Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Gruppetest: Samsung Galaxy S10

Samsung indfrier alle forventninger

Galaxy S10 har beholdt alt det, vi elskede ved S9, og tilføjet alt det, vi savnede.

Skrevet af / 23/05/2019 - 10:53
Samsung Galaxy S10
Jonas Ekelund

(Dette er kun en test af kameraet. Her er den komplette test af Galaxy S10.)

Efter at Huawei P20 trumfede Galaxy S9 med tre objektiver, var Samsung nødt til at reagere hurtigt. Allerede i oktober fik vi en forsmag på, hvad S10 ville indeholde, da Galaxy A9 med fire linser blev vist frem. Galaxy S10 har dog ikke taget dybdesensoren med, og de tre kameraer er en rigtig ultravidvinkel, en normal vidvinkel og en 52 millimeter tele. En god kombination af brændvidder, der er praktisk at fotografere med til hverdag.

Sensoren er relativt stor, ligesom på Galaxy S9. Sammen med variabel blænde på hovedkameraet giver det mulighed for bedre billeder i svagt lys.

Kamera-app’en har hele seks fotoindstillinger og fire videoindstillinger. I automatisk tilstand er brugerfladen ret renskuret med valg af brændvidde, filter og automatisk hjælp.

Samsung anvender den digitale assistent Bixby til at analysere motivet. Den vælger derefter mellem 30 forskellige motivprogrammer, hvilket som regel fungerer godt. Man kan også få hjælp til at komponere billedet, så man holder mobiltelefonen lige og har motivet det rigtige sted. Praktisk for mange.

I manuel tilstand kan man som sædvanlig justere ISO, fokuspunkter, hvidbalance og eksponeringskompensation. Men også kontrast og farvemætning samt manuelt skift mellem blænde f/1.5 og f/2.4.

Samsung fortsætter med at imponere med et brugervenligt kamera, der giver flotte billeder. (Foto: Samsung)

Ligesom med forgænger er det en fornøjelse at fotografere med Galaxy S10. Under normale forhold lykkes automatikken godt med eksponering, korrekt hvidbalance og fine farver. Ved store lysforskelle i motivet formår HDR-funktionen at hente detaljer frem i skyggerne uden risiko for udbrændte højlys.

Hvis man skal klage over noget, så er skarpheden lidt ujævn, og detaljer kan være svære at skelne. Støjniveauet er lavt, og det gælder også i dårligt lys. Billederne bliver måske ikke lige så lyse som med Huawei P30 Pro, men selv når man presser kameraet, er det et af de bedste til mørkebilleder.

Konklusion

Samsung Galaxy S9 var længe den mest populære kameramobil, da den tog glimrende billeder under alle forhold. Nu viser Samsung, at de har tjek på, hvad kunderne vil have, og tilføjer en vidvinkel, så der er i alt tre objektiver.

De har også forbedret automatikken. Kameraet kan ikke bare genkende flere motiver og lave indstillingerne for dig; det hjælper dig også med at komponere billederne. Ligesom før er resultatet, at man får fine billeder med korrekte farver. Og S10 tager rigtig gode billeder selv i mørke omgivelser.

Hvis ikke Huawei P30 havde overhalet indenom i sidste sekund, ville den have været testvinder.

Galaxy S10 tele Galaxy S10 ultravidvinkel Galaxy S10 vidvinkel
<
>
Karakter
Samsung Galaxy S10

Home mener

Tre objektiver, fra ultravidvinkel til tele. Fremragende automatik. God billedkvalitet. Ujævn skarphed og detaljer, der forsvinder. De mange valgmuligheder kan være overvældende.

Også i denne test:

Sommerens bedste kameramobiler

Apple iPhone XS

iPhone er kommet bagud

Et stort skridt fremad i 2018 viste sig ikke at være nok til at følge med i 2019.

Naturlige billeder. Ganske god hardware. Mærkbar kvalitetsforskel i forhold til forrige generation.
Kun to kameraer. Apples kamera-app er bagud. Ikke så imponerende mørkebilleder.
Læs hele testen

Huawei P30 Pro

Huawei er igen kamerakonge

Med en innovativ telelinse og fantastiske mørkebilleder udklasserer P30 Pro konkurrenterne.

Første mobil med en rigtig telelinse. Fremragende automatik. Ufattelig gode mørkebilleder.
Farvegengivelsen er ikke neutral. 50x zoom er bare en gimmick.
Læs hele testen

Nokia 9 Pureview

Nokia misser pointen

Flest kameraer uden at tilbyde flere brændvidder eller bedre billedkvalitet.

Glimrende billeder, når den lykkes. Raw-format til efterbehandling. Prisgunstig.
Uforudsigelige resultater. Meget langsom billedbehandling. Ringe i svag belysning.
Læs hele testen

Xiaomi Mi 9

Topbilleder til lavpris

Xiaomi overrasker med en billedkvalitet, der trods prisen kan måle sig med de bedste.

Tripelkamera fra ultravidvinkel til tele. Rigtig god billedkvalitet. Meget prisgunstig.
Mangler optisk billedstabilisering. Problemer i svagt lys. Overdrevet AI-automatik.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Længe ventet opgradering

Kompakt og kompetent telezoom

Større instant-billeder

Flyvende dobbeltdækker

Kamera med kunstig intelligens

Giver baghjul til konkurrenterne

Full-frame kamera på budget

Fænomenalt anvendelig kameradrone

Et perfekt kompromis

Helt vild vidvinkel!

En ulv i fåreklæder

Nikons Z8 opfylder manges drømme

Scroll to Top