: Olympus Stylus 1

Mens de fleste kompaktkameraer har mange begrænsninger, er det modsatte gerne tilfældet med systemkameraer. Med udskiftelig optik kan de passe til de fleste situationer, hvad enten man har brug for vidvinkel til at få alt med på billedet eller en kraftig tele til at fange motiver langt væk.

De såkaldte superzoomkameraer er et godt kompromis mellem kompakt- og systemkamera, fordi de har meget længere zoomrækkevidde og gerne bedre funktionalitet end kompaktkameraer. 10 x zoom er helt almindeligt, og det er netop, hvad Olympus’ lille Stylus 1 har.

Kameraet er et superzoomkamera og ligner i høj grad et spejlrefleks – eller Olympus’ systemkamera OM-D i skrumpet format. Det er meget mindre, lettere og frem for alt meget billigere end Sony RX10 til 9.500 kroner, som vi testede for nylig. Også det er et superzoomkamera med lysstærk optik.

Olympus Stylus 1 koster det halve, men har en 10,7 x zoom med optisk billedstabilisering på 28-300 mm med rigtig god lysstyrke over hele brændviddeområdet, hvor blænde f/2.8 er den største lysåbning. Billedsensoren på 12 megapixel er mindre end i RX10, men så er Olympus-kameraet altså også betydelig mindre end Sony-kameraet.

Handy format
At sige, at det er et lommekamera, er nok at strække sandheden lidt, men det kan være i en rummelig jakke eller en lille taske.

Med Wi-Fi kan man overføre billeder til en Olympus-app på sin telefon, der også kan bruges til fjernstyring af kameraet. Det er også muligt at tage billeder og ændre indstillinger på den trykfølsomme, vipbare skærm, og den integrerede indstillingsring omkring objektivet kan også bruges som manuel blændering.

Olympus har i det hele taget anstrengt sig for at gøre Stylus 1 så brugervenligt som muligt. Den elektroniske søger er meget større, end vi er vant til fra superzoomkameraer – med undtagelse af Sony RX10 – og tænder automatisk, når man løfter kameraet til øjet. Og selv om det er lille, ligger det godt i hånden.

Knapper og hjul er lettilgængelige, flere af dem er programmérbare, og kameraet deler ikke alene teknik med Stylus XZ-2 – en af vores favoritter i entusiastklassen – det har også den samme vippekontakt foran på kameraet, der skifter mellem to sæt funktioner.

Ved siden af objektivet sidder en zoomknap, som du kan vælge zoomhastighed på, så den zoomer lidt langsommere end den tilsvarende knap rundt om udløserknappen.

Kameraets skudhastighed er 7 billeder i sekundet, og den maksimale lysfølsomhed er ISO 12.800. Olympus har i øvrigt inkluderet et praktisk objektivdæksel, der kan sidde på hele tiden og har med fire lameller, som springer til siden, når man tænder kameraet. Praktisk, fordi man altid har det på og ikke risikerer at miste dækslet.

Billedkvalitet
Stylus 1 har en række nyttige funktioner. Olympus’ udvalg af kunstfiltre er blandt de fineste i branchen, og her får du 11 af dem. Du kan også sammensætte udvalgte billeder til en billedhistorie og får selvfølgelig fuld fotografisk kontrol over alle funktioner – hvis du vil. Naturligvis også over efterbehandlingen, hvor du kan gemme billederne i råfilformat til efterfølgende behandling i råfilkonverteren på din computer.

Desværre ser vi ofte skuffende optisk ydelse fra mange superzoomkameraer. Årsagen er ønsket om et objektiv, der kan levere jævn optisk ydelse over et stort brændviddeområde og helst på alle blænder. Derfor er det positivt at se, at Olympus’ anstrengelser har båret frugt i Stylus 1.

Den optiske ydelse er opsigtsvækkende god for et kamera med så meget zoom. Der er selvfølgelig synlig tøndeformet fortegning og lystab (vignettering) på 28 mm og fuld blændeåbning, men meget mindre end frygtet. Her kan man sagtens fotografere på f/2.8 og få skarpe billeder over store dele af billedfladen, bortset fra hjørnerne.

Hjørneskarpheden er meget bedre på f/5.6, og fra 50 mm brændvidde er både vignetteringen og hjørneskarpheden mere jævn. Virkelig opløftende bliver det i tele-enden: Fra 110 til 300 mm er objektivet forbavsende skarpt over store dele af billedfladen, og fortegningen er ubetydelig.

Der er kun moderat farvebrydning (aberration) fra objektivet, som også byder på god kontrast og minimal diffraktion på mindre blænder.

Billedstøj dukker allerede op ved ISO 1600, desværre sammen med noget farvestøj, men det bliver ikke generende før ISO 6400. Løsningen er at tage billederne i råfilformat og reducere billedstøj ved høje ISO-indstillinger i efterbehandlingen af billedfilerne.

Som sædvanlig fra Olympus er farvegengivelsen på jpeg-filer noget nær perfekt. Her er der ingen grund til at bekymre sig om hudtonerne – de sidder, som de skal, på jpeg-filer lige ud af kameraet.

Hvis vi skal kritisere noget – ud over mængden af billedstøj – er det fokussporingen på serieoptagelser. Eller video. Autofokussen er lynhurtig og låser straks på motivet i godt lys, men når man panorerer, må den kæmpe for at følge med.

Videokvaliteten er relativt god med fin opløsning og kun lidt rullende lukker. Men skarphed og billedstøj er ikke på niveau med andre kompaktkameraer med større billedsensor. F.eks. Sony RX100 II.

Konklusion
Olympus-kameraets prætentiøse design skuffer ikke. Med en stor og skarp elektronisk søger, fornemme 10,7 x zoom og fremragende brugervenlighed kan dette kamera bruges til næsten alt. For mange vil det dække alle de behov, man har i forhold til et kamera, og de færreste vil blive skuffet over billedkvaliteten.

Det er primært ved høje ISO-værdier, at den ellers rigtig gode billedprocessor må kaste håndklædet i ringen. Sammenlignet med de bedste kompaktkameraer, vel at mærke.