TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Olympus M.Zuiko ED 12-40 mm f/2.8 Pro

Solid pragtzoom

Hvis du bruger et spejlløst system med enten et Olympus- eller et Panasonic-kamera, kan du glæde dig over en normalzoom i den absolutte topklasse.

Af / 09/03/2014 - 15:27
Olympus M.Zuiko ED 12-40 mm f/2.8 Pro

Lyd & Billede mener

  • Den mekaniske kvalitet er lige så overbevisende som den optiske. Olympus-zoomen er så vellykket, at selv Canon- og Nikon-brugere må blive misundelige.
  • Større og tungere end Panasonics Lumix G 12-35 mm f/2.8, selv uden indbygget optisk billedstabilisering.

En af fordelene ved at vælge et af Olympus’ eller Panasonics kompakte systemkameraer med Micro Four Thirds (M4/3) billedsensor er det store udvalg af kvalitetsoptik. Kompakt kvalitetsoptik, vel at mærke. For med den mindre billedsensor i M4/3-formatet bliver billedcirklen meget mindre, og dermed kan objektiverne også blive mindre og lettere end objektiver til spejlrefleks.

Antallet af objektiver til M4/3-systemet nærmer sig 60, heriblandt 180 graders fiskeøjeobjektiver, en bred vifte af lysstærke objektiver med fast brændvidde og mange nyttige zoomobjektiver.

Olympus’ nye 12-40 mm f/2.8 er et af de bedste. Faktisk en af de bedste normalzooms, vi har testet til dato.

Da der er tale om et billedformat med mindre billedflade, svarer billedvinklen til området 24-80 mm, hvis vi sammenligner med et full-frame spejlreflekskamera. Det er et meget anvendeligt område, som egner sig til alt fra landskaber til portrætter.

Olympus-zoomen er ikke alene solidt bygget i letmetal med omfattende forseglinger, der holder regnen ude. Den udviser også en fremragende optisk ydelse over hele brændviddeområdet. Selv på de største blænder er skarpheden meget jævn fra centrum og ud i hjørnerne, helt til f/11. Så falder skarpheden gradvis for hvert blændetrin. Ikke uventet er der synlig tøndeformet fortegning på 12 mm brændvidde, men marginal vignettering.

Annonce

For en zoom af denne type er det en bemærkelsesværdig god optisk ydeevne, og selv fejlbrydning (kromatisk aberration) og diffraktion er holdt på et minimum. Det gør zoomen velegnet til krævende opgaver som modefotografering, reklame, portrætter – ja, kort sagt alle tænkelige opgaver, som fotoamatører eller professionelle kunne have brug for en lysstærk zoom til. Den omfattende vejrtætning gør, at man ikke behøver at tage en pause i arbejdet, bare fordi der kommer et lille regnskyl.

Der medfølger en modlysblænde – selvfølgelig, havde jeg nær sagt – og fotografen kan hurtigt skifte til manuel fokus ved at trække fokusringen en tand tilbage. Der er også en programmérbar knap på siden, der f.eks. kan bruges som nedblændingsknap.

Der er i det hele taget meget lidt negativt at sige om dette Olympus-objektiv, ud over at det mangler billedstabilisering. Men det er også det hele.

Til: Olympus og Panasonic M4/3

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

70%

Black Week Tilbud

70% På LB+ Total i 12 måneder!

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

39,- / mnd
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Fire trådløse mikrofoner, der giver dig professionelle videoer

Superfedt hybridkamera

Lynhurtig perfektion

Canons bedste kamera nogensinde

Sådan skal det gøres

Mellemformat med mere fart

Sådan vælger du det rigtige objektiv til kameraet

Kompakt og kompetent

Trækker motivet meget nærmere

Det bedste fuldformat-videokamera?

Knivskarpt portrætobjektiv

Lækkert kamera i 80'er kostume