Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

: Samsung Galaxy S5 Active

High-end mobil med hård skal

Udendørsudgaven af Galaxy S5 er gammel vin på nye feltflasker.

Skrevet af / 24/07/2015 - 06:00
Samsung Galaxy S5 Active
John Alex Hvidlykke

Vi ser stadig flere robuste mobiltelefoner, såkaldte toughphones. For folk med hårdt udendørs arbejde er de lige så uundværlige som stålforstærkede sko. Men de er også interessante for os andre, der er lidt nervøse ved at tage et 5.000 kroners mobillegetøj med ud i den hårde virkelighed.

Desværre dækker de hårde skaller ofte over et slapt indre, der hverken lever op til prisen eller har kræfter til at håndtere moderne apps.

Det problem har Samsungs seneste toughphone ikke. Galaxy S5 Active er – som det fremgår af navnet – en specialudgave af Galaxy S5. Det vil sige, at der er tale om en high-end mobil (godt nok af sidste års aftapning), som er bygget til at tåle en aktiv livsstil.

S5 Active er IP67-certificeret. Det vil sige, at den er absolut støvtæt og kan tåle at ligge i vand i op til en halv time. Opmærksomme læsere vil kunne huske, at det var den oprindelige Galaxy S5 også. Hvad der til gengæld er nyt, er MIL-810G certificeringen, der bl.a. betyder, at telefonen kan tåle at blive tabt fra to meters højde på et betongulv, udsættes for frost og i det hele taget anvendes i miljøer, som vi andre kun kender fra actionfilm.

Jeg har ikke i testperioden haft mulighed for at deltage i kommandoaktioner, men telefonen er blevet systematisk druknet, tilsvinet, spulet ren igen og ikke mindst tabt på betongulve i alle tænkelige vinkler. Og den har klaret strabadserne problemfrit og uden en skramme. Ligesom med Galaxy Xcover 2, som vi tidligere har testet, kan bagdækslet blive slået løs ved faldet. Men når telefonen er klikket sammen igen, virker alt som før. Og den lækre 5,1 tommers AMOLED-skærm overlevede alle stødene.

00_SM-G870F_Standard_Origin_Gray_2

S5 Active henvender sig ikke kun til professionelle action-mænd. Med trænings-app’en S Health og indbygget pulsmåler er den skabt til motionsture. Der er også indbygget barometer, så du ved, hvad der venter dig af vejrlig. Til gengæld har fingeraftrykslæseren fra den normale S5 måttet lade livet.

Kameraet på 16 megapixel er uændret, og det samme er videoegenskaberne. Man kan optage video i fuld UHD-opløsning (3840 x 2160) med 30 billeder i sekundet. Skærmen er Full HD og lysstærk nok til at kunne ses i sollys.

00_SM-G870F_Standard_Origin_Green_2

 

Benchmarks

Da S5 Active i sit indre er magen til Galaxy S5, svarer vores testresultater til sidstnævnte. I standardtesten Geekbench 3 opnår S5 Active en score på 951 i single-core og 3.089 i multi-core. Det er absolut pænt.

Galaxy S5 var en af de hurtigste mobiler, da den blev lanceret for et år siden, og hardwaren er stadig god. Spil er heller ikke noget problem. Det demonstrerer AnTuTu 5-testen med en score på 41.372.

00_SM-G870F_Standard_Origin_Green

 

Konklusion

Som en robust udgave af sidste års topmodel er Galaxy S5 Active gammel vin på nye feltflasker. Det forhindrer den dog ikke i at være den absolut stærkeste toughphone på markedet lige nu. Men det er også den dyreste, og hvis du kan nøjes med, at telefonen er vand- og støvtæt, kan du finde en civil Galaxy S5 med 16 gigabyte lager for ca. 3.300 kroner.

Home mener

Markedets hurtigste toughphone med lysstærk Full HD-skærm, lynhurtig processor og LTE. Pulsmåler og trænings-apps er ekstra plusser. Den er godt nok dyr, og hvis du kan nøjes med, at din telefon er vandtæt, kan det betale sig at vælge normaludgaven af Galaxy S5.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Supermobil på budget

Godt kommet igen, OnePlus!

Lille men kraftfuld

AI begyndelse er svær

Ikke helt overbevisende

Oneplus konkurrerer med sig selv

Gaming-mobilen er et speedmonster

Er det virkelig en ny model?

OnePlus 12 går skridtet videre

Smart-uret til mænd (og andre med store håndled)

Lige så stærk som sin storebror

Xiaomi har lyttet til kritikken

Scroll to Top