TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

: Nikon D3200

Perfekt til amatørfotografen

Hvis et systemkamera ser for avanceret ud, er Nikon D3200 et udmærket alternativ, som giver uerfarne fotografer i både pose og sæk.

Af / 13/11/2012 - 00:00
Nikon D3200

Lyd & Billede mener

  • Meget høj opløsning Nem betjening Meget for pengene
  • Optisk fortegning Ikke blandt de hurtigste Træg råfil/jpeg-lagring

Man skal ikke lade sig narre af et velkendt og konservativt design. Nikon D3200 ligner godt nok forgængeren D3100, men har sat rekord i denne klasse med svimlende 24 megapixel. Ingen af konkurrenterne er i nærheden af samme opløsning, ikke engang det fem gange dyrere Canon EOS 5D Mark III. Uden sammenligning i øvrigt.

En ny billedprocessor har også fundet vej til det relativt kompakte D3200. Som desuden har fået opgraderet videofunktionalitet med fuld 1080p HD-video og 25 eller 24 billeder pr. sekund (fps). Med mikrofonindgangen kan man faktisk bruge det som et videokamera også. Og fange sine håbefulde eller andre motiver på levende billeder med god lyd.

Og med HDMI-udgangen på siden kan kameraet kobles direkte til tv’et til visning af stillbilleder og video. Til glæde for hele familien.

Nikon D3200 BK ME1
D3200 er ikke noget udpræget videokamera, men det hjælper i hvert fald på lyden med en påmonteret mikrofon.

Nemt at bruge
Nikon D3200’s nærmeste konkurrenter er Canon EOS 1100D, Pentax K-30 og Sony Alpha 37. Nikon-kameraet er ikke særlig avanceret, men til gengæld er det meget nemt at bruge. Bl.a. fordi kamerahuset er relativt kompakt, håndgrebet giver et sikkert greb, og kameraet har en simpel guidemenu, som viser dig, hvordan funktionerne kan gøres. Således bliver læringskurven mindre stejl for uerfarne amatørfotografer, som hurtigt kan komme i gang med kameraet og lettere lærer at bruge det.

Kameraet ligger godt i hånden. Få knapper og overskuelige skærmmenuer på dansk trækker op. En lille søger og træg responstid gør ikke.

Annonce

Skudhastigheden er opgivet til 4 fps, men billedserien rækker ikke langt, hvis man vælger at lagre billeder som råfiler og jpeg samtidig. Da stopper lagringstiden videre drift, og man må vente næsten 20 sekunder på, at kamera-bufferen klarer at skrive til hukommelseskortet. Skal man fange action, bør man vælge jpeg. Men da er man afhængig af, at kameraets 3D følgefokus kan følge med. Det klarer den udmærket i godt lys, men med den medfølgende 18-55 mm zoom er autofokussen ikke ligefrem lynhurtig, når lyset og dermed kontrasten falder. I hvert fald ikke med søgerbilledet på skærmen – live view – som man også bruger under video-optagelse.

Foruden en række glimrende blitz findes der et enormt tilbehør af optik til D3200. men også en lillebitte Wi-Fi-adapter, som gør det muligt at overføre billeder trådløst til en smartphone eller tablet med Android operativsystem. Apple iOS understøttes ikke.

Nikon D3200 guide
Den overskuelige funktionsguide gør D3200 godt egnet til amatører uden den store erfaring.

God opløsning
Nikons velkendte AF-S DX Nikkor 18-55 mm f/3.5-5.6 med optisk billedstabilisator er et objektiv, vi har testet i flere omgange. Det er ikke den mest kompakte normalzoom på markedet, og påmonteret det lille D3200 ser det kluntet ud.

Optisk set er det et nummer for lille for D3200’s meget høje opløsning efter min erfaring. Objektivet har synlig fortegning – særlig på 18 mm brændvidde – vignettering og tab af hjørneskarphed på største blænde. Derfor bør man aktivere kameraets interne fortegningskorrektion, som retter linjerne op.

For sammenligningens skyld brugte vi også Nikkor 50 mm f/1.8, som er zoomen optisk overlegen. Det kompakte og billige objektiv har meget lavere fortegning og leverer bedre detaljeskarphed, end zoomen gør. For med den bliver små detaljer lidt maskeret af zoomens bløde fokustegning.

Men det var billedstøj, der var min største frygt. 24 megapixel kan være i overkanten, og resultatet kan blive stygt ved høj ISO. Det blev det ikke. Klart er der synlig billedstøj ved høj ISO, allerede ved ISO 1600 faktisk, men farvestøj og kornstøj bliver ikke skæmmende før ved ISO 3200. Men stadig brugbart. Selv ISO 6400 kan fungere, mens 12.800 minder om grød med markeret tab af opløsning og skrækkelig meget farvestøj.

Typisk for Nikon har D3200 meget præcis lysmåling og eksponeringskontrol, bare med en lille tendens til at overeksponere på kontrastrige motiver med meget lys.

Farvegengivelsen og billeddynamikken er ikke helt på højde med Nikon D7000 eller Olympus OM-D E-M5, men sammenlignelig med Canon EOS 650D. Hvilket betyder lidt overmættede farver og tab af detaljer i højlys. Det kan delvis rettes ved at aktivere kameraets Active D-Lighting, som giver dynamik i billederne og henter detaljer frem i skygger og trækker højlys så tilpas ned, at himlen ikke brænder ud.

Nikon D3200 topp
Relativt kompakt af et spejlrefleks at være, men 18-55 mm zoomen er kluntet.

Godt begynderkamera
De fleste kan klare sig uden alle de indstillinger – såsom kreative filtre – man finder på andre kameraer i denne klasse. Særlig dem, der er ude efter et relativt let og enkelt spejlreflekskamera. D3200 er ikke Nikons mest avancerede kamera, men det er måske det nemmeste at bruge af deres spejlreflekser og et ypperligt kamera at starte med for amatører, som vil blive bedre fotografer. Det skorter i hvert fald ikke på billedkvaliteten med Nikon D3200.

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Neumann M 49 V: Fik sangstjerne til at genindspille

Yderst vellydende

Billig selfie-drone

Fire trådløse mikrofoner, der giver dig professionelle videoer

Superfedt hybridkamera

Lynhurtig perfektion

Canons bedste kamera nogensinde

Sådan skal det gøres

Mellemformat med mere fart

Sådan vælger du det rigtige objektiv til kameraet

Kompakt og kompetent

Trækker motivet meget nærmere