TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
BLACK WEEK - 70% RABAT PÅ LB+

: Nocs NS2 Air Monitors v2

Svensk minimalisme i stereo

Elegant minisæt giver dig et stereoanlæg hvor som helst med et snuptag.

Af / 20/10/2014 - 06:00
Nocs NS2 Air Monitors v2

Lyd & Billede mener

  • Elegant og ultrakompakt trådløst sæt, som både klarer Bluetooth og Wi-Fi.
  • Såvel lydniveau som nuancering har sine begrænsninger.

Nocs NS2 er som skabt til den store gruppe, der mener, at et musikanlæg selvfølgelig skal lyde godt, men først og fremmest skal falde diskret ind i boligindretningen. Samt dem, der lever sammen med personer med ovenstående holdning. De kan dog mere end bare være næsten usynlige.

Det testede sæt er en opdateret udgave af NS2, som vi tidligere har testet. Ud over AirPlay og analog indgang er der nu også kommet Bluetooth samt indbygget Spotify Connect. I forhold til forgængeren tilbyder de desuden lidt større udgangseffekt.

Nocs NS2 er små tovejs højttalere med en 3 tommers bas med membran i vævet kevlar og en ¾ tommes dome-diskant. En smal, spalteformet basrefleksport munder ud nederst på forpladen. Kabinettet, som har blødt afrundede hjørner, er angivelig udført i MDF, hvilket dog ikke kan ses, da hele herligheden er gummibelagt. En trefarvet lysdiode fortæller, om højttalerne er på standby (rød), kører via Bluetooth (blå) eller modtager via Wi-Fi (grøn).

Der er hverken frontstof eller gitter foran enhederne, og højttalerne minder af ydre om Audio Pro Addon T12 – blot endnu mindre. Finishen er umanerlig lækker. Overfladen er silkeblød, og det er et plus, at de kan gøres rene med en våd klud.

På bagsiden er der tre trykknapper til henholdsvis tænd/sluk, kildevalg og opsætning. En mini-jack indgang gør det muligt at tilslutte analoge lydkilder. Som med de allerfleste aktive minihøjttalere befinder al elektronikken sig i den ene højttaler. Den passive får sit signal via et firepolet kabel, som meget praktisk medfølger i to længder, henholdsvis 1,25 og 3 meter.

Annonce

All-NS2

Tekniske data
Højttalerne er opgivet til at have et frekvensområde fra 60 Hz til 22 kHz. Da tolerancen ikke er oplyst, er den oplysning desværre ikke specielt brugbar. Og hvis man smider nok DSP-kraft efter højttalerne, kan man i princippet få en hvilken som helst frekvensgang. Men intet i verden kan få en 3 tommers bas i et kabinet på halvanden liter til at give kraftig dybbas.

Forstærkereffekten er opgivet til 80 watt peak. Hvad det svarer til i RMS-værdier, melder historien ikke noget om. Men strømforsyningen – der er af samme type, som bruges til laptops – kan levere 57 watt, og selv om klasse D udgangstrin har en høj virkningsgrad, skal tallet under alle omstændigheder deles mellem de to kanaler.

Forvrængningen er på papiret opgivet til 0,15 procent, men det må alene gælde elektronikken. Når James Blakes “Limit to Your Love” slippes løs ved fuldt lydtryk, er den subjektive forvrængningsprocent i hvert fald tocifret.

Ovenstående kan lyde voldsomt kritisk, og opgivelserne er hverken mere eller mindre troværdige end for de fleste andre små, trådløse højttalere. Men det tjener til at vise, at man her arbejder med nogle helt andre standarder end i traditionel hi-fi.

Nocs-NS2_027

Omfattende trådløse muligheder
Da højttalerne både kan bruges med Bluetooth og Wi-Fi, er tilslutningen lidt mere omfattende end på andre aktive modeller. Man skal hente en særlig NS2-app til sin mobil eller tablet (iOS eller Android), forbinde højttalerne med netværket og så vælge, om man vil spille via Bluetooth, AirPlay eller Spotify Connect.

Lyden
Da basporten er placeret på forpladen, kan man fint sætte højttalerne i en bogreol. Og det er faktisk her, de lyder allerbedst. Anbragt i ørehøjde i en reolvæg giver de et overraskende stort og åbent lydbillede. Placering på et bord er til gengæld ikke NS2’s livret. Her bliver bassen mere tilbagetrukket, og mellemtonen uklar.

NS2 imponerer ved både første og andet ørekast. Lyden er nærværende og kommer godt fri af kasserne. Der er overraskende meget smæk for skillingen, og synet af de bittesmå kasser får det hele til at virke endnu mere imponerende.

Tager man de mere kritiske hørebriller på, så mangler der kraft i bassen, og lydbilledet hælder mod det mørke. Mellemtonen er Nocs NS2’s stærkeste kort. Åbenheden er flot, men vokaler får en lidt hul klang. Husk dog på, at vi er nede i det meget rimelige prisleje. Under 3.000 kroner for et sæt højttalere med indbygget forstærker er en pris, hvor kompromiser er en selvfølge.

Black

De kan spille rigtig højt, især i betragtning af størrelsen. På en meters afstand kommer lydtryksmåleren op på 94 dB, og det er faktisk en hel del. Måske ikke nok til at spille op til dans i en stor stue, men tilstrækkeligt til at få gardinerne til at blafre i slipstrømmen fra basrefleksporten.

Konklusion
Nocs NS2 Air Monitors v2 er lækre at se på, de er fyldt med trådløse lækkerier, og de sælges til en rimelig pris. Skal højttalerne være så små som muligt og passe i farven til indretningen, er de et rigtig godt bud. Hvis man kan slække en anelse på størrelseskravet eller antallet af trådløse tilslutninger, bliver antallet af valgmuligheder dog noget større.

John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

70%

Black Week Tilbud

70% På LB+ Total i 12 måneder!

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

39,- / mnd
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

En åbenbaring

Sonos Arc Ultra tager lyden til nye højder

Skræddersyet muskelbundt

Lyden af dansk storhed

Fugl Fønix

Soundbar, højttaler og møbel: Tre ting på én gang

Technics knock out

Blæser dine ører af!

Årets bedste soundbar fra Samsung?

Dynamit på boghylden

Seks budgetvenlige soundbars

Lyngdorf til lavpris?