Soundbaren fra Panasonic skal lægges fladt ned, når den skal være på et bord – for ikke dække for tv’et – og på højkant, når den skal hænges på væggen. Ved bordplacering peger højttalerne altså opad. Soundbaren registrerer selv, hvilken vej den vender, og justerer lyden derefter.

Den liggende placering fungerer bare ikke. Det lyder underlig indelukket og metallisk. Desuden kan man ikke se displayet, når den ligger på bordet, eftersom det også peger opad. Soundbaren bør tippes og dermed vægmonteres.

Der er flere lydindstillinger. Tilstanden Music lyder bedst til musik i stereo og tilføjer lidt ørevenlig fylde i mellemtone og bas, mens Cinema åbner sig mere og lyder mere dynamisk i mellemtonen. Sidstnævnte er bedst til film.

Dermed ikke sagt, at soundbaren lyder særlig godt. Heather Novas stemme skal f.eks. være luftig, men ikke tynd. Med Panasonic lyder den tyndt og ikke særlig luftigt.

Med film i surround-sound kan dialogniveauet med fordel hæves til 2; da kommer dialoger lidt bedre frem ved simuleret surround. Men surround-lyden virker mere faseforstyrret end hos Samsung og Canton. Lydbilledet er generelt lidt spinkelt. Der er ikke meget fut i det vigtige mellemtoneområde, og det lyder så fladt, at vi slet ikke farer sammen, når Bilbo pludselig står ansigt til ansigt med en kæmpeedderkop, der brøler ham ind i ansigtet.

Subwooferen er ikke særlig god, men rumler monotont og temmelig dåseagtigt.

Også i denne test: