TEST: Panasonic TX-65HX800E (HX810E/HX820E/HX830E)

Panasonic er et mærke, som vi først og fremmest forbinder med OLED-skærme for de kræsne, men nogle gange glimrer de også med prisgunstige varianter: Den modelserie, vi tester her – HX800 – er en efterfølger til den populære GX800.

Forgængeren var kendt for at levere meget høj ydelse til prisen med glimrende billedkvalitet og bred understøttelse af forskellige videoformater. HX800 ser ud til at følge i samme fodspor – spørgsmålet er, om den stadig kan holde trit med konkurrenterne.

Flere versioner

HX800-serien fås i en række forskellige skærmstørrelser og designvarianter. Ud over 65 tommers versionen, som vi tester her, findes der også mere kompakte 40, 50 og 58 tommers udgaver.

Ud over basismodellen findes HX810, HX820 og HX830, som billedmæssigt er magen til, men med små forskelle, hvad angår fod og udseende. F.eks. er HX820-modellen, der sælges hos Power her til lands, helt sort, mens de andre modeller har blank børstet metal-finish.

Design

Panasonics TV’er er ofte lidt tykkere og mere solidt bygget end en del sydkoreanske modeller, men i HX800-seriens tilfælde har de opnået et slankt og elegant design.

Selve skærmen er kun lidt over en centimeter tyk over store dele af panelet. Den har også en meget slank ramme med en underside i børstet metal og en flad eller buet fod helt nederst. Sidstnævnte kan være spejlblank, forkromet eller mat, afhængigt af model.

Den buede variant er fin at se på, men gør det lidt svært at placere en soundbar lige foran skærmen. Vi bemærker også, at skærmoverfladen er af den spejlblanke type, der let giver refleksioner af omgivelserne og samtidig er følsom over for fingeraftryk.

Brugervenlighed og funktioner

Panasonic HX800E anvender Panasonics egen brugerflade, My Home Screen (5.0), som har et meget simpelt, overskueligt layout. Menusystemet virker moderne og personligt, og man får anbefalet indhold op på startskærmen. Man får også hurtig adgang til de forskellige justeringsmuligheder, som Panasonic-skærmen er udstyret med.

Panasonic må ganske vist klare sig med et ret spartansk app-udvalg på deres platform. Netflix og YouTube er selvfølgelig på plads, men i disse streaming-tider vil mange nok savne tjenester som Disney+, HBO Nordic og Apple TV+. Den bedste løsning på dette er en ekstern medieafspiller.

Panasonic HX800 kan til gengæld prale af bred understøttelse af forskellige video- og lydformater: Det understøtter både Dolby Vision og HDR10+ og ikke mindst Dolby Atmos på lydsiden. Her har Panasonic en fordel i forhold til konkurrenter som Samsung og LG, der ikke understøtter det hele på én gang. Det er kun blevet vigtigere den seneste tid, da Apple og Disney tilbyder masser af indhold i Dolby-format, mens Amazon Prime holder sig til HDR10+.

Hvad angår tilslutningsmuligheder, kan Panasonic prale af tre HDMI-indgange, men desværre understøtter ingen af dem den nyeste version 2.1. Det betyder, at gaming-relevante funktioner som 4K 120 fps og VRR (Variable Refresh Rate) glimrer ved deres fravær.

Det behøver ikke at være noget problem, men kan dog være et stort savn, hvis man leder efter det optimale TV til spilkonsoller som Xbox Series X eller PlayStation 5. På den positive side har HX800 meget lavt input-lag, som vi målte til lidt over 10 millisekunder!

Billedkvalitet

På billedsiden har Panasonic HX800 et 4K LCD-panel af typen Edge LED. Der er altså ikke nogen bagmonteret “Full Array” bagbelysning, men snarere den enklere kantmonterede variant.

Det giver ikke samme præcise lysstyring som på dyrere LCD-skærme, for ikke at nævne OLED-skærme. På den anden side kan HX800 prale af en potent “billedmotor” under panseret – HCX – som er identisk med den, vi finder i langt dyrere topmodeller fra Panasonic. Det kan måske være en prisgunstig kombination?

