Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

: Sony Xperia Z5 Compact

Topmobil i miniformat

Sony fortsætter med at bevise, at en minimodel ikke behøver at være dårligere end en fuldvoksen.

Skrevet af / 15/09/2015 - 17:35
Sony Xperia Z5 Compact
Jonas Ekelund

Det er ikke alle, der vil have en mobiltelefon i phablet-størrelse. Hvad enten det er, fordi man har små hænder, eller fordi man synes, den bliver stor i forlommen på bukserne. Derfor har mange producenter også mindre versioner af deres topsælgere. Men ofte er specifikationerne også neddroslet, så man får en væsentlig langsommere telefon.

Det lavede Sony om på med deres Compact-version af Xperia-serien, og den seneste er spændende nok i Z5-serien, der blev vist frem på IFA-messen.

Foto: Sony Mobile
Foto: Sony Mobile

Udseende og konstruktion
Størrelsesmæssigt er den nye Compact lige så lille og praktisk som den tidligere Z3-model. Og præcis lige så robust og vandtæt med IP65/68-klassificering. Men rart nok er det nu uden den luge, som dækkede for USB-ladestikket.

Af udseende er den blevet lidt strengere i formen med lige i stedet for afrundede kanter samt en lækker matteret bagside. Farvevalget er grafitsort, hvid, gul eller koral.

Foto: Sony Mobile
Foto: Sony Mobile

Skærm
Den store forskel på Compact-modelen og den almindelige Z5 er selvfølgelig skærmstørrelsen. 4,6 tommer lyder ikke af meget, men man skal huske på, at 4,7 tommer var en standardstørrelse for ikke så længe siden. Og med en 720p skærm får man fuldt tilstrækkelig opløsning til, at den virker skarp og detaljeret.
Som sædvanlig er Sony gode til klemme fin kontrast og farvegengivelse ud af skærmene med billedforbedrende teknikker fra deres tv-division.

Kamera
Blandt de store nyheder ved Z5-serien er det nyudviklede kamera. Det har en usædvanlig stor sensor af en mobiltelefon at være og optik med stor blændeåbning. Desuden er opløsningen øget til vanvittige 23 megapixel. Det skal dog bemærkes, at billeder normalt tages i mere fornuftige 8 megapixel med en billedstørrelse lavet til at blive uploadet på sociale medier. Der er også en ny autofokus, som er blandt de allerhurtigste, vi har set.

Foto: Sony Mobile
Foto: Sony Mobile

Allerede i den gamle Z3-serie var kameraet ikke noget, man behøvede at skamme sig over, og det nye er endnu et skridt op ad kvalitetsstigen. I god belysning bidder vi mærke i lidt bedre skarphed, noget bedre eksponerede billeder, samt at farverne virker lidt mere naturlige.

Sushi i god belysning. Foto: Jonas Ekelund, Lyd & Billede
Sushi i god belysning. Foto: Jonas Ekelund, Lyd & Billede

Men det er i svagt lys, kameraet virkelig brillerer. Man får betydelig lysere billeder, men uden de artefakter, som billedprocesseringen ellers ofte tilfører. Desuden er hvidbalancen og farverne bedre. Kort sagt topklasse.

Sushi i dårlig belysning. Foto: Jonas Ekelund, Lyd & Billede
Sushi i dårlig belysning. Foto: Jonas Ekelund, Lyd & Billede

Lyd
Selv om de er blevet mere diskrete, har Sony rart nok beholdt de to fremadrettede højttalere. De lyder okay, men er ikke noget, man falder i svime over.

Det er værd at bemærke, at hvis man forhåndsbestiller Xperia Z5 Compact inden den 4. oktober, så følger hovedtelefonerne MDR-10RC med gratis! Foto: Sony Mobile
Det er værd at bemærke, at hvis man forhåndsbestiller Xperia Z5 Compact inden den 4. oktober, så følger hovedtelefonerne MDR-10RC med gratis! Foto: Sony Mobile

Det ændrer sig imidlertid, hvis man slutter et par hovedtelefoner til. Især et par af de bedre, og gerne med understøttelse af Hi-Res Audio. Z5 Compact er nemlig en af de få telefoner, vi har set, der kan prale af certificering for højopløst lyd. Den har også teknikker til at forbedre selv lavopløst MP3-musik.

I brug
En af de gode nyheder ved Z5-serien er, at den har fået en velfungerende fingeraftrykslæser. Den er smart nok placeret på tænd/sluk-knappen på siden, hvilket gør den nem at komme til med telefonen i hånden. Det er derimod ikke så praktisk, hvis den ligger på bordet.

Fingeraftrykslæseren sidder på siden. Foto: Sony Mobile
Fingeraftrykslæseren sidder på siden. Foto: Sony Mobile

Vi sætter også pris på den guide, som hjælper brugeren med at komme i gang og overføre indhold fra den gamle telefon – også hvis man har haft en iPhone.

Ydelse
Trods sin ringe størrelse har Z5 Compact fået Snapdragons hurtigste processor, hvilket burde betyde, at den er lige så hurtig som f.eks. HTC One M9. Men i praksis er det faktisk den hurtigste 810-telefon, vi har testet! En Geekbench-score på 1.395 (single-core) og 4.470 (multi-core) overgås kun af Galaxy S6. Det samme gælder for Browsermark-resultatet på 2.230.

antutu
I betragtning af størrelsen er batteriets ydelse fremragende, og vi har ingen grund til at sætte spørgsmålstegn ved Sonys løfte om to dages batterilevetid.

Konklusion
Sony har gjort det igen. Med Xperia Z5 Compact har de leveret en smartphone, der ikke alene er langt den bedste mobiltelefon i kompaktformat, men faktisk en af de bedste telefoner overhovedet. Den er utrolig hurtig og er forbedret på de fleste områder. Kameraet tager billeder i topklasse og fokuserer lynhurtigt. Vi kan også godt lide det nye, mere sobre udseende.

Allerede før havde vi svært ved at finde noget at klage over ved Z-serien, og nu er det bare en stor tommelfinger opad.

https://www.youtube.com/watch?v=X8NO87Dl04Q

Home mener

Støv- og vandtæt uden irriterende luger. Kameraet er uden tvivl blandt de allerbedste. Praktisk størrelse, men stadig lynhurtig ydelse. Svært at komme til fingeraftrykslæseren, hvis telefonen ligger på bordet.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Supermobil på budget

Godt kommet igen, OnePlus!

Lille men kraftfuld

AI begyndelse er svær

Ikke helt overbevisende

Oneplus konkurrerer med sig selv

Gaming-mobilen er et speedmonster

Er det virkelig en ny model?

OnePlus 12 går skridtet videre

Smart-uret til mænd (og andre med store håndled)

Lige så stærk som sin storebror

Xiaomi har lyttet til kritikken

Scroll to Top