Der sidder tilsyneladende en god antenne i LG Optimus G, og hvis batteriet var lige så godt, kunne denne mobil have gjort HTC One SV rangen stridig som testvinder. Den koreanske telefon er nemlig god til at fange og holde på LTE-signalet, og den dækker lige så mange LTE-frekvenser som Nokia Lumia 920.
Når vi måler den rene LTE-hastighed, kan Optimus G være med i front med ganske pæne resultater, og hvis vi går med hovedet i skyen, bliver vi også glade for det, vi ser. Musik-streaming kører lydefrit, og det samme gælder streaming af film. Begge dele starter lynhurtigt, og vi kan spole både i video og lyd, som lå indholdet lokalt på telefonen. Det samme gælder, når vi bladrer rundt blandt store billeder i Dropbox. Her giver det mening at tale om cloud-tjenester som en reel forlængelse af den fysiske enhed og fysisk lagerplads!
Kun browser-ydelsen er ikke helt på toppen, men dog er resultatet så tilpas godt, at det mest er på papiret, at nogle af konkurrenterne er markant bedre.
Nej, det er, når vi kommer til batteriet, at klappen går ned. Kan du huske det ramaskrig, der kom efter lanceringen af iPad 3 (også kendt som “Den nye iPad”), fordi den blev temmelig varm på bagsiden? LG Optimus G bliver endnu varmere, og selv om batterikapaciteten er på 2100 mAh, så går der maks. en halv dag med surf og streaming, før man må se sig om efter en stikkontakt. Det er lige så irriterende som en flue i suppen!
Konklusion
LG Optimus G kunne være en fremragende LTE-mobil. Den er lækker og hurtig, og brugeroplevelsen er anbefalelsesværdig. Altså så længe batteriet holder, og det er langtfra længe nok. Øv!
Også i denne test:
HTC One SV
Den store overraskelse
Denne mobil kom med i testen på et afbud. Og tog os med storm.
Huawei Ascend P1 LTE
Hug en hæl og klip en tå
Huaweis mobiltelefoner kan være med blandt de bedste på markedet. Det gælder bare ikke Ascend P1 LTE, som kineserne kunne have gjort bedre.
Sony Xperia Z
Hvis LTE skal være lækkert!
Sonys absolutte topmodel kan også hoppe med på det lynhurtige LTE-netværk. Desværre er der ikke gjort så meget ud af 4G-delen som af resten.
Apple iphone 5
Længe ventet
LTE med iPhone 5 giver en behagelig brugeroplevelse. Med et enkelt aber dabei.
Samsung Galaxy S III 4G
Fantastisk i teorien
Mange betragter Samsungs topmodel som verdens bedste smartphone. Det får være. Som LTE-mobil er den i praksis en skuffelse.
Nokia Lumia 920
Den store skuffelse
Hvis denne test kan have en taber, så er det Nokia Lumia 920, der skuffer fælt som LTE-mobil.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer