TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Panasonic DMP-BDT500

Feinschmeckeren

Panasonics nye topmodel DMP-BDT500 giver meget høj billed- og lydkvalitet til en fornuftig pris.

Af / 25/12/2012 - 00:00
Panasonic DMP-BDT500

Lyd & Billede mener

  • Glitrende billedkvalitet Hurtig og stillegående
  • Mangler Netflix (foreløbig)

Panasonic introducerede deres første 3D Blu-ray-afspiller, DMP-BDT300, for et par år siden, en stor og god afspiller med solid mekanik. Efterfølgerne til 300 har også haft høj ydelse, men betydeligt mere simpel byggekvalitet, og de lidt mere kræsne af os har nok savnet en rigtig topafspiller fra Panasonic. Det har japanerne gjort noget ved, og i år introducerede de high-end modellen DMP-BDT500. Den er fortsat at regne som en kompakt afspiller, men har en solid og tillidsvækkende udførelse, med tykkere kabinetvægge og generelt bedre finish end Panasonics billigere afspillere.

Det mærkes allerede, når vi pakker den ud, at det her er et skridt op fra de billigere afspillere. Panasonic-afspilleren starter på et øjeblik og læser Blu-ray-filmene på rekordtid. Samtidig er den meget stillegående, uden antydning af sus eller brummen fra drivværket – det eneste, vi kan høre, er et dæmpet “dunk”, når vi skifter kapitel med fjernbetjeningen. Sidstnævnte er en ny variant med både trykknapper og et berøringspanel, som kan bruges til at styre smart- og hurtigfunktioner. Et frisk pust fra Panasonic!

God netportal
DMP-BDT500 kommer med samme netportal som tv’erne fra Panasonic, Smart Viera, men her er den omdøbt til “Network Services”. Tjenesten er i bund og grund den samme, hvilket indebærer, at populære video-apps som YouTube og Vimeo er på plads, ligesom Facebook, Twitter og Skype videosamtale (kamera sælges separat). Den populære Netflix-app glimrer derimod ved sit fravær – foreløbig – men Panasonic vil implementere den i deres BD-afspillere, som de allerede har gjort i deres tv-apparater, i løbet af året.

Billedkvalitet
Den flotte udførelse ville naturligvis have spillet en lille rolle, hvis den ikke gav sig udslag i et bedre billede. I Panasonics tilfælde er det imidlertid en klar sammenhæng mellem bygge- og billedkvalitet: Den er kort og godt superb! Panasonic-afspilleren leverer knivskarpe billeder, og den klarer også at bevare skarpheden under bevægelse. Det giver et godt flow og en “ro” i billedet, som helt klart er et niveau over, hvad Sonys og Samsungs afspillere præsterer.

Også her får du dobbelte HDMI-udgange, som har praktiske fordele i hjemmebiograf-sammenhæng. Derudover må det nævnes, at Panasonic har gjort sig ekstra umage med lyddelen i BDT500, med en dyr analogdel til stereolytning. Den egner sig derfor også udmærket som cd-afspiller eller som netværksbaseret afspiller ved at streame musik fra pc.

Annonce

Konklusion
Panasonic er tilbage på Blu-ray-kortet med en afspiller af næsten high-end kvalitet, til en langtfra lige så high-end pris. DMP-BDT500 tager et mærkbart skridt op fra budgetafspillerne på alle punkter og er derfor let at anbefale til dem, som vil have en kræsen Blu-ray-afspiller uden at betale en formue. Den bliver nok stående i vores reference-rack en tid!

Også i denne test:

Samsung BDP-8300N

Multikunstneren

BDP-8300N er en Blu-ray-afspiller ud over det sædvanlige. Foruden Blu-ray og smart-portalen Smart HUB har den også indbygget harddisk og tv-modtager!

Flere underholdningsmuligheder God smart-portal
Ekstra støj
Læs hele testen

Sony BDP-S790

Høj ydelse

For 2.100 kroner får du Sonys topmodel BDP-S790, en hurtig afspiller med høj billedkvalitet.

Skarpe billeder
En del drivværksstøj
Læs hele testen
Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Årets bedste tilbud

Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

4,- / for 4 uger
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce