På papiret er Samsung Galaxy S III 4G en fantastisk LTE-mobil. Hastighedsmålingen viser testens næstbedste resultat, og hvad angår browser-ydelsen, bliver den koreanske flagskibsmodel kun slået af iPhone 5. I praksis er browser-oplevelsen da også virkelig hurtig og flydende, og det samme gælder musik-streaming via Spotify, der fungerer lydefrit. Sangene starter omgående, og man kan spole i numrene, som lå de gemt lokalt på telefonen. Så langt, så godt.
Resten er nemlig en trist affære. Skifter vi fra musik- til film-streaming, så sker der det uforståelige, at vi mødes med små afbrydelser og lidt for lange buffer-pauser. Det giver nærmest ingen mening, når den “rå” LTE-hastighed er så høj. Men det samme gentager sig, når vi skal tilgå større filer i Dropbox. Her skal vi konstant vente på, at billeder loader, og man har absolut ikke oplevelsen af, at indholdet befinder sig lokalt på enheden. Snarere har man indtryk af, at det befinder sig på Månen!
Og så lider Samsung Galaxy S III 4G under samme slappe batteritid som LG Optimus G. Maks. en halv dag holder telefonen strøm, når vi rigtig rider LTE-forbindelsen med surf og streaming, og det er simpelthen ikke godt nok. Det eneste positive, vi kan sige om batteriet, er at telefonen kun bliver varm efter længere tids intensiv benyttelse. Den er altså ikke helt så effektiv som håndvarmer på kolde vinterdage som LG Optimus G.
Konklusion
Når vi foretager målinger af hastighed og browser-ydelse, klarer Samsung Galaxy S III 4G sig glimrende, men vores oplevelse af daglig brug af film-streaming og cloud-tjenester er nærmest deprimerende. Her må vi trækkes med afbrydelser og lange ventetider. Dertil kommer et virkelig slapt batteri. Måske er Samsung Galaxy S III på en række andre punkter en fantastisk smartphone, men som LTE-mobil kan den ikke anbefales.
Også i denne test:
HTC One SV
Den store overraskelse
Denne mobil kom med i testen på et afbud. Og tog os med storm.
Huawei Ascend P1 LTE
Hug en hæl og klip en tå
Huaweis mobiltelefoner kan være med blandt de bedste på markedet. Det gælder bare ikke Ascend P1 LTE, som kineserne kunne have gjort bedre.
Sony Xperia Z
Hvis LTE skal være lækkert!
Sonys absolutte topmodel kan også hoppe med på det lynhurtige LTE-netværk. Desværre er der ikke gjort så meget ud af 4G-delen som af resten.
Apple iphone 5
Længe ventet
LTE med iPhone 5 giver en behagelig brugeroplevelse. Med et enkelt aber dabei.
Nokia Lumia 920
Den store skuffelse
Hvis denne test kan have en taber, så er det Nokia Lumia 920, der skuffer fælt som LTE-mobil.
LG Optimus G
Så længe det varer
Med den nye topmodel Optimus G har LG begået en glimrende LTE-mobil. Med et knap så glimrende batteri.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer