Sammenlignet med iPhone 5 har Apple forbedret kameraet i 5S på en yderst håndgribelig måde. Sensoren er blevet 15 procent større, og da den fornuftige opløsning er bevaret, er de enkelte pixels på sensoren blevet større. Desuden er optikken gjort mere lysfølsom med en større blænde. En anden forbedring er, at 5S har to LED-lamper med forskellig farve. Det gør det muligt for kameraet at kompensere for lystemperaturen, så man slipper for de karakteristiske spøgelseshvide ansigter ved blitzbilleder.
Den tidligere så funktionsfattige kamera-app har også fået et løft i iOS 7. Nu kan man tage kvadratiske Instagram-billeder, lave panoramabilleder, filme eller optage slowmotion-video. Det sidste indebærer, at kameraet tager hele 120 billeder i sekundet. Man kan også vælge at slå HDR (High Dynamic Range) til eller fra, plus at der er ni kreative filtre, som tilføjer forskellige effekter. Hvordan resultatet bliver, kan man se i realtid. Derimod kan man ikke lave nogen som helst indstillinger selv.
Kameraet starter hurtigt op og tager billeder uden nogen som helst ventetid. Optikken er god, hvilket betyder, at man får fornem skarphed selv ud i hjørnerne. Farverne er mættede, men ikke overdrevet. Billederne er som regel veleksponerede med korrekt hvidbalance, selv ved vanskelige motiver. I dunkel belysning gør hardwaren, at kameraet klarer sig ganske godt. Men manglen på optisk billedstabilisering betyder, at det må bruge en del tricks. Der er ofte billedstøj i mørke områder, og når det bliver endnu mørkere, begynder 5S hurtigt at ofre detaljer for at sløre støjen.
Konklusion
iPhone 5S har et godt allround-kamera, der fungerer fint i de fleste situationer. Man får kort sagt skarpe billeder med gode farver. Der er godt nok ikke nogen som helst indstillingsmuligheder, men på den anden side er den latterligt nem at fotografere med. Desuden er den hurtig, hvilket betyder, at man sjældent går glip af et billede.
Det er egentlig kun i vanskelige situationer, såsom i svag belysning, at iPhone bliver overhalet af de ekstreme kameratelefoner. Derimod slår den dem ved blitzfotografering, hvor farverne er meget naturlige.
Også i denne test:
LG G2
Teknologitung og ujævn
Billedstabilisering og god optik saboteres af software, der behandler billederne alt for meget.
HTC One
Mørkets fyrste
Den trives bedre i en mørk krog end ude i naturen.
Sony Xperia Z1
Bedst af de tynde
Ser vi bort fra de telefoner, hvis objektiv rager ud, så er Xperia Z1 stadig den bedste.
Samsung Galaxy S4 Zoom 4G
Mislykket kompromis
Hverken et godt kamera eller en god telefon, men en kombination, der ikke duer.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer