: Olympus PEN E-P5

Retrostilen kom med det første kompakte systemkamera fra Olympus, Pen E-P1 i 2009. Siden har de med skiftende held holdt sig til denne stil, både for at skille sig ud fra konkurrenterne og for at afspejle fortidens PEN-kameraer.

Ingen steder er det så tydeligt som med det nye PEN E-P5. Topmodellen i serien har den samme skrifttype på forsiden, som Olympus anvendte på PEN-serien i 60’erne.

For at kunne hævde sig i konkurrencen med andre veludstyrede systemkameraer har E-P5 fået den samme teknik som det kritikerroste og prisbelønnede Olympus OM-D. Et af de allerbedste kameraer, vi har testet. Det lover godt, for med det niveau, de fleste systemkameraer har i dag, skal der noget til for at skille sig ud.

Af entusiaster til entusiaster
P5 er tydeligvis rettet mod erfarne entusiaster, men kan også nemt bruges af nybegyndere. Selv om det er blandt de mest veludstyrede kompakte systemkameraer på markedet lige nu.

Kameraet har den samme 16 megapixel billedsensor som OM-D og den samme 5-aksede billedstabilisering, der er den mest avancerede i noget kamera. E-P5 har også højopløst vipbar touch-skærm, der kan bruges som udløser. Tryk, hvor du vil have fokus i motivet, og vips tager kameraet et billede med fokuspunktet lige dér.

Nem trådløs opsætning
Kameraet mangler OM-D’s indbyggede elektroniske søger samt vejrforsegling, men er robust og tillidsvækkende bygget. Til gengæld har det hurtigere lukkertid på ned til 1/8000 sekund (mod 1/4000 sekund med OM-D), hvilket gør det nemmere at fotografere i godt lys med stor blænde. F.eks. Olympus’ fine 17 mm f/1.8.

Med E-P5 får man også Wi-Fi integreret i kameraet, så man kan overføre billeder trådløst til mobil eller tablet uden at skulle bruge et trådløst Toshiba FlashAir hukommelseskort. Og med Olympus’ kamera-app på mobilen kan man nemt fjernstyre kameraets udløser og downloade fotos.

Opsætningen er meget simpel. Man scanner en QR-kode på kameraets skærm, og så starter en automatisk opsætningsproces, som slutter med, at man bekræfter installationen med koden på mobilen eller tablet’en, og så bare vælger E-P5 fra listen over tilsluttede Wi-Fi-enheder.

Høj skudhastighed
Olympus har også fået Fokus Peaking – fokusmarkering – der bruges til at stille skarpt ved manuel fokus. Blandt de øvrige funktioner, der er værd at nævne, er en skudhastighed på 9 billeder i sekundet (5 fps med kontinuerlig fokus), trådløs blitzstyring, 1/320 sekunds blitzsynkronisering og intervalometer samt tidsforskudt fotografering. Desuden er der naturligvis Olympus’ kunstfiltre, men i en udvidet udgave med flere justeringsparametre. Photo Story, hvor man kan sætte billeder sammen til en collage, er også inkluderet.

Enormt god søger
Den vipbare touch-skærm kan drejes 80 grader opad og 50 grader nedad, og kompenserer i nogen grad for den manglende søger. Imidlertid har Olympus fundet en ny søger frem til E-P5. En separat ganske vist, men sikke en søger! Den knivskarpe VF-4 med en opdateringsfrekvens på 60 fps koster ca. 2.500 kroner og har en opløsning på 2,36 megapixel.

Den kan vippes 90 grader og bruges næsten som en skaktsøger, og er næsten lige så stor som søgeren på Sony Alpha A99 og Canon EOS 1D X. Med en forstørrelsesgrad på 1,48x (0,74) er den ikke bare stor, det er også langt den bedste elektroniske søger, vi har testet. Ved hjælp af en sensor tændes og slukkes den automatisk på E-P5, og dioptri-indstillingen er bekvem for brillebrugere.

Forbilledlig betjening
Olympus’ PEN-kameraer har været blandt de nemmeste kompakte systemkameraer at bruge. Ikke overraskende er E-P5 bedst af dem alle. Kamerahuset ligger bedre i hånden end P3 og PL5, og jeg tror kun Sony NEX-6 med sit gummierede greb er bedre at holde på. Men med to indstillingshjul på toppen og programmérbare knapper er E-P5 både mere fleksibelt og hurtigere at anvende for erfarne fotografer.

Ud over at skærmen er skarp og lys, er autofokussen lynhurtig og præcis. Tommelfingeren hviler på et gummieret greb under det bagerste indstillingshjul, og i modsætning til mange andre kameraer kommer jeg ikke hele tiden til at ramme knapperne på bagsiden. Hvilket er et plus. Den indbyggede blitz kan desværre ikke vippes bagud for at reflektere lys, og den knap, der aktiverer blitzen, går alt for nemt. Man kommer hele tiden til at røre ved den, og så popper den forbandede blitz op. Irriterende.

Billedkvalitet i topklasse
Der er meget mere, man kunne sige om E-P5, men til syvende og sidst står og falder det hele med billedkvaliteten. Den skuffer næppe nogen. Billedkvaliteten holder samme klasse som OM-D, hvilket i praksis vil sige, at den er på højde med Sony NEX-6 og NEX-7 samt Nikon D7100, og bedre end Canon EOS 60D (70D er ikke testet endnu) og dets egen forgænger P3.

Skarpheden er fremragende og bliver endnu bedre med anden optik end den medfølgende 14-42 mm zoom. E-P5 fås også i kit med 17 mm f/1.8 og VF-4 søger til 12.000 kroner, og med dette objektiv er ​​detaljeskarpheden upåklagelig. Det minder mere om den opløsning, man får fra NEX-7’s 24 megapixel, end en 16 megapixel billedsensor. Måske er lavpasfilteret endnu svagere på E-P5 end på OM-D; det forklarer i så fald, hvorfor jeg oplever detaljerne som lidt skarpere med E-P5.

Billedstøjen holder trit med OM-D hele vejen, og i praksis – dvs. på print – er der ingen synlig forskel. En smule kornstøj kan anes i mørke områder ved ISO 1600, men det er ikke egentlig mærkbart før ISO 6400. Hvis man skyder i sort-hvid, kan man fint bruge både ISO 3200 og 6400, selv i svagt lys. Hvis man skal lave store forstørrelser af ISO 6400 filer i farver, kan efterbehandling af billedstøjen være nødvendigt. Ellers ikke. Over 6400 bliver kornstøjen grovere og farvestøjen fremtrædende, men det er stadig meget overbevisende – faktisk bedre end fra NEX-7 og ikke langt fra D7100 (som er exceptionelt godt).

Farvebalancen fra jpeg-filer har længe været en styrke i Olympus’ systemkameraer, og E-P5 er ingen undtagelse. Få andre kameraer – bortset fra Fujifilms X-serie – har så god jpeg-konvertering og så jævn farvemætning og rig tonalitet. Hvad enten det er buske, ansigter eller et landskabspanorama fuld af farver, formår kameraet at male et naturtro farvespektrum. Som hverken ser overmættede eller ubalanceret ud.

Billeddynamikken er der også taget godt hånd om. Kameraet formår at finde detaljer i sort, samtidig med at himlen ikke brænder ud, og er således næsten på højde med D7100 (som er referencen i 10.000 kroners klassen).

Svært valg
Med Olympus PEN E-P5 bliver der trangt på butikkernes hylder, og konkurrencen i topklassen spidser til. For ikke alene skal E-P5 konkurrere om købernes gunst med stærke kandidater som Sony NEX-6 og -7, Samsung NX300, spejlreflekser som Pentax K-5II, Nikon D7100 og Canons nye EOS 70D, det skal også konkurrere med Olympus’ eget OM-D EM-5. Ud over fraværet af 1/8000 sekunds lukkertid, Wi-Fi og nogle mindre vigtige funktioner er det et lige så godt kamera. Med vejrforsegling og integreret søger, og til en tusindlap mindre. Og så med et bedre, vejrtætnet 12-50 mm zoomobjektiv end det, der følger med E-P5.

Hvis man derimod ser på E-P5 som et mere kompakt OM-D uden søger, er der ingen tvivl om, at Olympus kan have en vinder på hånden med E-P5. For med lige så god billedkvalitet, forbedret udstyrsniveau og indbygget Wi-Fi og NFC kan E-P5 være superattraktivt for dem, der ikke bryder sig om søger. De kan altid tilkøbe den fænomenale VF-4, hvis de vil.