TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

: Nokia Lumia 630

Nokias nye budget-hit

Med ny software, stor skærm og hurtig håndtering er Lumia 630 fantastisk prisbillig.

Af / 25/06/2014 - 06:56
Nokia Lumia 630

Home mener

  • Relativt stor og kontrastrig skærm. Hurtig i brug, og Windows Phone 8.1 er et løft. Meget telefon for pengene.
  • Mangler frontkamera, så selfies kan man godt glemme. Lavopløst skærm og ingen 4G. Udbuddet af apps til Windows Phone halter fortsat bagefter.

Selv om den stadig hedder Nokia, er det den første smartphone, siden Microsoft tog over. Det er også den første telefon med det nye Windows Phone 8.1 styresystem. Lidt overraskende, at det ikke var en topmodel, der fik den ære, men budgetmodellen 520 var en rigtig storsælger, så dette segment er vigtigt for Nokia.

Udseende og konstruktion
At alt bortset fra fronten er dækket af en plasticskal, er ikke overraskende i denne prisklasse, men den føles stadig godt. Desuden er skallen udskiftelig og findes selvfølgelig i en række glade farver.

Bag skallen sidder et stort udskifteligt batteri, der giver god taletid og fremragende standby-tid. Her finder vi også SIM-kortpladsen og rart nok plads til hukommelseskort, der kan klare hele 128 gigabyte. Hvilket også er nødvendigt, da den indbyggede lagerplads er meget begrænset.

I forhold til Nokias hidtidige budgetmodeller er 630 tyndere, men lidt tungere på grund af den større skærm.

Skærm
Opløsningen på skærmen er ikke så god, og sammen med den lidt større skærm giver det en lav pixeltæthed, også i forhold til andre budget-telefoner. Det kan blive et problem, når man forsøger at læse lille tekst på skærmen, men til dagligdags ting som at se billeder eller film går det fint.
Takket være IPS-panelet og Nokias ClearBlack-teknologi er der god kontrast, og farverne springer virkelig ud af skærmen.

Annonce

Kamera
5 megapixel lyder ikke af meget, men medmindre man har tænkt sig at printe billederne i A3-format, rækker det faktisk fint. Et vigtigt tal er blænden, og med 2.4 er kameraet mere lysfølsomt end så mange andre. Desværre hjælper det ikke, når elektronikken og foto-app’en er slanket i forhold til de dyrere modeller. Automatikken kæmper med indstillingerne, og billederne får ofte udvandede farver.

Nokia-Lumia-630-blommor

Lyd
Musiktjenesten er selvfølgelig Microsofts Xbox Music, men man får også Nokias MixRadio til gratis musikmiks. Den indbyggede højttaler lyder tyndt og indelukket, og hvis man vil parre telefonen med en af Nokias trådløse højttalere, er det en skam, at den ikke har NFC.
Med et par gode hovedtelefoner får man absolut godkendt lydkvalitet, selv om 630 ikke kan måle sig med de bedste musikmobiler.

Brug
Som sædvanlig har Nokia et generøst antal nyttige apps. At få Office med er ikke dårligt til prisen. Here Maps er gode kort, Here Drive en rigtig god navigationsløsning, og Here Transit gør det nemt at holde styr på den kollektive trafik. Telefonen har også en indbygget bevægelsessensor, der gør den velegnet til trænings-apps, f.eks. den medfølgende Bing Health.

Ydelse
Takket være den generøse quad-core processor føles telefonen virkelig hurtig i brug. Præcis hvor hurtig den er i forhold til Android-telefoner, er svært at sige, da vores standardtest Geekbench ikke findes til Windows Phone. Kører vi derimod WP Bench, kan man sammenligne med tidligere Nokia-modeller, og her er telefonen faktisk hurtigere end både Lumia 1020 og 925.

Hvor hurtig den er til at surfe på nettet, måler vi til 456, hvilket lyder meget lavt. Men det skyldes en ny version af Browsermark, der giver betydelig lavere værdier; til sammenligning opnår topmodellen 1520 en score på 744.

Nokia-Lumia-630-sushi

Konklusion
Nokia viser endnu en gang, hvordan man gør en billig smartphone attraktiv. Ganske vist er Lumia 630 en smule plasticagtig, 4G mangler, og skærmopløsningen er ikke den bedste. Men skærmen er stor med gode farver, telefonen er hurtig, batterilevetiden er rigtig god, og man får mange nyttige apps med.
Den eneste kikser er efter vo
res mening, at der ikke er noget frontkamera. Og målgruppen vil nok gerne tage selfies. Men den skal nok blive en storsælger. Igen.

Jonas Ekelund
(f. 1969): Journalist og nyhedsredaktør. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

70%

Black Week Tilbud

70% På LB+ Total i 12 måneder!

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

39,- / mnd
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Tilbage på toppen

Det perfekte kompromis?

Foldbar magi?

For sent og for dyrt

Endnu nemmere at holde øje med helbredet

Denne iPhone kan du godt springe over

Kronen på værket

En god mobil du kan beholde længe

Virker Pixel-magien også på det foldbare format?

Lækkert og sejt træningsur

Flere forbedringer i samme pakke

For godt til at være sandt?