Lad det være sagt med det samme. Dette objektiv bør høre til i systemet hos alle med et Pentax spejlreflekskamera. Lad gå, at 50 mm f/1.8 er lavet i plast – selv bajonetfatningen er af plastic – og at autofokussen er ikke blandt de hurtigste. For med 50 mm brændvidde svarer billedvinklen til et 75 mm objektiv, når det sidder på et Pentax K-kamera. Det er perfekt til portrætter af både store og små, og fungerer fremragende som kort tele til såvel rejser som reportager.
Når nu objektivet er lavet af plastic, er det i hvert fald let og kompakt. Så kompakt faktisk, at det optager minimal plads i bagagen eller på kameraet.
Objektivet blev testet på et Pentax K-3, der med sin 24 megapixel billedsensor uden lavpasfilter kan være en udfordring for ethvert objektiv. Men det tager Pentax DA 50 mm f/1.8 i stiv arm. Det har marginal fortegning, næsten ingen vignettering, og farvestik – kromatisk aberration – er godt kontrolleret.
Skarpheden er bedst og mest jævn fra blænde f/2.8 til f/11, men også rigtig god i centrum på f/1.8 og f/2.0. Det er også her, man kan se den smule vignettering, der findes.
Pentax 50 mm f/1.8 er et røverkøb blandt 50 mm objektiver til kameraer med APS-C billedformat. Det gør ikke high-end kameraer som Pentax K-3 til skamme, men egner sig også godt til Pentax’ mere overkommelige spejlreflekser.
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer