Ligesom forgængeren har P9 et chassis helt i metal med et rent og pænt look, der minder om topklassetelefoner. Det er lykkedes at gøre den meget tynd og let i forhold til konkurrenterne. Det betyder dog også, at metallet ikke virker helt så solidt som på f.eks. HTC 10.
Knapperne er godt placeret og føles pålidelige. P9 har desuden fået en fingeraftrykslæser på bagsiden, som hurtigt låser telefonen op.
Der, hvor man tydeligst mærker, at P9 ikke rigtig er med i kampen om topplaceringer, er skærmen. Den har ganske vist taget et forsigtigt skridt opad i størrelse med sine 5,2 tommer, men holder sig stadig i standard HD-opløsning. Og det vel at mærke, mens konkurrenterne kappes om den højeste opløsning og har OLED-skærme.
Skærmen er dog skarp nok og har en tilfredsstillende lysstyrke. Det er også rart, at man kan indstille farvetemperaturen, som man kan lide.
Samarbejdet har afgjort betydet et stort skridt fremad for billedkvaliteten, og det er ikke alene deres bedste kamera hidtil, men også på niveau med de bedste af konkurrenterne.
Men ikke det allerbedste – det har nemlig mindre blænde og færre sensorpunkter end Samsung Galaxy S7. Det betyder, at kameraet ikke helt kan leve op til løfterne om ydelse i svagt lys. Men det opvejes i høj grad af alle de kreative muligheder som f.eks. bokeh og ægte sort-hvide billeder.
Hvor de fleste konkurrenter i dag kører med Qualcomms Snapdragon-processor, bruger Huawei i stedet deres egen Kirin. På papiret har P9 den nyeste teknologi, men i realiteten halter den lidt bagefter ydelsesmæssigt. Vores benchmark-tests afslører, at den ligger ca. 20 procent efter topmodellerne, mens grafikken er omkring 40 procent langsommere.
Batterikapaciteten lover godt, men rækker i praksis ikke til mere end en dags brug. Men den oplades hurtigt takket være USB-C tilslutning.
Konklusion
Huaweis nye topmodel imponerer ganske vist på områder som byggekvalitet, tyndhed og funktioner. Men vi kan ikke undgå at føle os en smule skuffede. Skærmen er middelmådig, og ydelsen er på niveau med konkurrenternes forrige generation.
Det smarte kamera præsterer ikke optimalt på alle punkter, men kompenserer for det med kreative muligheder. Hvis man ikke vil spendere en formue på en smartphone, men stadig have et kamera i topklassen, kan det derfor være en god idé at investere i Huawei P9.
Også i denne test:
HTC 10
Mobil med personlighed
HTC satser helhjertet, retter de fleste af forgængerens fejl og når næsten i mål.
Samsung Galaxy S7 edge
Imponerende lækker
Alt det, vi elskede ved Galaxy S7, og derudover en buet skærm, der får folk til at savle af besiddertrang.
LG G5
LG famler i blinde
LG G5 er en glimrende mobil, som du nok alligevel ikke vil købe. Mobilens store cirkusnummer er interessant, men ikke interessant nok.
Honor 5X
Kæmpeskærm til minipris
En flot mobil med stor skærm og luksusspecifikationer. Hvem skulle have troet, at den kunne være så billig?
Sony Xperia X
Mellemmodel med kompromiser
Lavere pris med alle fordelene og næsten ingen ulemper, siger Sony. Men hvor er vandtætheden?
Apple iPhone SE
En ulv i fåreklæder
Udvendig ser den ud som den gamle iPhone 5, men indvendig er den topmoderne.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer