I 2012 brød Pebble igennem på crowdfunding-tjenesten Kickstarter og fik indsamlet mere end 10 millioner dollars, der fik virksomheden på vingerne og Pebbles første smart-ur ud til forbrugerne. I slutningen af 2014 havde firmaet solgt sit smart-ur nummer 1 million (mere end der er blevet solgt af smart-ure med Googles Android Wear overhovedet), og mens der nu er et tredje ur på vej – Pebble Time – så er Pebble Steel, der blev præsenteret på CES 2014, firmaets aktuelle topprodukt.
Ved første øjekast kan uret virke forældet i forhold til mange af konkurrenterne. Det kommer med e-paper skærm uden touch-funktion – styringen foregår i stedet via i alt fire knapper på urets sider – og man kan kun gemme maksimalt otte apps ad gangen i hukommelsen. Skærmbilledet er sort-hvid, og alting fremstår meget pixeleret, nærmest som et computerspil fra 80’erne. Faktisk ligner Pebble Steel mest af alt et digitalur fra dengang undertegnede var dreng.
Men hvor mange andre prøver meget og fejler, så satser Pebble på få, enkle ting og sejrer. Der er flere tusind fede apps, spil og digitale urskiver tilgængelige til uret i Pebbles egen app-butik (deriblandt en uofficiel Twitter-app, Evernote, Yelp, Foursquare og masser af små, skæve apps, som du aldrig har hørt om), og derudover kan det, præcis hvad vi forventer af et smart-ur, hverken mere eller mindre.
Notifikationer følges af en diskret vibration (for Pebble Steel har hverken højttaler eller mikrofon), og brugeren kan få besked om f.eks. tekstbeskeder og telefonopkald, ligesom man kan styre mobilens musikafspiller, bruge uret som kompas, overvåge sin træning osv.
Man kan lynhurtigt udskifte de aktive apps via Pebble-app’en på mobilen, og i det hele taget er Pebble Steel en fornøjelse at bruge i det daglige. Det rigtige valg, hvis du vil have et smart-ur til rimelige penge.
Også i denne test:
Fitbit Surge
Glorificeret træningsarmbånd
Fitbit Surge kalder sig selv et “fitness superwatch”. Det er ikke helt ved siden af.
Moto 360
Pæn overraskelse
Moto 360 er det bedste Android Wear-ur, vi har prøvet til dato.
Apple Watch
Når det bedste ikke er godt nok
Apple Watch er et lækkert produkt fuld af børnesygdomme.
LG Watch Urbane
Udseendet betyder ikke alt
LG Watch Urbane er det lækreste Android Wear-ur hidtil. Alligevel skuffer det.
Sony SmartWatch 3
Vil se dig svede
Sony SmartWatch 3 kan holde til lidt af hvert og vil gerne med til træning.
Withings Activité
Designer-smart
Withings Activité er et smart ur, ikke noget smart-ur.
Samsung Gear S
En mobil på håndleddet
Gear S fungerer i sig selv og giver en rigere oplevelse, men kan være en blindgyde.
Garmin vívoactive
Det smarteste sports-ur
Garmin vívoactive har lige akkurat smarte funktioner nok til at være interessant for andre end sportsidioter.
Cogito Smartwatch Classic 2.0
Skulle det være smart?
Cogito Smartwatch Classic 2.0 kan ikke anbefales.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer