Det mest frustrerende ved at skrive for et magasin er de lange deadlines. I skrivende stund har HTC allerede lanceret årets topmodel, HTC One, som selvfølgelig kommer med LTE, men selv om HTC One for længst er i butikkerne, når du læser dette, så kunne vi ikke nå at få den med i bladet inden deadline (ikke i denne test, men vi nåede at lave en solotest af HTC One, som du kan læse andetsteds i dette nummer). Så i stedet bad jeg HTC om at sende mig HTC One SV, som er en model i mellemklassen og – før HTC One – desuden HTC’s eneste mobil med LTE-understøttelse. Så må vi jo tage til takke med den, tænkte jeg uden at forvente noget særligt af den uanselige Android-mobil. Derfor blev overraskelsen så meget desto større, da vi begyndte testen af HTC One SV, for den lille telefon viste sig hurtigt at være bedre end alle konkurrenterne på næsten alle punkter.
Kun iPhone 5 kan følge med HTC One SV, når det gælder batteritid, og i modsætning til med Apple-mobilen, så skete det aldrig for os, at den lille Android-mobil havde problemer med at holde på signalet. Den bliver heller ikke varm, og det kan man undre sig over, når man ser resultaterne fra hastighedstesten, for på rå LTE-hastighed slår HTC de andre mobiler med flere længder – især på upload-hastighed, hvor den er næsten tre gange hurtigere end nærmeste konkurrent.
Når man så tager med i betragtningen, at både streaming-tjenester og cloud-tjenester på HTC One SV opfører sig, som om alt indholdet befandt sig lokalt på telefonen, så er der ikke et øje tørt. Kun hvad angår browser-ydelsen, befinder HTC One SV sig i midten af feltet.
Konklusion
HTC One SV er den overraskende vinder af denne stortest. Her kombineres høj LTE-hastighed med lang batteritid, og da brugeroplevelsen med indhold i skyen også er overbevisende, kan vi leve med, at HTC One SV trods alt ikke har testens hurtigste browser. Da HTC One SV i øvrigt er blandt testens billigste telefoner, kan du også betragte den som testens bedste køb.
Også i denne test:
Huawei Ascend P1 LTE
Hug en hæl og klip en tå
Huaweis mobiltelefoner kan være med blandt de bedste på markedet. Det gælder bare ikke Ascend P1 LTE, som kineserne kunne have gjort bedre.
Sony Xperia Z
Hvis LTE skal være lækkert!
Sonys absolutte topmodel kan også hoppe med på det lynhurtige LTE-netværk. Desværre er der ikke gjort så meget ud af 4G-delen som af resten.
Apple iphone 5
Længe ventet
LTE med iPhone 5 giver en behagelig brugeroplevelse. Med et enkelt aber dabei.
Samsung Galaxy S III 4G
Fantastisk i teorien
Mange betragter Samsungs topmodel som verdens bedste smartphone. Det får være. Som LTE-mobil er den i praksis en skuffelse.
Nokia Lumia 920
Den store skuffelse
Hvis denne test kan have en taber, så er det Nokia Lumia 920, der skuffer fælt som LTE-mobil.
LG Optimus G
Så længe det varer
Med den nye topmodel Optimus G har LG begået en glimrende LTE-mobil. Med et knap så glimrende batteri.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer