TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

TEST: Samsung Galaxy S24

Årets model burde hedde Galaxy S23 II

Samsungs satsning på AI-funktioner skjuler til dels det faktum, at telefonen nærmest ikke er blevet opgraderet.

Af / 26/01/2024 - 09:00
Samsung Galaxy S24

Home mener

  • Lysstærk LTPO-skærm. Forbedret batteritid. Imponerende AI-funktioner. 7 års opdateringer.
  • Samme kamera vi har set de seneste to år. Overraskende lav AI-ydelse. Yderst få nyheder.

Vi var vældig tilfredse med sidste års Galaxy S23. Bl.a. fordi også de europæiske modeller endelig fik Snapdragon-processorer i stedet for Samsungs egne langsomme Exynos-chip. Derimod var skærmopløsningen og batteritiden ikke så imponerende.  

Derfor var vi lidt skeptiske over for dette års Galaxy S24, da den eneste mærkbare forskel fra den tidligere model er, at man er gået tilbage til at bruge Exynos-chips. Til forskel fra Galaxy S24 Ultra, som har fået den nyeste Snapdragon-model. Det føltes som en nedgradering. I stedet pusher Samsung alle AI-funktioner, da det er den hotteste teknologitrend det seneste år. 

055-galaxy-s24-sapphireblue-front 046-galaxy-s24-sandstoneorange-front 037-galaxy-s24-jadegreen-front 028-galaxy-s24-cobaltviolet-front 019-galaxy-s24-marblegray-front 010-galaxy-s24-onyxblack-front 001-galaxy-s24-amberyellow-front
<
>
Foto: Samsung

Udseende og konstruktion

Vi er ikke specielt begejstrede for det nye design, der fulgte med S23, og det er desværre bevaret. Det er svært at se forskel på dette års og sidste års modeller, medmindre man lige lægger mærke til, at LED-blitzen er blevet flyttet en smule. Størrelsen er også ændret en anelse, hvis man hiver linealen frem, men den har faktisk fået en anelse større skærm takket være den tyndere ramme. Vejrbestandigheden er også den samme med en IP68-certificering, men det er rigtig godt. 

SamsungGalaxyS24ogPlus 1
Samsung Galaxy S24 og S24+. (Foto: Peter Gotschalk)

Skærm

Som nævnt er skærmstørrelsen øget med 0,1 tomme uden at øge de ydre dimensioner, men desværre får vi stadig kun FHD+-opløsning. Det er dog faktisk blevet en bedre skærm, eftersom det nu er et LTPO OLED-panel. Det betyder, at man kan have en opdateringsfrekvens på 120 Hz, uden at strømforbruget går amok. Skærmen har også en imponerende maksimal midlertidig lysstyrke på 2.600 nit. 

Kamera

Til vores skuffelse har S24 ikke fået nyt kamerasystem, men det samme som S23, eller rettere sagt, det samme som S22! Vi vil derfor ikke bruge meget tid på at teste det igen. En grundigere gennemgang af fotokvalitet kommer i stedet i vores kommende test af Galaxy S24 Ultra, som faktisk har fået nye kameraer.   

Annonce
20240124_130325 20240125_181218
<
>
Billedeksempel under gode forhold (Foto: Jonas Ekelund).

På S24 er billedkvaliteten lige ud af kameraet for det meste god, som vi skrev i forrige års test. Problemet er, at man for de samme penge nu kan få en Pixel 8 Pro, som tager endnu bedre billeder. Dog er mange af de AI-funktioner, vi kunne lide i Pixel, nu også tilgængelige i Galaxy S24-serien.  

20240123_165942 20240123_171719 20240123_181812 20240124_004506
<
>
Eksempel på billeder i svag belysning. (Foto: Jonas Ekelund)

Det kan være til forbedring af den digitale zoom eller oprettelse af nye frames i video for at forvandle en almindelig video til slowmotion. Det bruges også i Galleri-app’en til at foreslå forbedringer af fotos, både når det gælder kvalitet og komposition. AI kan også fjerne uønskede objekter i fotos eller udfylde tomme områder, når man roterer billeder. Fotograferer man under vanskelige forhold, kan man nu se, hvad resultatet af HDR-behandlingen bliver, inden man overhovedet har knipset billedet. 

Anvendelse

Samsung satser virkelig på AI-funktioner i Galaxy 24-serien. Både deres egne og dem, som de er lanceringspartner for Google med. Den måske mest spektakulære er Live Translate, hvor man kan få simultanoversættelse mellem 13 sprog direkte i telefonens app. Perfekt, når man skal tale med nogen, og man ikke taler et fælles sprog særlig godt. Eftersom man downloader sprogfilerne til mobilen (ca. 300-400 MB), har man ikke brug for en internetforbindelse.   

