Med 36 megapixel spredt ud over en stor full-frame billedsensor har Nikon sat standarden for opløsning i spejlreflekskameraer. Nikon D800 udfordrer selv mellemformatkameraer med deres høje opløsning. D800 koster ikke bare i form af penge over 20.000 kroner alene for kamerahuset, men også i form af størrelse og vægt. Knap et kilo er meget for et kamerahus i disse dage, hvor downsizing og kompakte systemkameraer vokser i popularitet.
Derfor er Nikon D600 til 17.000 kroner et kærkomment tilskud på markedet. Man kan se på det som et D800 light, hvor man sparer over 4.000 kroner og alligevel får meget af samme funktionalitet og ikke mindst en lige så barsk full-frame (24 x 36 mm) billedsensor. Godt nok med 24,3 megapixel, men det rækker fuldt ud for de fleste af os.
Fysisk havner D600 midt mellem D7000 og D800. Og sammen med Sony Alpha 99 og Canon EOS 6D tilhører D600 et nyt segment, full-frame kameraer med ekstrem opløsning. De fylder gabet mellem de avancerede spejlrefleksmodeller – EOS 60D, D7000 og Alpha 77 – og de største og dyreste full-frame spejlreflekskameraer.
I pose og sæk
Kameraet har mere til fælles med D800 end D7000. For det første har D600, ligesom D800, en full-frame CMOS-billedsensor lige så stor som filmfladen på 135-film, 24 x 36 mm. Det er større end i APS-C formatet, som D7000 med 16,2 megapixel benytter, og desuden er det muligt at vælge DX-format i D600, som giver 10,5 megapixel opløsning med beskæring af billedformatet. Det betyder, at man kan bruge Nikons DX-optik – f.eks. en 18-105 mm DX fra D7000 – på D600 og stadig have rigtig god opløsning.
Sammenlignet med D800 er lukkeren i D600 testet til at tåle 150.000 mod 200.000 eksponeringer før service, og korteste lukkertid er 1/4.000 sekund mod 1/8.000 på D800. Lysmåleren med scenegenkendelse bruger 2.016 RGB målepunkter i D600 mod 91.000 målepunkter i D800, og autofokussen her benytter 39 punkts AF-sensorer mod 51 punkts sensorer (men kombinerer fase- og kontrastfokus i D600). Ni af dem er såkaldte krydssensorer (horisontale og vertikale) med en følsomhed ned til -1 eksponeringstrin. I D800 er der 15 krydssensorer og følsomhed ned til -2 eksponeringstrin.
I D600 er der to SD-kortpladser, mens D800 har en CF- og en SD-plads, men så er D600 hurtigere, da det skal håndtere mindre billedfiler. En skudhastighed på 5,5 billeder i sekundet er mærkbart bedre end D800’s 4 fps. Det kan også bruge Nikons trådløse Wi-Fi adapter til overførsel af billeder.
I brug
Men lad os glemme D800 og koncentrere os om D600. Kameraet er lige så gennemført på de fleste områder som alle Nikons dyre spejlreflekskameraer. Med gummiforsegling mod fugt og støv, et solidt hus i magnesium og polykarbonat, og ikke mindst med knapper og hjul næsten perfekt placeret. Måske med undtagelse af ISO-følsomhed, som er lagt til venstre for skærmen, og som det ikke er muligt at omprogrammere til andre knapper. Pudsigt nok. For ellers er der næsten ingen grænser for, hvordan fotografen kan sætte kameraet og funktionerne op og tilpasse det til eget brug.
For dem, der spekulerer på det, så er kameraet meget hurtigt i de fleste situationer. Skudhastigheden rækker til det meste, undtagen de hurtigste sportsgrene. Og fokushastigheden følger godt med, også fokussporingen, i godt lys. Den relativt lave vægt og størrelse gør det langt mere håndterbart end D4, og kan man leve uden batteritiden, vertikalgrebet (selv om der findes et til D600) og skudhastigheden fra D4, så får man rigtig meget kamera for pengene med D600. Den altid afgørende billedkvalitet er helt i top, selv om opløsningen ikke er på D800-niveau. But who cares…
Billedkvalitet
Hvis man ikke behøver at stille spørgsmålet: Hvor mange pixel har jeg brug for, er D600 tæt på det komplette kamera. Og for at sige det med en let omskrivning af Rolls-Royces svar på spørgsmålet om, hvor mange hestekræfter en model havde: D600 har tilstrækkeligt. Antallet af pixels er egentlig kun af akademisk interesse, fordi opløsningen fint holder til udskrifter i plakatstørrelse. Og det så rigeligt.
Kameraet har, som sædvanlig for spejlreflekskameraer i klassen for viderekomne, en række justeringsmuligheder og giver fotografen fuld kontrol over billedjusteringer. Så man kan variere og tilpasse farver, kontrast, dynamik, skarphed og meget mere, akkurat som det passer én. Hvis man skal.
For skarphed og detaljegengivelse er det sidste, D600 mangler. I praksis er der ikke store forskel på detaljegengivelsen med D800 og D600, men der er stor forskel på D7000’s 16 megapixel og D600’s 24. I D600 er fintegningen af konturer og detaljer synligt bedre, både på print og på skærm. Skarpheden og opløsningen holder sig desuden jævn op til ISO 6400, hvor indtræden af kornstøj påvirker opløsningen. Men bare marginalt. Fra ISO 12.800 falder både opløsning og farvemætning, og derfra og opefter er der synlig markeret farvestøj i billedfilerne.
Alligevel er støjomfanget bedre ved de samme ISO-værdier her end på D800 og D7000 og – lidt – bedre end på D4, med bedre opløsning som en bonus. Farvegengivelse og billeddynamik er der intet at udsætte på. De er også i topklasse og absolut på højde med det bedste, vi har testet: Nikon D4, Canon EOS 1D X og Fujifilm X-Pro 1.
For dem, der er optaget af videokvalitet, kan jeg fortælle, at D600 heller ikke skuffer her. Formfaktoren gør trods alt ikke kameraet til det ideelle videokamera, men filmkvaliteten i fuld HD er meget ren, med rigtig god dynamik og kun marginal flimmer under panorering.
Konklusion
Der er ingen tvivl om, at Nikon D600 er et af de bedste køb, man kan gøre, hvis man er ude efter højest mulig billedkvalitet i et spejlreflekskamera til under 20.000 kroner. Indtil vi får testet Sony Alpha 99 og Canon EOS 6D, er det D600, der tager teten på kombinationen billedkvalitet, funktionsniveau og pris blandt full-frame spejlreflekskameraer. Nikon D600 er et kamera, som spiller på hold med fotografen, er gennemført dejligt at bruge og leverer en billedkvalitet, som ingen kan klage over. Et kamera, alle seriøse fotografer nøje bør overveje, og et fremragende udgangspunkt for strengt taget alle typer fotografering.
