til nødstilfælde, men nogen fornøjelse er den ikke.

HMD lover lang batterilevetid, og det må man sige, at mobilen holder. Der går flere dage, fra jeg først tænder, til jeg skal finde USB-C kablet frem igen og fylde batteriet op. 

Taste, taste, taste

Den digitale detox hænger allerede i en tynd tråd, men jeg klør på. Nogen sender mig en besked, og det lykkes at svare ved at stave hvert ord, hvilket er et øjeblikkeligt flashback til for 20 år siden. Dengang kunne jeg taste ord og beskeder som et lyn, men nu kræver det koncentration og et par eder at komme i mål med beskeden.

Ja, og det er der jo ikke meget digital detox over. Hvis jeg var virkelig dedikeret, havde jeg selvfølgelig bare ladet være med at svare, og her må jeg bare sige, at jeg lægger mig fladt ned.

Telefonen ringer, og jeg besvarer opkaldet. En smule spændt på at høre, hvordan lydkvaliteten er. Og svaret er, at den ligger en del under, hvad jeg er vant til. De fleste af opkaldene i testperioden lyder sådan, som mobilopkald lød i gamle dage. Sådan dåseagtigt. Jeg savner i den grad også muligheden for at skrue op for lydstyrken, men volumenknapperne sidder på min smartphone og ikke på Nokiaen. 

Så nej, jeg vil ikke anbefale at føre lange samtaler i Nokia 3210. Men lad os komme tilbage min første (og eneste, viser det sig) dag på 100% digital detox.

Hvor er QR-læseren?

Der går kun en time, før næste problem melder sig. Jeg skal logge ind på Skat på computeren og for at gøre det, skal jeg skanne en QR-kode med min telefon. Det ligger bare uden for 3210s kompetencer, for telefonens kamera har ikke indbygget QR-kodelæser. (Er du interesseret i at vurdere kameraets evner som kamera, så tag et kig på billederne her nedenfor.)

Og problemerne fortsætter, for på vej hjem fra arbejde plejer jeg at handle ind ved hjælp af scan selv i supermarkedet, men det er naturligvis en umulighed med Nokia 3210. Så jeg må stille mig op i køen og betale med et plastikkort. Indkøbsturen tager længere tid end normalt, og jeg har ikke en følelse af zen eller detox imens. Jeg vil gerne bare hjem.

Hvem er den til?

På Facebook spørger en af mine venner, om Nokia 3210 kan åbne øl. Det savner han at have en telefon, som kan, skriver han. Nu er mit eksemplar kun til låns, så jeg afprøver det ikke, men jeg tror faktisk, at man kan åbne masser af øl med den. 

Og måske er det i virkeligheden her, vi nærmer os telefonens eksistensberettigelse. For festivalsæsonen er i fuld gang, og denne her lille sag koster en brøkdel af, hvad en iPhone koster. Den kan ringe, sende beskeder, tage billeder (sådan da) og i en snæver vending endda gå på nettet. Nokia 3210 er simpelthen den perfekte festivalmobil. Og to venner eller et par kan endda deles om den, fordi den har plads til to simkort. 

Ingen græder over at miste denne telefon, og de færreste lommetyve vil så meget som overveje at stjæle den. Det er sådan en telefon, man kan sende med sin teenager på festival og være tryg ved, at afkommet er til at komme i kontakt med. 

Min  bekendte, som har købt en anden af Nokias relancerede telefoner, fortæller, at han bruger den, når han har fri fra sit arbejde foran massevis af skærme og bare har brug for at kunne foretage og modtage telefonopkald. 

Jeg får sat i gang i en livlig debat på Facebook, og det er faktisk sjovt, hvordan en telefon kan skabe så meget opmærksomhed. Og ikke bare på Facebook, men i løbet af testperioden bliver jeg også indrulleret i adskillige samtaler IRL, som starter med, at folk ser, jeg har telefonen, eller hører, at jeg taler om den. Nokia 3210 er det, som englænderne altid har kaldt en conversation piece. Noget, der starter en samtale.

Konklusion

Det vil afhænge af din personlige definition af en digital detox, om Nokia 3210 er egnet til det. Men som reservetelefon, på festivaler, sejlture, på byggepladser og som den allerførste telefon til et barn, er Nokia 3210 absolut en oplagt mulighed. Men det er mest på grund af prisen og batteriets lange levetid, for brugervenligheden og lydkvaliteten er ikke i top. Men man skal heller aldrig underkende værdien af en god samtalestarter.