Selv om de fleste TV-producenter nok vil hævde, at deres billede er mere naturtro end konkurrenternes, var det Panasonic, der introducerede filosofien om at ivaretage “director’s intent”. Hvilket kort og godt handler om at gengive videoindhold, så det er så trofast som muligt over for originalen, og her er japanerne blandt de bedste i klassen.

Førsteindtrykket er, at HX800, ligesom sin forgænger GX800, gør rigtig mange ting rigtigt.

Til at begynde med har det en imponerende stærk og klar, men samtidig naturlig farvegengivelse. Ferrari-bilerne i Formel 1 får netop den intense røde farve, de skal have, i stedet for at glide over i magenta. Grønt græs ser organisk og ægte ud, og hudtoner får netop den rigtige, naturlige glød. Blikket falder umiddelbart til ro, da det er et billede, der ser troværdigt ud. Hvilket er mere, end vi kan sige om mange af konkurrenterne …

Panasonic-skærmen har også fin paneluniformitet med jævn lysfordeling over hele skærmoverfladen. Betragtningsvinklen er ligeledes god, idet HX800 bevarer jævne farver og god kontrast, selv når man sidder ude til siden.

Denne model har ikke den superkorrekte Filmmaker Mode, som en del dyrere Panasonic-skærme er udstyret med, men det er ikke noget stort savn: HX800 har Panasonics egne Cinema- og True Cinema-indstillinger (med og uden interpolering), som gør meget af det samme. Hvis man vælger en af disse, kan man se frem til et meget naturligt og livagtigt billede.

HX800 er også rigtig godt, når det gælder bevægelse. Den såkaldte interpolering (bevægelsesudjævning, der indsætter ekstra billedrammer) giver et superglat billede uden opbrydning, uden at det hele ser kunstigt ud eller “sæbeopera-agtigt” ud. Desuden har Panasonic-skærmen en glimrende billedindstilling til sport, hvor denne funktion sørger for god bevægelsesskarphed, når det går hurtigt for sig på banen.

Det eneste område, hvor HX800 kommer lidt til kort, er på kontrast og sortniveau. Her må Panasonic-skærmen se sig slået af hårde konkurrenter fra Sony (XH90), LG (Nano 90) og Samsung (Q80T). De har LCD-paneler med direkte LED-bagbelysning og local dimming, hvilket potentielt giver større kontrast.

Vi sammenlignede med bl.a. Samsung QE65Q80T, som vi har stående, og der er ingen tvivl om, at Samsung-skærmen har mærkbart mere dybde i de mørkeste partier og mere dynamik i de lyseste scener. Det er ikke lige fremtrædende i alle sammenhænge, men tydeligt på moderne videoindhold i HDR-kvalitet.

Det understreger bare, at konkurrencen i prisklassen er tilspidset. Det ville have været spændende at se, hvad Panasonic kunne udrette med direkte LED-bagbelysning!

 

Lydkvalitet

På lydfronten har HX800 et ret almindeligt stereohøjttalersystem, der er monteret på undersiden af skærmen.

Lyden er ren og klar med god fylde i stemmegengivelsen. Men vi tænker umiddelbart, at de, der værdsætter billedkvalitet på dette niveau, sandsynligvis også vil have en lydgengivelse, der matcher. Derfor bør en separat soundbar skrives på ønskelisten først som sidst.

Konklusion

Trofaste Panasonic-fans får, præcis hvad de forventer, med HX800. Denne prisgunstige model byder på et skarpt og farveneutralt billede og er let at blive fortrolig med. Desuden får man bred understøttelse af forskellige videoformater, så man kan se sine yndlingsserier i det bedste tilgængelige format.

Samtidig må HX800 nøjes med lidt svag kontrast og ditto sortniveau. Uden direkte LED-bagbelysning kan det ikke helt følger med de allerbedste LCD-skærme i klassen. Det må også undvære HDMI 2.1-tilslutninger, hvilket kan være skuffende for gaming-entusiaster. Lidt en skam, da ydelsen ellers er glimrende!