På Mobile World Congress i foråret lykkedes det Nokia at stjæle showet med en mobiltelefon, som havde forbløffende 41 megapixels. Der var mange, der mente, at dette blot var en måde at lave overskrifter på. Der var også en hel der forvirring om, hvordan det egentligt fungerede i virkeligheden. Nu har vi haft den i hænderne, og konklusionen er en anden, end vi havde troet.
Det første indtryk af Pureview er, at det er et ganske kluntet apparat sammenlignet med moderne smartphones. Større dele af den er over en centimeter tyk og rundt om optikken næsten halvanden. Eksempelvis Motorola Razr er halvt så tyk. Den er desuden tung. Vi må gå op til bamsemobiler som Samsung Galaxy Note for at finde noget i samme vægtklasse. På siden findes låseknap, volumenkontrol og udløser til kameraet. Toppen har stik til USB-opladning, headset og fint nok HDMI for at tilslutte dit tv.
Den anden skuffelse ved telefonen er skærmen. Ganske vist er det er en relativ stor 4-tommers skærm, og takket være AMOLED-teknikken har den god farvegengivelse. Men opløsningen er på sølle 360 x 480, hvilket er patetisk, når konkurrenterne har 720 x 1280 eller mindst 480 x 800. Det forekommer mærkeligt, at man må se sine ekstremt højopløste fotos på en så ekstrem lavopløst skærm.
På indersiden sidder en meget lidt imponerende processor, hvilket gør, at mobilen føles en smule langsom. Måske på grund af det, er batteriets levetid virkelig god, specielt på standby. Vi havde ikke nævneværdige problemer med modtagelse, og lydkvaliteten er over gennemsnittet.
Døende software
Når man tænder for mobilen, mødes man overraskende nok ikke af et Windows Phone logo, hvilket jo ellers er blevet Nokias specialitet med de lækre Lumia modeller. I stedet kører den mærkelig nok Symbian. Et mobiloperativsystem som selv Nokia har opgivet.
Hvis du har boet i en hule de seneste år og aldrig har set Apples iOS eller Googles Android, så vil man måske synes at seneste version af Symbian er ganske god. Sammenlignet med ældre versioner vel at mærke. Man kan maile og surfe, der findes en musikafspiller og officeværktøj, spil og sociale medier. Men man støder ganske hurtigt på begrænsninger og sammenlignet med de førnævnte OS’er, føles det simpelthen forældet.Udbuddet af apps er yderst begrænset. Man kan finde mange af de mest kendte apps, men selv blandt dem savnes der forbavsende mange. Et stort plus blandt apps´ene er dog Nokia Maps med GPS-navigationen Nokia Drive. Den er tilstrækkelig god til, at man slipper for at købe dyr software for at finde vej.
Enestående kamera
Selv Nokia selv siger, at det ikke er den ekstreme opløsning i sig selv, der er formålet med kameraet. Det er i stedet den usædvanligt store sensor, som gør, at man kan anvende alle disse pixels på usædvanlig måde. Mobilkameraer har normalt en sensorstørrelse på 1/3,2 ” (eller 15,5 mm²), mens Pureview har en sensor på 1/1,2” (eller 85,3 mm²). Det er fuldt på højde med et kompaktkamera, hvilket gør, at man kan fange mere lys og få betydelig mindre støj.Hvis du sætter kameraet til fuld opløsning, så tager man faktisk billeder med fantastiske 7728×4354 billedpunkter. Dette er sig selv ikke specielt anvendeligt. Men det indebærer, at man får en digital zoom, som for en gangs skyld ikke manipulerer billedet. Man anvender helt enkelt bare en mindre del af det indfangede billede og får stadig en fuldt anvendelig opløsning. Dette er endnu mere nyttigt, når man filmer og gør faktisk Pureview til en af de mest praktiske mobiltelefoner til at filme på afstand.
Sætter man i stedet kameraet i Pure View tilstand, så skyder man fotos i 2, 5 eller 8 megapixel. Kameraet indsamler så data fra flere billedpunkter på sensoren og vejer sammen til ét. Dette giver en meget god billedkvalitet med fine detaljer. Vi blev specielt imponerede i dårlig belysning, hvor mobilkameraer normalt er tæt på det ubrugelige. Pureview lykkedes at præstere så godt som et bedre kompaktkamera, med fuldt acceptabelt støjniveau.
Foruden en velfungerende auto-mode, findes der flere motivprogrammer, som hjælper til med indstillingerne i almindelige situationer. Men der findes heldigvis også kreative indstillinger, hvor mere erfarne fotografer kan justere hvidbalance, eksponeringskompensation og iSO eller justere mætning eller skarphed. Kameraet starter hurtigt op med et tryk på udløseren, og ventetiden til næste billede er fuldt acceptabelt. Vi savnede dog muligheden for hurtige billedserier.
Konklusion
Ser man Pureview som en smartphone, er den ikke noget særligt, med langsom processor, lavopløst skærm, kluntet format og høj pris. Som et kamera man kan ringe med, så er den dog ikke noget dårligt køb. Man får god billedkvalitet og en masse smartphone funktioner med i købet. Men man skal nok afvente en fremtidig model, hvor Nokia tager denne fantastiske kamerateknik og stopper den ind i en moderne smartphone med Windows Phone.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer