TEST: Panasonic Lumix DC-LX100 II

Siden 2014 har Panasonic Lumix LX100 været et af vores favoritkameraer. Det kompakte kamera med dets skarpe og lysstærke zoom erstattes nu af LX100 II. Som i bund og grund er det samme kamera, men med nogle vigtige forbedringer.

Objektivet er den samme 24-75 mm zoom med lysstyrke f/1.7-2.8, som gjorde det strålende i vores test for fire år siden. Det meste er tilsyneladende ligesom i 2014, men LX100 II har fået en helt ny billedsensor, en bedre elektronisk søger, en skarp touch-skærm og længere batterilevetid.

Det har også fået nogle andre funktioner, såsom L. Monochrome – et sort-hvid-filter – Bluetooth-tilslutning til mobilen, Focus Stacking (smart til makrobilleder) og Post Focus. Som er en kort 4K-sekvens, hvor man kan vælge fokuspunkt bagefter blandt billederne i sekvensen.

Kameraet har også 4K-video-optagelse med 4K-stillbilledserier på 30 fps og større buffer med op til 33 billeder i serie (op fra 9 fps) med en skudtakt på enten 11 fps eller 5,5 fps, hvis man vælger kontinuerlig autofokus.

Billedsensor med formatvalg

Store og små ændringer altså, men den vigtigste sidder bag zoomobjektivet. LX100 II har en billedchip med flere sensorer end før, med et lille trick, som man ikke ser på mange andre kameraer.

Billedsensoren, som er af Micro Four Thirds-typen, har 22 megapixel opløsning, men bruger kun 17 af dem (op fra 13 megapixel på LX100). Det gør det muligt at beholde brændvidden, når man skifter (på objektivet) mellem 16:9-, 3:2- og 4:3-format.

Så ændres formatet i søgeren og på skærmen også tilsvarende.

Sådan er det i brug

Søgeren er ikke skarpere end før, men farvegengivelsen er mere naturtro. Touch-skærmen er en velkommen opgradering. Ikke kun fordi man kan bruge en finger til at ændre indstillinger eller gennemse billeder, men også fordi man kan flytte fokuspunkterne derhen, hvor man vil have dem, med fingerspidsen. Også når man holder søgeren op til øjet.

Skærmen er også skarpere, med meget bedre farvegengivelse end før.

Knapper og hjul er stort set uændrede. Men knappen til hurtigmenuen – Q.menu – kan programmeres til en anden funktion, menuerne har fået nogle ekstra funktioner, og flere funktionsvalg kan programmeres af brugeren. Hele ti på LX100 II mod kun tre på LX100.

Der er også en blændering på objektivet og en indstillingsring, som kan programmeres. Den kan f.eks. være fokus- eller zoomring, eller en af de 12 andre funktioner, den kan tildeles.

Kameraet er større end Sony RX100V, der har en mindre 1 tommes billedsensor, og mindre end Canon PowerShot G1 X Mark III, som har en større APS-C billedsensor, og fremstår som et størrelsesmæssigt vellykket kompromis.

Det gør LX100 II mere transportabelt end Canon-kameraet, og med større knapper og et gummieret håndgreb har det bedre brugervenlighed end RX100V.

Billed- og videokvalitet

Der er heller ikke meget at udsætte på billedkvaliteten fra LX100 II. Der er ikke de store forbedringer i skarpheden – den var i forvejen rigtig god – men der er bedre detaljeskarphed, en mere naturlig farvegengivelse og mindre billedstøj på billederne fra LX100 II.

Det ellers fine zoomobjektiv har lidt vignettering på 24 mm og blænde f/1.7, som dog forsvinder, når man blænder et og to trin ned, men skarpheden er meget jævn over alle brændvidder. Den falder først på f/16, og ser man efter, så er den blødere i hjørnerne på fuld blænde og 24 mm.

Sammenlignet med forgængeren er der mindre billedstøj ved ISO 3200. Farvegengivelsen er mere mættet, og farverne er renere ved høj ISO. Hvidbalancen er også forbedret, og kameraet rammer meget bedre den korrekte farvetemperatur.

De mange forbedringer i billedkvaliteten har til en vis grad smittet af på videokvaliteten. 4K-video er renere og skarpere med mindre billedstøj, og det eneste, der trækker ned, er at følgefokus har brug for godt med lys for at følge med. En løsning kan være at bruge tommelfingeren på touch-skærmen til lydløst at flytte fokus under optagelsen.

Konklusion

Med en skarp og lysstærk zoom, bedre farvegengivelse og mindre billedstøj er Panasonic Lumix LX100 II en ikke ubetydelig opgradering i forhold til forgængeren. Ikke kun brugervenlighed er bedre på grund af touch-skærmen, men også billedkvaliteten – og det er trods alt det vigtigste. Her er LX100 II fuldt på højde med de bedste kompaktkameraer og fremstår som et kompakt og praktisk alternativ til mange af de systemkameraer, vi har testet i samme prisklasse.