Et år er lang tid i mobilbranchen, og derfor kan det undre, at Samsung ikke har gjort mere ud af Galaxy A53. Den er nemlig så tæt på identisk med sidste års forgænger, Samsung Galaxy A52, at man skal have luppen frem for at finde forskellene.

Den nye model har lidt mere hukommelse, og så er batteriet vokset med 500 mAh fra 4500 mAh til flotte 5000 mAh, hvilket giver Galaxy A53 denne tests største batteri og længste batterilevetid. (Til gengæld tager det lang tid at oplade batteriet, for mobilen understøtter kun op til 25 W hurtigopladning. Dertil kommer, at den leveres uden medfølgende oplader).

Galaxy A53 understøtter desuden Bluetooth 5.1, hvor forgængeren måtte nøjes med Bluetooth 5.0. Ja, vi sagde jo, man skulle frem med luppen.

Den eneste markante forskel på Samsung Galaxy A53 og sidste års model er processoren, som i år er Samsungs egen Exynos 1280, hvor Galaxy A52 kom med Snapdragon 750G, men det vender vi tilbage til længere nede i teksten.

I første omgang skal vi lige omkring alle de ting, Samsung Galaxy A53 har til fælles med sin forgænger. Det starter med det kompakte og robuste design – og ikke mindst den matte bagside, som er helt og aldeles uimodtagelig for fingeraftryk. Kameramodulet og resten af bagsiden er støbt i det samme stykke plastic, så kameraet bliver en så integreret del af den samlede konstruktion som muligt.

Mobilen er forsynet med en særdeles glimrende skærm af typen Super AMOLED, der både byder på 120 Hz opdateringsfrekvens og en opløsning på 2400 x 1080 pixel (FHD+). Skarpheden er i top, og farvepaletten er dynamisk med god kontrast, mens også lysstyrken er absolut godkendt.

De indbyggede stereohøjttalere leverer et fint lille lydbillede, som af naturlige årsager må undvære tyngde, men alligevel er til at leve med. De er i hvert fald bedre end højttalerne i OnePlus Nord 2T!

Kameraet er præcis det samme, som sidder i Galaxy A52. I sidste års test roste vi det til skyerne, men sammenlignet med kameraet i testvinderen Motorola Edge 30 kommer det lidt til kort. Jovist, billeder taget med ultravidvinkelobjektivet bliver skarpe og byder på en naturlig farvegengivelse, og også vidvinkelbilleder samt portrætbilleder med bokeh-effekt bliver gode med det helt rigtige kontrastniveau samt forhold mellem lys og skygger i billedet. Men til trods for mobilens dedikerede makrolinse har Samsung Galaxy A53 i år svært ved at levere skarphed i billederne, når man vil helt tæt på motivet. Det kan godt undre, men har muligvis at gøre med softwaren, som heller ikke spiller så godt, som vi havde regnet med. Vi oplever nemlig, at brugerfladen er langsom, og f.eks. tager det lang tid at skifte mellem de forskellige kameratilstande.

Eller også er det Samsungs egen Exynos-processor, som spiller os et puds. Også da vi testede dette års topmobil fra Samsung, Galaxy S22+, oplevede vi, at Exynos-processoren havde svært ved at levere varen, og i denne gruppetest kommer Samsung Galaxy A53 sidst, når vi måler mobilens generelle ydelse med benchmark-værktøjet Geekbench 5.

Dertil kommer, at Galaxy A53 som den eneste smartphone i denne test ikke har nogen dedikeret spiltilstand, hvilket gør, at vi oplever lidt for meget hakken i store spil som Asphalt 9. 

Konklusion

Samsung Galaxy A53 har alle de samme fortrin som sin forgænger. Den er solidt bygget, skærmen er god, og det samme er de indbyggede højttalere. Det store batteri sørger for god batterilevetid. Kameraet leverer generelt gode billeder – alt andet ville overraske, for sidste år kaldte vi forgængeren med et identisk kamera for den bedste kameramobil i mellemklassen – men overraskende nok fungerer kameradelen ikke helt så godt, som vi havde håbet. Brugerfladen hænger lidt i bremsen, og f.eks. makrobilleder bliver ikke så skarpe, som man kunne ønske sig.

Det største udfordring er dog processoren, som leverer gruppetestens dårligste resultat, når vi måler den rå ydelse. Den manglende spiltilstand gør desuden gaming til en hakkende oplevelse.

Også i denne test: