TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

TEST: OnePlus Nord 2T 5G

Ikke helt i mål trods klare fortrin

OnePlus Nord 2T kommer desværre til kort over for konkurrenterne og lever heller ikke helt op til sin egen forgænger.

Af / 18/07/2022 - 08:27
OnePlus Nord 2T 5G

Home mener

  • 80 W hurtigopladning og lang batterilevetid. Lækkert design inklusive den ikoniske OnePlus-knap. Kommer desuden med 256 gigabyte indbygget lager.
  • 90 Hz opdateringsfrekvens gør sig uheldigt bemærket. Desuden svag lyd og et kamera, der kæmper med at levere ordentlige billeder.

Vi var mere end begejstrede for OnePlus Nord 2, som vi testede sidste sommer. Så vores forventninger til efterfølgeren, OnePlus Nord 2T, var store.

På en række punkter leverer OnePlus da også varen. Først og fremmest imponerer muligheden for 80 W hurtigopladning, der kan oplade det 4500 mAh store batteri i Nord 2T på under en halv time. Det er markant hurtigere end konkurrenterne i gruppetesten. Og så er det et ekstra plus, at batteriet holder strøm så længe, som tilfældet er.

Desuden er vi glade for mobilens design, der både byder på den klassiske OnePlus-knap (en lille skyder, som skifter mellem lyd, vibration og lydløs tilstand), en mat og blødt kurvet bagside samt et lidt anderledes kameramodul, hvor kameraets tre linser er integreret i to store cirkulære objektiver. Mobilen er ikke helt så let eller slank som Motorola Edge 30, men ligger alligevel godt i hånden og er behagelig at bruge til hverdag.

Når det gælder rå ydelse, så er OnePlus Nord 2T næsten, men ikke helt på niveau med Motorola Edge 30. Lidt overraskende, da OnePlus-mobilen kan prale af hele 12 gigabyte RAM, hvor Motorola Edge 30 må nøjes med 8 gigabyte.

oneplus5027 80W fast charging
OnePlus Nord 2T kommer med såkaldt SUPERVOOC hurtigopladning på 80 W, der kan oplade det 4500 mAh store batteri på blot 27 minutter. Hurtigopladning og batterilevetid er klart denne mobils største fortrin. (Foto: OnePlus)

Men her lader det til, at processoren afgør kampen. Ligesom sin forgænger kommer den nye OnePlus-mobil med en processor fra MediaTek, i denne omgang den såkaldte Dimensity 1300, som nok gør det, den skal, også når man spiller tunge spil. Men heller ikke mere. Desuden gør skærmens forholdsvis lave opdateringshastighed på 90 Hz sig netop bemærket, når man gamer. Her kører OnePlus Nord 2T langt mindre flydende end sine konkurrenter, der begge kommer med højere opdateringsfrekvens.

Annonce

Skærmen på OnePlus Nord 2T er med sine 6,43” i øvrigt en smule mindre end konkurrenternes, hvilket dog ikke har nogen praktisk betydning.

Det har til gengæld den overraskende svage lyd fra de indbyggede stereohøjttalere. Vi skriver overraskende, fordi OnePlus med Pro-modeller som OnePlus 9 Pro og OnePlus 10 Pro plejer at levere stereolyd med så meget saft og kraft, at ingen dedikeret gaming-mobil kan gøre det bedre, men her skuffer OnePlus Nord 2T, som hverken kan hamle op med Motorola Edge 30 eller Samsung Galaxy A53, når det gælder lyden.

Også kameraet er overraskende nok lidt af en skuffelse. Det er identisk med kameraet i forgængeren, som tog glimrende billeder. Men denne gang suppleres kameraet af ny software med kunstig intelligens, der ifølge OnePlus skulle gøre Nord 2T til “den bedste nogensinde fra OnePlus til at skyde skarpe og detaljerede billeder […]”.

Det er desværre ikke tilfældet. OnePlus Nord 2T har problemer med at komme helt tæt på motivet, og både almindelige billeder og billeder taget med ultravidvinkel fremstår flade og en smule uskarpe. Portrætfunktionen fungerer for så vidt upåklageligt, men hvorfor er det lige, at man kun kan tage billeder i 4:3-format, så snart bokeh-effekten tages i brug? Det er bare mystisk.

oneplusnord2t ultravidvinkel oneplusnord2t selfie oneplusnord2t makro
<
>
Bokeh-effekten virker fint, selvom portrætbilledet her fremstår en smule fladt og farveløst. Men hvorfor i alverden kan man kun bruge portrætfunktionen i 4:3-format? (Foto: Peter Gotschalk)

Konklusion

OnePlus Nord 2T er mobilen, du skal købe, hvis du vil have hurtigst mulig opladning for pengene. Den er også rimeligt lækker at se på og ligger godt i hånden. Og så skader det ikke, at den kommer med 256 gigabyte indbygget lager.

I det store og hele er der tale om en god mobil, som blot mangler det allersidste for at kunne måle sig med konkurrenterne. Skærmen er god, men opdateringsfrekvensen på 90 Hz gør sig uheldigt bemærket, når man gamer. Ydelsen er ellers tilfredsstillende, ikke mindst den lange batterilevetid, mens lydoplevelsen skuffer en smule. Kameraet trækker også lidt ned i den samlede bedømmelse.

Karakter
OnePlus Nord 2T 5G
Premium

Også i denne test:

Samsung Galaxy A53 5G

Lidt for mange gentagelser

Samsung Galaxy A53 forsøger at gentage sin egen forgængers succes, men der sidder en forkert processor under skærmen.

Robust design med mat bagside, der afviser fingeraftryk. Stort batteri på 5000 mAh samt imponerende batterilevetid. Hukommelsen kan udvides med op til 1 terabyte via microSD-kort. Flot skærm med 120 Hz opdateringsfrekvens. Gode indbyggede stereohøjttalere.
Leveres uden medfølgende oplader, og understøtter i øvrigt blot 25 W hurtigopladning. Processoren hænger i bremsen, og mobilen kommer uden dedikeret spiltilstand. Kamerasoftwaren kan til tider være sløv i optrækket.
Læs hele testen

Motorola Edge 30

Let og lynhurtig

Motorola Edge 30 er beviset på, at en fed mobil sagtens kan fås til en rimelig pris.

Lysstærk skærm med op til 144 Hz opdateringsfrekvens. Sammen med den stærke processor betyder det hurtig ydelse og en fløjlsblød brugeroplevelse. Kameraet leverer varen, og lyden er også god.
Underdimensioneret batteri, hvilket udmønter sig i testens korteste batterilevetid. Kommer kun med 128 gigabyte indbygget lager, der ikke kan udvides.
Læs hele testen
Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Årets basis-iPhone haler ind på Pro-serien

Tilbage på toppen

Det perfekte kompromis?

Foldbar magi?

For sent og for dyrt

Endnu nemmere at holde øje med helbredet

Denne iPhone kan du godt springe over

Kronen på værket

En god mobil du kan beholde længe

Virker Pixel-magien også på det foldbare format?

Lækkert og sejt træningsur

Flere forbedringer i samme pakke