Står man ansigt til ansigt med nogen, kan man i stedet bruge Interpreter, som både kan tale og udskrive oversættelsen.

live translate chat assist note assist
<
>
I direkte meddelelser kan man få hjælp med at holde den rette “tone” i den konkrete sammenhæng (Foto: L&B Home)

På samme måde kan man med Chat Assist få hjælp til at holde den rette “tone” i chatbeskeder, uanset om de er uformelle eller professionelle. Man kan selvfølgelig også oversætte teksten eller få hjælp til stavning eller grammatik. Meget praktisk, hvis det ikke er ens modersmål.   

Tager man noter i Samsung Notes, kan Note Assist hjælpe med at formatere teksten på en pæn måde eller opsummere lange tekster. Noget vi, der ofte skal pløje os igennem lange tekster, sætter stor pris på!   

Hvis man i stedet har brugt stemmeoptageren til at dokumentere et møde, kan man bruge Transcript Assist til at få en udskrift af mødet, hvor man også kan holde styr på, hvem der sagde hvad. Den kan selvfølgelig også sammenfatte det. At transskribere lidt over 5 minutters tale tog mindre end 30 sekunder, og at sammenfatte hele talen mindre end det. Det er dog vigtigt, at der tales tydeligt, ellers vil der opstå misforståelser, som så vil forplante sig til resuméet.

transcript assist browsing assist circle to search
<
>
Imponerende nok kan man få en transskribering af en lydoptagelse og endda et resumé. ( Skærmbillede: L&B Home).

På samme måde kan man bruge Browsing Assist i Samsungs browser til at resumere en lang tekst på en webside.  

Googles funktion Circle to Search er en smart måde at lave billedsøgninger på ved blot at cirkle eller markere i billeder, videoer eller tekst. I mange tilfælde er det en bedre måde at søge på, når man ikke rigtig ved, hvad man skal lede efter i en tekst.

Ydelse

I de foregående år har vi klaget over ydelsen fra Samsungs egne Exynos-chips, og i år er de faktisk tilbage i S24-basismodellerne. Men overraskende nok er der ikke længere noget at klage over, da de har lånt meget af teknologien fra Snapdragon-processorerne. Faktisk er Exynos 2400 betydeligt hurtigere end sidste års Snapdragon 8 Gen 2 og kører i cirkler omkring sidste års Exynos 2200. Multi-core-ydelsen er næsten fordoblet siden da!   

Det samme kan siges om grafikydelsen. I den krævende 3Dmark Solar Bay (unlimited) var Galaxy S24 hele 72 procent hurtigere end sidste års model, og faktisk 71 procent hurtigere end iPhone 15 Pro Max! 

Galaxy S24 geekbench
Der er ikke længere nogen grund til at klage over Exynos’ ydelse. (Illustration: L&B Home) 

Men i betragtning af at Galaxy S24-serien markedsføres så massivt som “AI-mobiler”, er det påfaldende, hvor ringe basismodellens AI-performance er. Ifølge AI-ydelsestesten AItutu er den ikke hurtigere end den billige Moto G73 fra sidste år!   

En af vores klager over den tidligere model var dens middelmådige batteritid. Men takket være et noget større batteri og frem for alt den mere strømbesparende skærm får vi 30 procent længere batteritid i den krævende test.

Konklusion

Samsung har i år gjort en indsats for at sikre, at der er større forskel på basismodellen S24, mellemmodellen S24+ og topmodellen S24 Ultra. Det indebærer dog, at de har holdt igen med opgraderingerne af 24’eren i en sådan grad, at vi ikke kan se, hvorfor nogen skulle betale for en opgradering. Den eneste store positive overraskelse er, at Samsungs processor faktisk er rigtig hurtig! Og så må vi bifalde skiftet til en mere strømbesparende LTPO-skærm, som betyder, at batteritiden er blevet væsentligt forbedret. Derudover er det generøst at tilbyde hele 7 års opdateringer, hvilket får Galaxy-mobilerne til at føles fremtidssikrede. 

Karakter
Samsung Galaxy S24
Premium
Jonas Ekelund
(f. 1969): Journalist og nyhedsredaktør. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Årets basis-iPhone haler ind på Pro-serien

Tilbage på toppen

Det perfekte kompromis?

Foldbar magi?

For sent og for dyrt

Endnu nemmere at holde øje med helbredet

Denne iPhone kan du godt springe over

Kronen på værket

En god mobil du kan beholde længe

Virker Pixel-magien også på det foldbare format?

Lækkert og sejt træningsur

Flere forbedringer i samme pakke