LG har hægtet sig på Sony i jagten på de mest imponerende tal, når det gælder opløsning, og brager løs med hele 13 megapixel her. Derimod har de været mistænkelig stille om, hvad de har gjort for at fastholde billedkvaliteten med så mange pixels. Der er ingen oplysninger om blænde, optik eller sensor – ud over at det skulle være en bagbelyst sensor. I reklameteksten er det den sidste finesse, der nævnes, og man kan derfor undre sig over, om de virkelig har satset på kameraet i Optimus G.

Der findes seks forskellige motivprogrammer at vælge imellem og desuden modus til HDR-billeder, panorama og billedserier, hvor man kan vælge de bedste billeder. Desuden findes geotagging, ansigtsgenkendelse og farve-effekter samt – rart nok – mulighed for selv at indstille lysstyrke, ISO og hvidbalance. Blandt de mere usædvanlige funktioner er muligheden for at tage et billede med stemmekommando, f.eks. når man siger “smil”. Praktisk til at tage billeder af én selv.

På være den trykfølsomme skærm kan man pege dér, hvor kameraet skal fokusere, men det har alligevel ofte svært ved at finde fokus. Det kan resultere i, at man kommer hjem med billeder, som ser okay ud på mobilen, men er uskarpe på computerskærmen. I svag belysning benyttes så aggressiv støjreduktion, at alle detaljer forsvinder, og så går noget af pointen ved den høje opløsning jo fløjten. Man bemærker et vist rødstik i billederne, men frem for alt varierer farverne hen over billedet.

Konklusion
I vores test af Optimus G som smartphone konstaterede vi, at det, der ved præsentationen var en banebrydende mobil, var blevet overhalet af konkurrenterne, da den omsider kom ud i butikkerne. Det samme gælder kameraet. LG har været lidt for hurtigt ude med dette megapixel-monster, mens det er lykkedes konkurrenterne at finde ud af, hvordan man løser problemet med billedkvalitet. Til sammenligning fremstår Optimus-kameraet derfor som dårligere end gennemsnittet. Der er gode grunde til at købe Optimus, men kameraet er ikke et af dem.

Også i denne test: