Det mest opsigtsvækkende ved specifikationerne er den lave opløsning. Der er skåret ned på antallet af billedpunkter i sensoren for at gøre dem større og kunne opfange op til 300 procent mere lys. Ligesom på iPhone 5S, men mere ekstremt, og med det mere sigende navn Ultra Pixel (Apples kamera hedder iSight). Hertil kommer en rigtig god blænde samt optisk billedstabilisering, der rent faktisk flytter linsen for at kompensere for bevægelser. Alt i alt set lover det godt for billedkvaliteten.
App’en har de fleste af de funktioner, man har brug for. Ud over et par håndfulde scenevalg er der særlige indstillinger til natfotografering, HDR og panoramabilleder. For en gangs skyld kan man også justere ISO og hvidbalance samt kontrast, farvemætning og skarphed. Derudover er der ansigtsgenkendelse, geo-tagging og smilegenkendelse. Der er også en række kreative filtre, som man kan lægge på billederne. Kort sagt kan både dem, der bare vil tage billeder, og dem, der vil have mere kontrol, få opfyldt deres behov.
I daglig brug får man veleksponerede billeder med godkendt skarphed og lidt overdrevne farver. Men billederne behandles hårdt i kameraet, hvilket kan give uønskede effekter. Og selvfølgelig betyder den lavere opløsning, at man ikke får så god detaljeskarphed. Der er også problemer ved motiver med høj kontrast. Derimod klarer HTC One sig ganske udmærket i svag belysning. Sensoren, optikken og billedstabiliseringen gør, at man får skarpere billeder med flere detaljer og mindre støj end med de fleste af konkurrenterne.
Konklusion
HTC er gået i den modsatte retning af Nokia. Det er lykkedes at få mere lys ind og dermed kunne tage bedre billeder i svag belysning. Især da man takket være billedstabilisering kan eksponere længere uden at risikere slørede billeder. Men under normale omstændigheder mister man desværre detaljeskarphed. Det gør – i kombination med, at der lejlighedsvis dukker uønskede effekter op i billederne – at HTC One må give afkald på tronen.
Også i denne test:
LG G2
Teknologitung og ujævn
Billedstabilisering og god optik saboteres af software, der behandler billederne alt for meget.
Apple iPhone 5S
Hurtig og nem
Blandt de almindelige kameratelefoner hører iPhone stadig til i toppen.
Sony Xperia Z1
Bedst af de tynde
Ser vi bort fra de telefoner, hvis objektiv rager ud, så er Xperia Z1 stadig den bedste.
Samsung Galaxy S4 Zoom 4G
Mislykket kompromis
Hverken et godt kamera eller en god telefon, men en kombination, der ikke duer.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer